Katherine Hopeless Baggrunds historie.

af **Katherine** 18/1/2012, 23:45

Katherine's baggrund før hun kom til Halvblodslejren:

Det er skrevet som en historie da det er det jeg kan finde ud af ^^'

Katherine sad på sin seng i sin lejlighed og tænkte på det der var sket siden hun fyldte 16. Hun havde været igennem meget. Hun havde dræbt sin far, ved et uheld. Hun var blevet overfaldet af et monster, som havde fortalt hende at en eller anden vendtede på hende, men det havde en stemme i hendes hovede modsagt. Hun havde ikke vovet sig ud for lejligheden siden. Hun havde fundet ud af at hendes mor, ikke havde forladt hende - ikke af fri vijle - og at hun ikke hed Sabine... Men Afrodite og var den græske kærligheds gudinde. Hun sukkede dybt og gik hen efter en kuffert. Hun smed den op på sengen og begyndte at pakke sine ting. Mens hun gjorde det tænkte hun tilbage på den dag hun mistede sin far, Steffen

Tilbage til den største ulykke i Katherine's liv (Flashback):

Katherine stod med sin bue. Hun var igang med at øve. Hun havde på fornemmelsen at noget ville gå galt. Hun gik langsomt hen til sin far, Steffen. Hun hostede lidt, for at trække hans opmærksomhed. Hun mødt hans blik, da han brød af midt i en sætning. Hun smilte undskyldende.
"Far... Jeg er ikke tryg for at skulle skyde i dag.. Der vil ske noget forfærdeligt! Jeg har det på fornæmmelsen!" sagde hun og lagde hånden på hans skulder for at læse hans tanker. Hun kunne høre han ville sige det var okay og at de godt kunne, men så ændrede han svare... Der gik lidt før han sagde noget.
"Kathe min pige... Vi kan ikke stoppe nu! Hvis du vinder i dag så har du vundet alt, siden du var lille..." Hun rystede på hovedet og afbrød ham. "Jamen far! Jeg kan ikke lide det!" nærmest råbte hun af ham. Hun gav ham buen, vendte sig om og gik. Hun ville ikke. Der skete noget, hun anede bare ikke hvad. Hun var gået ind på et af de største toiletter der var. Hun tog noget vand i hovedet og gned der rundt i ansigtet. Hun var glad for, at hun ikke havde Make-up på i dag. Hun tørrede ansigtet og kiggede sig i spejlet. Hendes halv lange brune hår var sat op i en høj hestehale. Hun tog en elastik op af lommen. Hun lavede en knold og satte elastikken i... Da hun var færdig sukkede hun dybt... Skulle hun gøre det og ignorrede stemmen i hendes hoved? Den der fortalte hende at noget slemt var på vej. Hendes tankestrøm blev afbrudt af højtalerne og en banken på døren. Hun kiggede mod den og sukkede lettet da en velkendt stemme sagde: "Kathe kom nu ud... Det starter snart... Og du skal øve." Hun gik hen til døren og låste op. Hun smilte lidt til sin far og tog buen, da han rakte hende den. Noget sagde hende det var forkert... Men hun ignorrede det. Hun gik sammen med sin far ud til skyde banen. Hun gav sin far et stort kram og gik hen til den plads hun skulle skyde på. Hendes far gik over til nogle af deres venner, Matt og Sofia. Katherine begyndte at øve. Hun havde sin koggeret over ryggen, så hun bare lige skulle række over skulderne for at tage en pil. Hun tog en og sendte den af sted. Den ramte midten som altid. Hun hørte noget bag sig og vendte sig hurtigt om. Så hurtigt hendes krop tillod hende at dreje.

Drengen der stod bag hende var højere end hende. Han var flot slank og muskuløs. Han var ret tiltrækkene med sit lysehår og sine blå øjne. Og så var han bare Steven. Han var en gammel ven som nu hade hende og som havde prøvet at såre hende i mange år. Hun kiggede forskrækket på ham. Han plejede at holde sig langt væk fra hende. "Hvad vil du?" røg det ud af hende, som en snerren. Hun havde mistet tilliden til ham for længe siden. Et lille smil truede med at komme frem, da han tog et stort skridt tilbage og så chokket ud. Hun måtte virkelig tage sig sammen for ikke at lagde det vinde... Hun satte hænderne i siden og så afventende på ham.
"Jeg kiggede bare. Du skyder godt," sagde han og et smil kom frem på hans læber.
Kath løftede spørgende øjnbrynet. "Det ved du godt! Vi øvede sammen som små," sagde hun og lagde armene over kors. Hun løftede den ene øjnbryn, da han rødmede. *Hvad vil han mig? Hvorfor er han kommet så tæt på? Hvorfor holder han sig ikke væk? Forstod han ikke min trusel?* Spørgsmålene fløj rundt i hovedet på hende. "Helt ærligt! Hvad vil du mig? Forklarede jeg dig ikke tydeligt nok, at du skulle holde dig tre meter fra både mig og min far?" Spurgte hun. Hun trådte tilbage for at understrege sine ord.
Han trak på skulderne. "Jo det sagde du, men jeg ville spørge dig om noget," sagde han og hans blik flakkede hen på hendes pile.
Hun tog sin koggeret af og lagde den ved siden af sig. Så vendte hun ryggen til ham og tog en pil. Hun sigtede, spændte buen og lod den flyve. Den ramte lidt ved siden af den anden, men dog stadig i midten. Så kiggede hun mod ham igen. "Og hvad er det så?" spurgte hun utålmodigt.
Hendes tålmodighed var ved at være brugt, da han endelig svarede. "Må jeg låne en pil af dig?" spurgte han.
Kath vendte sig helt mod ham med et forbløffet udtryk.. "En Pil? Hvad skal du bruge den til?"
Hun så hvordan han begyndte, at blive hylet ud af den indtil han igen fandt modet. "Hvad bruger man en pil til?" spurgte han og rullede med øjnene.
Kath så mistænktsomt på ham, men tog så en pil, og rakte ham den.
Så smilte han charmerende og fik et glimt i øjet, som hun ikke kunne lide. "Vi ses," sagde han, mere som sit irreterende og hadske jeg. Kath kiggede efter ham da han gik. *Hvad fanden skete der dér?* Tænkte hun..

Kath var fundt tilbage til sin øvelse. Der vi kun et par minutter til at konkurrencen startede. Hun havde stadig den underlig fornæmelse og den stemme som sagde hun skulle lade vær. Hun tog en pil og kiggede rundt. Hun kunne ikke få øje på sin far. Hun kiggede rundt igen og igen. Men han var der ikke. Hun bed tænderne sammen og sagde til sig selv, at han henter bare noget at drikke. Hun vendte sig mod målskiven og tog sigte. Hun spændte buen og så sin far stå bag målskiven. Han snakkede. Kath skulle til at slippe buen, da noget tog fat i hende arme og tvang hende til at holde buen spændt. Noget greb hende for øjnene og da hun ville slippe buen, gled pilen ud af hendes hånd. Hun hørte et gisp og så gik hun i panik. Hun skulle til at skrige, da det der havde haft fat i hende slap hende og stak af. Hun faldt på jorden og slog hovedet. Hun kom langsomt på benene og kiggede forvirret rundt. Da hun fik øje på det hun havde ramt, begyndte hun at skrige højt og panisk. Hun løb hen til sin far som lå med hendes pil i sig, lige ved siden af hjertet. Hun græd og så rundt efter hjælp. Ingen havde set noget.
"HJÆLP!! HJÆLP!!!" Skreg hun og tiltrak folks opmærksomhed. "ER DER EN LÆGE TIL STED!?" råbte hun. Matt og Sofia kom løbende hen til hende. Sofia tog sig af den grædende Katherine, mens Matt ringede til ambulancen. Kath fik vredet sig fri af Sofia og kravlede hen til sin døende far. Han smilte til hende, da hun kom hen til ham.
"Kathe min skat," hviskede han, med en stemme der var fuld af smerter...

Der kommer mere snart Wink