Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!

Tilmeld dig forummet. Det er hurtigt og nemt

Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Halvblodslejren
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2020

Årstid | Forår

Måned | April

Seneste emner
» World of Olympians
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty2/3/2024, 21:02 af Wilhelmina

» Please don't ask ~ Elena
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty2/4/2021, 23:59 af André

» Surprise ~ Annabeth
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty12/7/2020, 07:11 af André

» Fravær ~ André
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty19/5/2020, 20:06 af Annabeth

» Connors fravær!
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty10/5/2020, 17:04 af May

» Please let me stay ~ Åben
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty1/5/2020, 10:08 af André

» I guess this is the place? - Annabeth
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty1/5/2020, 05:08 af Annabeth

» Dealing with the Demons ~ Dallas
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty1/5/2020, 03:01 af Arya

» Music by the fire - Acrisius
Meeting of Friends ~ Bonnie Empty30/4/2020, 16:18 af May

Mest aktive brugere denne måned
Wilhelmina
Meeting of Friends ~ Bonnie I_vote_lcapMeeting of Friends ~ Bonnie I_voting_barMeeting of Friends ~ Bonnie I_vote_rcap 

Discord Server

Meeting of Friends ~ Bonnie

Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Arya 25/2/2015, 21:38

Sted ~ I skoven
Tid ~ Om formiddagen
Omgivelser ~ Træer og dyr
Vejr ~ En let brise, ellers lunt
Påklædning ~ Klik her

En af de første personer Arya havde mødt i lejren, havde været hendes siden da gode veninde, Bonnie. Bonnie havde boet i lejren i en del tid, da Arya ankom, så hun havde generøst tilbudt at vise Arya rundt. Hvilket selvfølgelig var et umuligt tilbud at afslå, eftersom Arya havde været ret så meget på bar bund. Så Bonnie havde vist hende rundt, og de havde ikke haft svært ved at falde i snak. De havde nemlig tilsyneladende begge to været ret åbne, imødekommende og glade af natur. Selvfølgelig havde det været en vanskelig tid for Arya, som ny i lejren, og ny i New York, men Bonnie havde heldigvis gjort overgangen en del lettere. Og det var Arya hende evig taknemmelig over. Og det var historien om hvordan Arya havde skabt sig sin første ven(inde) her i lejren. Siden da havde hun naturligvis anskaffet sig et par stykker mere, men Bonnie havde i hvert fald været den første. Og de var stadig gode veninder. De klikkede supergodt sammen, og Arya elskede at være i sin venindes nærvær. Hun var nemlig typen der altid kunne få én i godt humør, selv når man var virkelig nede. Dette var en fantastisk egenskab, som Arya faktisk også selv havde fået at vide, at hun besad. Hvilket var en super ting, og hun gjorde sit bedste for at være bare en nogenlunde god person. Men i hvert fald var hun nu på vej igennem skoven, hen imod det sted hende og Bonnie havde aftalt at mødes ved. Hun havde højtaljede, sorte jeans på, med en simpel hvid t-shirt proppet ned i, og en sort/hvid/rød skovmandsskjorte udenpå, der stod åben. Til dette havde hun et par sorte støvler med en tyk hæl, der var relativt høj. På grund af Arya's højde, gik hun ret ofte med højhælede sko. Hun brød sig ikke om at få hold i nakken, når hun skulle se folk i øjnene. Hvilket man vel egentlig heller ikke kunne bebrejde hende, kunne man?
Hun ankom til stedet, og så at Bonnie endnu ikke var dukket op. Men hun havde heller ikke travlt på nogen måde, og hun forventede at veninden ville dukke om når som helst.
Arya
Arya

Fulde navn : Arya Rozalia Arcus Dianthe.
Antal indlæg : 226
Join date : 21/04/12
Bosted : Halvblodslejren, Long Island.

Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Gæst 26/2/2015, 09:25

Påklædning: https://2img.net/h/oi62.tinypic.com/15ckenn.jpg

Bonnie og Arya havde en aftale, og som noget Bonnie var meget god til, så var det at komme i tanken om sine aftaler i sidste øjeblik. Hun havde siddet hjemme i hytten og kigget et par magasiner igennem, da det pludselig var gået op for hende, at hun da havde en aftale den dag! Straks var hun hoppet i sine sorte/hvide sneakers og revet en sort og hvid Peace sweatshirt over hovedet og ned i bukserne, da hun ellers bare havde siddet i sine mørkeblå højtaljede jeans og med det blonde hår i en høj hestehale. Det var nok ikke så koldt udenfor, det var det i hvert fald ikke, da de havde været til morgenmad, så det sæt måtte være nok.
Hurtigt var hun løbet ud af hytten og havde efterladt nogle af sine søskende forvirret over hendes hektiske bevægelser. Nu var Bonnie på vej imod skoven, stadig løbende. For tiden havde mange siddet og ventet på hende, fordi hun nær havde glemt aftalerne. Og det hadede hun, for det vidste hun jo godt, at det kunne hun ikke være bekendt! Og det var ikke engang fordi, at hun havde særlig meget i hovedet, som fyldte, men det var bare ren og skær glemsomhed, mente hun. Men hun hadede det! Det var synd for de andre, og en af de sidste, som hun ville lade vente var Arya, for Arya var Bonnies rigtig gode veninde og hun elskede at være i Aryas selskab.
Bonnie løb igennem skoven, men måtte stoppe op, da hun var blevet ret meget forpustet. Det med at løbe "langt", det var ikke lige hende. Eller jo, hun kunne godt lide at være aktiv, men hun manglede i hvert fald sin sports bh og sine løbesko så!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Arya 26/2/2015, 17:07

En af de allerbedste ting ved Halvblodslejren var, at der ikke var mega dårligt vejr på noget tidspunkt af året. Det magiske slør rundt om lejren sørgede for at vejret var udholdeligt hele året rundt, hvilket var helt igennem fantastisk. Der kunne være sne om vinteren, uden at det var iskoldt. En ting Arya virkelig værdsatte. Men der var mange ting i lejren, som Arya værdsatte. For det første, var den sikker. Det var et sikkert sted for Halvguder at være, hvilket var en meget sjælden ting at finde. Og derudover var det jo ligesom en sommerlejr, bare med nogle ændringer, og de fleste unge mennesker kunne godt lide sommerlejre. Og dette indkluderede Arya. Hun havde ikke rigtig haft chancen for at tage på lejre som lille, eftersom hendes far ville beskytte hende mod monstre, men hun havde venner der gjorde dette. Og hun havde ønsket at hun kunne tage med, men hun havde godt vidst hvorfor hun ikke kunne dette. Arya havde fundet ud af hvem hun virkelig var, allerede i en alder af fem år. Og siden da havde hun brugt en del af sin tid på at træne i kamp og med våben, så hun var forberedt på angreb fra monstre af. Hun var måske nok lille i størrelsen, men hun var stædig som bare fanden, og det var en vigtig egenskab at have i kamp.
Arya kunne høre en pruste en smule, som om personen var forpustet, og hun fulgte lyden til et par meter bag et træ. Så lo hun med en melodisk latter, inden hun sagde, "Der er vidst én der glemte vores aftale igen, kan jeg fornemme." Hun elskede Bonnie som en søster, men hun vidste godt at hun var ret så glemsom en gang i mellem.
Arya
Arya

Fulde navn : Arya Rozalia Arcus Dianthe.
Antal indlæg : 226
Join date : 21/04/12
Bosted : Halvblodslejren, Long Island.

Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Gæst 7/3/2015, 16:29

// Neeej, havde sendt et svar ind, men den har nok ikke modtaget det så.. :c omg

Bonnie skyndte sig af sted. Hun ville virkelig ikke lade Arya vente på hende, det brød hun sig virkelig ikke om. Derfor skyndte hun sig sådan. Da hun endelig mødt op, dér i skoven, hvor de to veninder havde mødtes at møde, bemærkede hun, at Arya allerede var til stede. Selvfølgelig. Hun bøjede sig lidt forover og hvilede hænderne på sine knæ, som for at få vejret lidt igen, før hun rettede sig op og gik smilende hen imod Arya med åbne arme og det brede smil over hendes let lyserøde læber. "Arya!" Smilede hun og grinte kort af kommentaren, "Nej, overhovedet ikke! Er det så indlysende?". Forhåbentligt var Arya ikke vred, det lignede hende ikke som sådan, og forhåbentligt kunne Bonnie slippe sig udenom det. "Okay, så. Jeg løb alt hvad jeg kunne, det lover jeg. Jeg sad ellers i hytten, med næsten intet tøj på og forkælede mig selv, da det pludselig gik op for mig, at jeg havde glemt noget; Så jeg skyndte mig at trække i tøjet, og løbe af sted." Hun gik hen foran Arya med åbne arme og spredte sine arme omkring sin kære venindes hals. "Du ved godt, at jeg ikke vil lade dig vente! Det er kun sket et par enkelte gange, at du har ventet i længere tid. Er du ikke stolt?" Bonnie grinte af sin egen kommentar, eftersom det jo var ment for sjov.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Arya 7/3/2015, 16:51

Arya kunne ikke gøre andet end bare at ryste på hovedet mens hun lo lidt, og rullede tydeligt med øjnene. Hun kendte Bonnie, hun vidste hvordan hun var og dette var bare en del af hende. Men det gjorde nu ikke så meget. Hun havde ikke noget imod at vente lidt. Så længe hun ikke blev brændt af, overlevede hun nok. Hun åbnede også sine arme vidt, i en imødekommende og varm velkomst. Bonnie var en af hendes bedsteveninder, og hun værdsatte hendes venskab mere end hun ord kunne beskrive. Forhåbentlig vidste veninden godt dette, uden at Arya behøvede at forklare sig. Hun lo, og rystede igen på hovedet. "Neeej da, det er slet ikke indlysende." Hun blinkede til Bonnie og smilte skævt. "Du glemmer vidst hvor godt jeg kender dig efterhånden." Så trak hun hende endelig ind i et stort kram. Hun kunne aldrig finde på at blive vred på Bonnie over sådan en lille ting. Faktisk var Arya generelt ikke rigtig typen der let blev vred på folk. Hun var venligtsindet og mild. I hvert fald det meste af tiden. Indtil hun skulle træne, eller rent faktisk skulle stå overfor et uhyre. Så blev hun kold som is og tog sine mange års træning i effektivt brug. Hun var en erfaren kæmper, og det vidste hun lige hvordan hun skulle udnytte. Hun havde desuden haft et meget inderligt had til alle uhyrer lige siden hendes far blev dræbt af nogle. Altså, endnu mere end halvguder normalt havde af had til uhyrer, hvilket jo ikke sagde så lidt. Men hun havde også virkelig elsket sin far. Han havde sådan set stort set været hendes et og alt. Hun havde jo altid været moderløs, og hun havde heller ikke haft frygtelig mange venner.
Hun trak sig lidt ud af krammet, så hun kunne se Bonnie i øjnene da hun sagde, "Jo, meget stolt, Bonn!" Det var halvt sarkastisk, men også halvt oprigtigt. For det var skam til at leve med.

//Det går nok, du har svaret nu ;-)
Arya
Arya

Fulde navn : Arya Rozalia Arcus Dianthe.
Antal indlæg : 226
Join date : 21/04/12
Bosted : Halvblodslejren, Long Island.

Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Gæst 14/3/2015, 10:03

Bonnie grinte bare af Arya's kommentar om, at det var indlysende. Hun krammede hende tæt ind til sig, før hun lod Arya trække hende lidt ud fra sig, men hun forholdt armene ved sin venindes skuldre. Helt slippe ville hun alligevel ikke give, fordi Bonnie var en rigtig puttegøj. Hun elskede at være i nærkontakt med andre, specielt de, der stod hende nær. Der fandtes snart intet bedre, end kærligheden. Ikke blot mellem to forelskede, men generelt. Men mon ikke det også havde noget at gøre med, at hun var datter af Afrodite? Det var det vidst nok.
"Er glad for, du er stolt af mig," Lo hun over Arya's svar og nikkede ivrigt med hovedet, så den høje hestehale svang sig rundt bag hende, "Det gør mig glad." Smilede hun bare af sin veninde og gav så endelig slip ved hendes skuldre. Hun rakte hænderne bag hovedet og rettede lidt på sin hestehale, før hun lod armene hænge ned langs siderne igen. "Så, er der sket noget nyt, siden sidst? Eller? Hvornår var sidst egentlig?" Til det sidste spørgsmål kunne Bonnie ikke lade være med at grine lidt af sig selv. Hun gjorde nærmest det hele værre og værre, men ikke på den dårlige måde, syntes hun i hvert fald ikke selv. Men hun kunne bare være en total forvirret person, selvom det ofte kunne virke pænt irriterende, så kunne hun jo nærmest ikke selv gøre for det, for hun fandt det da også pænt irriterende selv nogle gange.

// Jaa - sorry, jeg svarer så langsomt og nok ikke så langt igen :c

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Arya 14/3/2015, 15:33

Arya var selv meget glad for nærkontakt, med de mennesker hun holdt af. Hun elskede når folk krammede hende, og så bare holdt om hende, indtil hun selv trak sig væk. Det var den bedste slags kram. Dem hun fik lov til at bestemme hvornår skulle slutte, i stedet for dem hvor folk trak sig væk to sekunder efter. Det var jo ikke et ordentligt kram. Det var faktisk mere bare et klem. Og klem kunne slet ikke hamle op med rigtige kram. Men det var vidst nok ramlen om kram og klem. Arya's hjerne havde en tendens til at plapre derudaf om alverdens ting og sager, selvom de muligvis ikke havde det mindste at gøre med den situation hun var i. De stak til hendes opmærksomhed, forsvandt for at gøre plads til nogle nye tanker, og så kom de igen på et tidspunkt. Men det var vel bare sådan hun var. Det kunne selvfølgelig også havde noget at gøre med det faktum at hun var en halvgudinde, og dermed havde ADHD. Hun kunne ikke nøjes med at koncentrere sig om en ting, der skulle gerne mange ting til, at holde hende beskæftiget. Og derfor gjaldt det samme naturligvis når det kom til hendes tanker. Der skulle ikke blot en enkelt eller få tanker til, der skulle mange.
Arya trak sig ud af krammet på samme tid som Bonnie, og det var derfor Bonnie var en god person at kramme. "Skulle det være en anden gang," sagde hun smilende. Hun elskede at se andre folk glade, og da specielt når hun havde medvirket til den glæde. Arya rynkede på panden, og trak lidt på skuldrene. "Det ved jeg ikke, i forgårs? Men nej, der er ikke rigtig sket noget nyt. Jeg har bare trænet mine evner lidt og sådan, du kender rutinen. Hvad med dig? Måske nogle nye fanget i Afrodite-datterens spind?" Hun blinkede drillende. Det var sådan gode venskaber var - når man kunne drille hinanden uden at det var alvorligt.

//Det er okay <3
Arya
Arya

Fulde navn : Arya Rozalia Arcus Dianthe.
Antal indlæg : 226
Join date : 21/04/12
Bosted : Halvblodslejren, Long Island.

Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Gæst 20/3/2015, 21:47

Bonnie grinede bare, hun elskede at være i nærheden af Arya. De havde allerede oplevet en del sjove ting sammen, som hun aldrig ville glemme. Hun nikkede kort og tænkte sig om. "Nårh ja, i forgårs," Hun lo og slog sig blidt for panden. Måske skulle hun til at skrive tingene ned. Det burde hun nok gøre - anskaffe sig en kalender og skrive alting ned, på den måde kunne hun bedre holde styr på tingene, "Nej? Ingenting? Okay, det er heller ikke så lang tid siden endda. Jeg mente bare, at det var længere tid siden, beklager." Hun lo lidt og gav sin veninde et smil. Ikke fordi hun lavede så meget om dagen, slet ikke særlig meget endda. Specielt ikke lige for tiden, hvor hun brugte mest tid på at spise, sove, prøve tøj, sætte sit hår på nye måder og lægge neglelak, som alligevel blev krakeleret efter en time, så hun måtte omlægge.
Bonnie rystede på hovedet af Aryas spørgsmål og grinte kort. "Slet ikke. Jeg tror endda aldrig, at det kommer til at ske," Hun trak bare på skuldrene og lænede sig op af et træ, der stod tættest på. Hun lagde armene over kors, "Jeg tænker, at jeg må være den mest.. Nederen Afrodite-datter i historien." Hun grinte kort over sin kommentar, men det kunne vel nok være sandt. Hun var ikke ligefrem specielt flirtende, bare en lille og mindre uskyldig pige, der elskede fashion og hårfrisurer.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Arya 22/3/2015, 22:25

Arya havde altid syntes at det var meget svært at holde styr på tiden i Halvblodslejren. Lige siden hun først var ankommet, havde hun ikke været særlig god til at holde styr på hvad dag det var, hvad klokken var og nogle gange ikke engang hvad måned det var. Alt dette var også rimelig irrelevant i lejren, og derfor vægtede ingen det særlig højt. Derfor kunne det også være at hun tog fejl, og det måske var længere siden, at hende og Bonnie havde set hinanden sidst. Men så længe siden kunne det nu altså ikke være, eftersom de var gode veninder og derfor så ret meget til hinanden. Arya nød virkelig Bonnie's selskab. "Ja, det kan også være forkert, du ved hvordan tiden går her i lejren." Hun lo lidt, da hun regnede med at Bonnie forstod det. Hun kunne umuligt være den eneste der havde det på den måde. Hun smilede tilbage til sin kære veninde, og trak på skuldrene. "Ingen grund til at undskylde, det er ikke ligefrem jordens undergang." Da hun sagde det næste, om hvordan hun ikke var den oplagte Afrodite-datter, kunne Arya ikke gøre så meget andet end at smile medfølende. Det var ikke ligefrem fordi hun selv havde det mest spændende kærlighedsliv. "Det skal nok komme, søde." Hun smilede opmuntrende.
Arya
Arya

Fulde navn : Arya Rozalia Arcus Dianthe.
Antal indlæg : 226
Join date : 21/04/12
Bosted : Halvblodslejren, Long Island.

Tilbage til toppen Go down

Meeting of Friends ~ Bonnie Empty Sv: Meeting of Friends ~ Bonnie

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum