Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Top posting users this month
Dallas
 


Vores mødested - Dylan

Go down

Vores mødested - Dylan

Indlæg by Litsa on 20/11/2014, 16:57

S: Søen
T: Middagstid

O: Ingen halvguder, overraskende nok

V: Solrigt og lunt

Solen stod næsten højest på himlen endnu, og den varmede luften god op. Det var næsten for varmt for Litsa at have sit tøj ud over sin bikini, mest fordi det var sort. Hun kunne dog ikke helt tillade sig bare at vade rundt i kun en bikini, desuden ville folk nok ret hurtigt opfange hvor hun var på vej hen så. Ikke at de ikke måtte vide det, men hun ville bare gerne have Dylan lidt for sig selv lige nu. Der lå ingen skumle tanker bag ved, det var bare sådan hun havde det nu og da, hun kunne godt lide at have lidt alene tid med sin ven engang imellem.
Et kort lille suk undslap hendes læber mens hun ventede og så længselsfuldt ud på vandet. Dylan burde faktisk være her, men noget havde vel forhindret ham. Det var ikke noget hun gad hidse sig op over, alt muligt kunne jo holde ham hen. Måske noget med træning, måske frokost, hun kunne jo ikke vide det. Det var dog for fristende at sidde her og ser på vandet, så hun rejste sig op fra den træstub hun sad på og trak sit tøj af. Det var ikke ret meget, kun en kort top og et par shorts, hun havde jo vidst det skulle af alligevel. Som med så meget andet af hendes tøj dækkede bikinien kun lige det den skulle. Hun var trods alt datter af Afrodite, der var ingen grund til at prøve og lægge skjul på det. Når nu hun havde en krop om en gudinde kunne hun vel lige så godt vise den? Hun havde tit tænkt på hvordan det mon ville have været hvis hun var vokset op i menneskenes verden og havde opført sig som hun gjorde i lejren. Hvad hun havde hørt fra sine venner der var vokset op uden for lejren var menneske drenge vist ret nemme at løbe om hjørner med. Det var nu sjældent hun brugte sin skønhed på den måde, men tanken var da stadig sjov at have.
Hun så sig kort over skulderen og gik så ned til vandet. Langsomt og forsigtigt gik hun i, lod sin krop vende sig til vandet der var noget koldere en luften. Det var dog hverken ubehageligt eller nok til hun frøs, det var rart i forhold til din lune luft. Hun smilede for sig selv mens hun fortsatte ud i vandet.
avatar
Litsa
Vejleder

Fulde navn : Litsa Euanthe
Antal indlæg : 113
Join date : 17/11/14
Bosted : Lejren, Afrodites hytte

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Dylan on 20/11/2014, 17:40

Påklædning
Hvid tank top i stedet og brillerne er i bukselommen

Dylan løb så hurtigt hans ben tillod ham, hvilket var ret så hurtigt. Dog var det nemmere at nå til søen, hvis han altså ikke var i den anden ende af lejren. Han havde haft et møde med Josephine. De diskuterede deres fremtidige søns navn. Utroligt nok var de ikke alt for uenige, men alligevel gik tiden for hurtigt. Josephine var ikke meget for at give ham Dylans efternavn, da hun ikke regnede med, at Dylan ville være en del af barnets liv, men han havde gentagende gange modsagt hende. I starten irriterede det ham, men han havde lært at leve med det. Det var bare en rutine der skulle gentages om igen. Hvis de to skulle opdrage et barn sammen, så skulle de gerne kunne kommunikere sammen. Det gik overraskende godt.
Dylan ville aldrig fortælle det til nogen, men han glædede sig faktisk til når barnet ville blive født. At holde hans søn i sine arme og være den første til at kysse ham på panden. Han var måske afhængig af alkohol og rygning (og kvinder selvfølgelig, men det var trods alt ren seksuelt), men han kunne sagtens opfostre et barn, det var han sikker på. Hans egne forældre var så godt som døde til ham, men han ville ikke påføre sit eget barn den samme smerte, som han voksede op med. Han ville være der. Altid.
Dylan sprintede af sted og nåede endelig frem, men han måtte stoppe brat op, da han så Litsa gå mod vandet. Dette var han nød til at udnytte! Han hævede sin hånd en smule og løftede den så lidt, og det fik vandet til at gøre det samme. Det formede en ujævn kugle, og da han skubbede hånden fremad, så fulgte kuglen hans bevægelser. Den svævede nu over hoved på hende, og nu var det nu.
"Hey smukke!" råbte han efter hende, og sænkede hånden. Og kuglen fulgte selvfølgelig hans bevægelse.

_______________________________
Dylan Marcello Quintius

avatar
Dylan

Fulde navn : Dylan Marcello Quintius
Alder : 24
Antal indlæg : 41
Join date : 15/06/12
Bosted : Hytten

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Litsa on 24/11/2014, 10:11

Litsa stod egentlig i sine egne tanker ude i vandet. Hun nød følelsen af det kølige vand mod sin krop, hendes hud havde været så varm på grund af solen. Nu føltes det mere rigtigt, og desuden var det sundt for huden at optage vand. Og hvis der var noget der viste hun var hendes mors datter, var det hendes måde at passe på hendes udseende. Hendes mor var jo gudinde for skønhed. Mens hun stod og smilede for sig selv og nød naturen og omgivelserne, hørte hun ikke Dylan bag sig. Pludselig var hun meget våd og vandet føltes meget koldt. Hun kom med et højt gisp og vendte sig om med et ryk og så på ham. "DYLAN!" Så lo hun lidt og strøg hendes hår tilbage så det ikke var helt klasket sammen og klamt at se på. 
"Skal sønner af Poseidon være trælse eller er det noget du helt selv har lært?" Hun lagde armene over kors og smilede til ham inden hun gik ind imod ham, det virkede dumt at stå så langt væk fra ham og råbe til ham. Selvfølgelig var hun ikke sur, hun drillede kun. Der skulle mere til at gøre hende sur. "Er der en grund til du først kommer nu? Eller elsker du at lade piger vente?" Hun sagde det dramatisk og satte sig på stubben fra før. Hun vidste han havde en grund, hvorfor skulle han ellers have løbet for ikke at komme alt for sent. Med oprigtig interesse så hun på ham, og ventede på svar.

//sorry for tid og længe af svar ^^'
avatar
Litsa
Vejleder

Fulde navn : Litsa Euanthe
Antal indlæg : 113
Join date : 17/11/14
Bosted : Lejren, Afrodites hytte

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Dylan on 24/11/2014, 16:50

Dylan lo højt, da hun skreg efter ham. Det viste sig, at hans forsøg på at underholde sig selv virkede perfekt. Han kom frem fra sit gemmested bag træerne med et stort smil på læberne. Det var langt fra hånende. Det var et oprigtigt positivt smil. Noget, som ikke mange fik lov til at se. Kun Litsa og Nicholas kunne få det frem i ham, men siden han havde kendt hende, lige fra da de var små børn, så var det endnu nemmere for hende at få et smil frem på hans læber. Litsa var helt sin egen. At hun overhoved kunne holde ham ud var et mysterie i sig selv. Dylan var svær at håndtere, ingen tvivl om det. Han ville væde med, at ingen ville sige ham imod, og det skulle langt fra undre ham, hvis Litsa gav ham ret. Respekt for kvinder var noget han ikke rigtig havde forstået. Litsa var den eneste kvinde, som han faktisk kunne holde ud, ja, han respekterede hende faktisk. Han ville endda gå så langt og sige, at han elskede hende. Hun var hans bedsteveninde, og han ville være der for hende i tykt og tyndt, altid.
Han gik mod hende med hænderne i lommerne, og stadig med det store smil på læberne.
"Lært? Litsa for helvede. Du sårer jo min følelser, snuske. Jeg troede, vi begge vidste, at jeg er født sådan" svarede han hende kækt. Igen, det var ikke for at være overlegen, men bare for at drille lidt. Han gik hen mod træstubben og satte sig ved hendes højre side. Han lagde sin venstre arm arm om skuldrene på hende, og hev hende kærligt, men lidt drillende, ind til sin side.
"Årh, gider du holde op. Er det et snydespørgsmål eller sådan noget? Hvor jeg så skal ende med at svare, at du ikke er som alle andre piger, hvad?" spurgte han hende drillende. Han kiggede på hende med et lige så drillende smil, men endnu engang var det oprigtigt positivt.

_______________________________
Dylan Marcello Quintius

avatar
Dylan

Fulde navn : Dylan Marcello Quintius
Alder : 24
Antal indlæg : 41
Join date : 15/06/12
Bosted : Hytten

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Litsa on 15/8/2015, 20:16

Litsa grinede af ham og rystede på hovedet over ham og hans kække kommentarer. Hun om nogen burde jo vide at han lige præcis var en god gammeldags badboy og gjorde hvad der passede ham. Hun elskede den side af ham, det at han drillede og ikke var bange eller bleg for hvordan folk mon reagerede. Der var bare noget specielt ved ham, og det at de havde kendt hinanden altid var også helt specielt for hende. Der var få i lejren hun gad som ham. Hun krammede sig kort ind til ham.
"Jaer? Synes du da ikke jeg er helt speciel? Eller er jeg som alle andre piger?" Hun blinkede med sine lange øjenvipper og brune øjne inden hun lo af sig selc og rystede på hovedet. Hun havde bestemt ikke brug for at Dylan bekræftede hun var åh så specielt. Hun tiggede ikke om den slags, desuden kendte hun jo Dylans holding til det.
"Men hvorfor lod du dog stakkels mig vente? Jeg kunne jo være blevet bortført og alt muligt." Hun lød som en overdramatisk pige der var blevet svigtet på det groveste af en mand der havde lovet hende alt muligt. Så lo hun igen og skubbede drillende til ham. Hun var ikke sur, hun kunne ikke blive sur på ham. Faktisk var hun bare virkelig nysgerrig om hvad han havde lavet og om hun var gået glip af noget sjovt.
avatar
Litsa
Vejleder

Fulde navn : Litsa Euanthe
Antal indlæg : 113
Join date : 17/11/14
Bosted : Lejren, Afrodites hytte

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Dylan on 20/8/2015, 20:57

Det var ingen hemmelighed, at Dylan var en enspænder. Han hadede at omgås andre halvguder og halvgudinder. Han brød sig ikke om det, han kunne meget bedre lide at være alene. Han havde aldrig haft nogen i lejren. Aldrig. Han var opvokset i lejren, og i modsætning til alle andre i lejren, så havde han ikke en nuttet kærlighedshistorie om hans forældre. Han havde ikke lyst til at snakke om, hvordan han overhoved endte med at blive til, for det var ikke af noget ren Romeo og Julie-pis. Det var af voldtægt.
Litsa betød næsten alt for Dylan. Hun var hans klippesten. Ja, Nicholas var hans bedsteven, men han ville aldrig kunne snakke om emotionelle ting med ham, og de kendte ikke hinandens fortid ud og ind. Ikke ligesom Litsa og ham. De voksede op sammen. Hånd i hånd, ryg til ryg. Det var altid de to mod resten af verden, og ingen og intet kunne skille de to ad. Sådan var det stadig.
"Årh, hold dog kæft, Lits," sagde han og grinte af hende. Han hev hende tættere ind mod sig, da hun skubbede ham lidt drillende væk. Han plantede et let kys ved hendes tinding, inden han fortsatte, "Du ved godt, at du er den eneste vigtige pige i mit liv" afsluttede han og sendte hende et oprigtigt kærligt smil.
Han stoppede med at smile en smule, men det forsvandt nu ikke helt. Han havde trods alt bedt hende om at mødes med ham, så han kunne fortælle hende en nyhed. Eller noget. Han vidste ikke, hvordan hun ville reagere, og hvis han skulle være helt ærlig, så havde han heller ikke bearbejdet nyheden selv. Han skulle være far. 
Han løftede sin arm væk fra hendes skuldre og trak den tilbage ind mod kroppen. Han lænede sig fremad og hvilede sine albuer på sine knæ, som var spredt fra hinanden. Han kiggede ned i jorden, for han vidste ikke, hvordan han skulle sige det. Hun vidste bedre end alle andre, at han nød at sove rundt i lejren med en hel masse piger, men alligevel frygtede han at miste hende. Alle andre end hende. Han kunne gå resten af sit liv alene, så længe Litsa var ved hans side. Ja, han kendte hende bedre end nogen anden, og han vidste godt, at hun ikke var sådan én dømmende person. Men chancen var der altid.

_______________________________
Dylan Marcello Quintius

avatar
Dylan

Fulde navn : Dylan Marcello Quintius
Alder : 24
Antal indlæg : 41
Join date : 15/06/12
Bosted : Hytten

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Litsa on 20/8/2015, 22:11

Litsa så på ham med et smil. Omkring Dylan havde hun aldrig den mindste tvivl om hendes værd i hans øjne eller om hvor vidt han ville være her for hende. Han havde altid været der, altid kunnet støtte hende og kunne få hende til at smile hvis hun var ved at gå i opløsning. Han havde set sider af hende som meget få havde set. Han havde håndteret bagsiden, når hun blev ked af det eller følte sig magtesløs. Uden ham ville hun slet ikke kunne fungerer, og hun ville blive skør hvis ikke Dylan kunne hive hende ned på jorden igen. 
Hans ord fik hende til at smile og hun krammede ham efter han kyssede hende. Det var rart at kunne dele kys og kram uden at der skulle lægge noget seksuelt i det. Uanset hvad folk troede om børn af Afrodite havde de jo også venner der skulle krammes og grines med. Det var nu som om at Dylan pludseligt ændrede sig og hun så undrende på ham. "Hey, hva' så?" Hun lænede sig frem for at prøve og fange hans blik og måske få et eller andet ud af ham. Hun rykkede tættere på og lagde en hånd på hans ryg for at lade ham mærke at hun altså var lige her. Blidt nussede hun ham på ryggen og prøvede blidt at smile til ham. "Du kan fortælle mig alt. Er du okay?" Hun var en dømmende type, uden tvivl, men aldrig overfor Dylan. Hun begik selv fejl, og mange af dem, og derfor var hun også meget mild omkring sine venners fejl hvis der var nogen. Få horede så meget rundt som hende, på det punkt dømte hun ikke. Hun vidste også Dylan ikke var from som et lam. Men det var overhovedet ikke den tankebane hun var i. Lige der var hun bare bekymret for sin ven der virkede fortvivlet.
avatar
Litsa
Vejleder

Fulde navn : Litsa Euanthe
Antal indlæg : 113
Join date : 17/11/14
Bosted : Lejren, Afrodites hytte

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Dylan on 17/4/2016, 03:50

Dylan vidste ikke, hvad han skulle sige. Hvad siger man da også i sådan en situation? Ja, det var måske pisse fucking let for andre, men ikke lige ham. Hvordan skulle han nogensinde forklare, at en fløde karl som ham var gået hen og gjort sig selv til kommende far? Hvem helvede ville også tro ham. Han vidste i hvert fald, at han ikke selv gjorde! Det lå jo ikke i hans kort. Hades tage Orkalet for, at hun ikke havde advaret ham. Og så på den anden side, det døde læs af et lig kunne nok ikke bevæge sig en milimeter ud af flækken alligevel. Han var dødsdømt fra starten.
Hendes hånd på hans ryg fik ham til at udstøde et nervøst grin. Han var stadig på bar bund, og der var ingen ord at finde på gulvet. Han kørte en hånd gennem sit hår og måtte erkende, at der ikke ville være nogen nem vej udenom situationen. Han måtte bare få det overstået, om det så ville ende med at gribe ham ved struben til sidst.
"Yeah, jeg ved det godt, jeg er okay, skat" sagde han og fangede hendes blik. Han sendte hende et flyvsk smil og måtte igen grine nervøst. Det var jo et fjollet øjeblik. Det skulle ikke give mening, det behøvede det ikke. Det skulle bare ud.
"Der er sket noget lidt... Skørt," endnu et nervøst grin senere og, "jeg skal sgu være far. En af pigerne, som jeg har været sammen med er blevet gravid, og hun føder åbenbart indenfor nogle måneder. Jeg skal have en dreng" og så var det sår revet åbent. For ikke at tale om, at såret nu druknede i citron og salt. Han sendte hende et passivt smil, for hvordan skulle han ellers se ud? Han havde ikke selv forstået, hvad der var sket, og hvad der skulle ske i fremtiden. Han var ikke søn af Apollon, og han var så satme heller ikke Oraklet. Han var bare Dylan, søn af Poseidon, kommende far. Og det var fandme ikke nogle titler som han var just stolt af i det øjeblik.

_______________________________
Dylan Marcello Quintius

avatar
Dylan

Fulde navn : Dylan Marcello Quintius
Alder : 24
Antal indlæg : 41
Join date : 15/06/12
Bosted : Hytten

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Litsa on 17/5/2016, 15:28

Litsa sendte ham først et lidt mistroisk blik da han påstod han var okay. Hun kendte ham. Nervøs grin og målløshed var ikke ham. Det var måske sådan de fleste drenge var i nærheden af hende, men ikke ham. Dylan var hendes bedste ven, og hun kunne godt se hvonår han var okay, og hvornår han prøvede at bilde hende ind at han var. Alligevel blev hendes blik lidt mildere, for et skeptisk blik lokkede næppe sandheden ud af ham, hvis han allerede var nervøs for hendes reaktion. Det virkede til at være det der trykkede ham, og helt ærligt vidste hun ikke hvorfor. Hun ville altid støtte ham, uanset hvad. 
Hun lagde hovedet lidt på skrå, men rettede det hurtigt op igen da han fortalte han skulle være far. Først troede hun at hun hørte forkert, for helt ælrligt, Dylan som far? Men der var intet ved ham der tydede på at det var tilfældet. Hun tøvede mens hun overvejde sin reaktion. 
"Wow. Det... Hold da op. Tillykke, tror jeg? Du virker ikke ligefrem super glad?" Hun ville ikke springe op og ned og lade som om det var det bedste i verdenen, for det var det ikke. Men hun kunne også godt se ham tage sit ansvar, så hun var ikke rigtigt nervøs for hverken barnet eller ham. Hun fik også en smil frem og lagde så en arm om hans overarm. "Lad nu vær med at se ud som om jeg gør dig til eunuk. Shit happens, ikke? Fortæl mig hvad du tænker. Du virker... jeg kan ikke rigtigt læse hvordan du har det med det." Hun kneb kort øjnene sammen, som om det ville hjælpe med at forstå ham. Hun var virkelig nysgerrig for at høre hvordan han havde det. "Hvem er moderen, egentlig?" Det gik op for hende det måske burde have været det første spørgsmål, men hey. Dylan var altså vigtigere end en eller anden trunte.

_______________________________
avatar
Litsa
Vejleder

Fulde navn : Litsa Euanthe
Antal indlæg : 113
Join date : 17/11/14
Bosted : Lejren, Afrodites hytte

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Dylan on 28/5/2016, 00:07

Dylan vidste ikke, hvad han skulle sige. Hvad kunne han sige? Situationen var ikke nem. Det var jo ikke lige hver dag, at en eller anden pige fra et One Night Stand dukkede op og påstod, at hun var gravid. Selvom det var lidt mindre af en påstand og mere en konstatering. Hendes mave var bevis nok. Og ultralydsscanningen hjalp nok heller ikke. Han var kun lykkelig over, at han havde Litsa ved hans side. Uden hende... Ja, han turde næsten slet ikke tænke over, hvad han skulle stille op uden hende.
Glad? Han vidste slet ikke, hvad han følte mere!
"Hvordan fanden skulle jeg også kunne være det? Kig dog på mig, Litsa! Jeg kan ikke være far!" han havde hævet stemmen af hende, og han fortrød det med det samme. Det var jo ikke hendes skyld. Men han lod stadigvæk sin frustration gå ud over hende. Han kunne ikke finde hoved eller hale i noget af det her mere, så han valgte at begrave sit ansigt i sine hænder, hvile sine albuer på hans knæ og læne sig forover i en opgivende gestus. Han rystede på hoved og kiggede op igen.
"Undskyld, det er bare... Jeg kan ikke få noget til at give mening mere. Moren hedder Josephine. En ung pige, datter af Morfeus. Jeg kan næsten ikke huske den aften, jeg var virkelig fuld... Men det er også ligemeget," han rettede sit blik mod hende, "jeg kom for at spørge dig, om du har lyst til at være barnets gudmor" sagde han og sendte hende et mindre smil. Litsa var et oplagt valg. Han var hendes bedste veninde, den eneste kvinde, han nogensinde havde elsket, og hun betød alt for ham. Hvis han stolede nogen anden med så stort et ansvar, som hans fremtidige søn, så var det hende.

_______________________________
Dylan Marcello Quintius

avatar
Dylan

Fulde navn : Dylan Marcello Quintius
Alder : 24
Antal indlæg : 41
Join date : 15/06/12
Bosted : Hytten

Tilbage til toppen Go down

Re: Vores mødested - Dylan

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum