Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Noe
 
Nolan
 
May
 
Alexa
 


A Price to pay sis ~Cinderella

Go down

A Price to pay sis ~Cinderella

Indlæg by Gæst on 16/9/2014, 21:39

T: 21:00
S: Amfiteatret.
O: ikke en levende sjæl ud over Jason.
V: Lun efterårs aften med 15 Co en let brise fra øst.
P: en sort T-shirt, et pr. løst siddende bukser, og bare tæer.


Jason sad alene på scenen ved Amfiteatret, han havde brug for at være lidt alene. Ikke fordi han ikke altid var det, men den store flok af halvguder ved lejrbålet var blevet for meget. Han lagde sig tilbage på scenen og lukkede øjnene ganske kort, egentlig bare et pr minutter, men det var nok til at han gik i med hans sanser. Duften af stranden og skoven der blandede sig med hinanden, det var langt bedre end når han færdedes i New York når han havde brug for at komme væk fra lejren.
Selvom hans aften ikke var startet særlig godt, ved at han havde hørt nyt fra hans far. Hvordan kunne han få sig selv til at sige de ting, Jason vidste jo godt at hans far holdt af ham, men det gjorde hans nye kone ikke. Hun havde sparket Jason ud. Hun vidste jo godt at han var halvgud, hvorfor hans far havde fortalt hende det, vidste han ikke. Det var hans fars beslutning om at hun ville have bedst af det.
Jason var begyndt at væmmes ved hende, hun havde virket så rolig, venlig og nede på jorden, som den helt rigtige til at holde Lederne af det retstekinske laboratorium i ørene. Men nu var hun blevet forvandlet til en heks. Hvad var dog hendes undskyldning, hun havde ingen.

Jason satte sig brat op, åbnede øjnene, sukkede så, han måtte være døset hen i hans tanker, han strakte sig, hvorfor føltes han så stiv, han kunne ikke have været væk i mere end et pr. minutter. Han sukkede og lod en hånd køre gennem sit hår. Hans grønne øjne vendte sig mod himlen, han lignede nok en der bad en bøn, hvilket ville være helt skudt ved siden af, han observerede stjerne, han var fascineret af dem, havde han altid været, at sidde i en lejlighed havde ikke været ham på noget tidspunkt i hans liv, han var et udendørs menneske, men hvorfor skulle han ikke også være det med den mor han havde. Stjernerne var bare en bonus på det hele. Det var slutningen på dagen, men samtidig starten på en ny. Han slappede af i musklerne, der havde været spændte siden han åbnede øjnene. Han lagde sig ned igen, denne gang for at beundre stjerne, han fulgte stjerne billederne, mumlede deres navne for sig selv. Selvom han var væk i mere positive tanker, var hans sanser stadig skarpe. Okay jo mere han tænkte over det, jo mere nøgen følte han sig, hvorfor havde han lade hans bue og pilekogger ligge tilbage i hytten, han bed tænderne hårdt sammen ”slap nu af… Der sker ingen ting det er en aften uden dem, og du føler dig forsvarsløs, tag dig dog sammen mand.” mumlede han irriteret til sig selv, hvorfor gik det ham på at han ikke havde haft den med, måske fordi han havde haft den med sig overalt. Det var en del af ham. Nu følte han sig bare dum, tænk at ligge og være bekymret en enkelt aften, og så i lejren, han grinte kort og køligt af sig selv og rystede igen på hovedet inden han vendte tilbage til sit foretagende med at kigge på stjerner.


//undskyld det meget fantasiløse svar, men min krea er væk, eftersom jeg har siddet med en kemi aflevering siden klokken 16//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum