Det skal jo læres - Orion

Orion kørte en hånd gennem gennem sine krøller, mens han fulgte efter Julien gennem New Yorks gader. Der var mange mennesker, selv efter mørkets frembrud, så han skulle gå i et rask tempo for ikke at miste sin halvbror af syne. Han havde aldrig været typen, der gik hurtigt, men idag prøvede han dog. Nogen gange var det dog nødvendigt at små løbe lidt, for at han kunne holde trit, hvilket han bare skulle kunne! Andet ville være for ydmygende!
"Jeg er lige her." Bekræftede han, da han hørte sit navn. Idag skulle han have lidt læring i hvilke varer han kunne få fat i, hvilke der var gode osv., så han kunne smugle det ind i Halvblodslejren, og Orion mente klart at Julien var den bedste til det, så det var ham næsten en ære at komme med på togtet.
"Hvad er det, vi er ude efter? Lidt slik, alhokol, eller sådan noget?" Spurgte han nysgerrigt, mens den rygsæk, der var på hans ryg dinglede i luften, som han tog skridt for skridt. Selvom farten var ret høj, blev Orion ikke forpustet. Han var i god form, som de fleste halvguder var, så på den front havde han ingen problemer. Det var også rart. I længden var det nu ret god med den hårde træning, der foregik i Halvblodslejren. Han trænede ikke så meget i arenaen, da hans specialle var bueskydning, men så kravlede han jo tit rundt på den sofistikerede klatrevæg, så det kompenserede lidt. Han havde dog glædet sig som en sindssyg til denne aften! Til New York for at hente smuglervare - sådan!

Julien så på drengen og smilede lidt. Det var ikke ret tit han tog sig så meget af sine yngre søskende. Han brugte meget tid i lejren på enten Elena eller træning. Når han endelig tog på sine togter gjorde han det alene for at få det hurtigt overstået. Men der var en charme over Orion han godt kunne lide. Hvis drengen begyndte tidligt skulle han nok kunne udvikle rigtigt gode evner indenfor smugling. Julien lagde en hånd på drengens skulder inden han fortsatte med at gå ned gennem gaden. Han var mest tryg når Orion var tæt på ham. Nok kunne drengen selv slå fra sig, men han følte sig nu ansvarlig for din bror. "Slik lyder fristende. Men det er ikke det vi er sendt ud for." Han gav Orions skulder et blidt klem og et mystisk smil inden de drejede ned af en af de mindre gader. 
"Kan du se lyset dernede?" Han pegede imod en lille butik der var oplyst i den ellers ret dunkle gade. "Det bedste alkohol du kan finde. Det ser snusket ud, men lad dig ikke narre. Alkohol der er fremstillet efter mænade opskrifter. Det bliver ikke bedre. Vi har en hel del bestillinger derinde fra. Men det er ikke mig der skal handle med dem i aften." Han klappede Orion på brystet. "Det er dig. Vi er sønner af handlens gud, ikke? De vil forlange en latterlig høj pris. Jeg kan til tider få det gratis, men det forlanger jeg ikke af dig. Så billigt som muligt, ik?" Han så på drengen for at være sikker på han forstod. Jo færre penge de brugte på varerne herude, jo flere ville de tjene i lejren. "Vi har et andet stop senere. Men det vender vi tilbage til." Julien smilede roligt til drengen, med fuld tiltro til at han sagtens kunne klare det.

Orion vraltede videre. Efterhånden havde han fundet et godt tempo, så han kunne følge med Julien uden yderligere anstrengelser, hvilket var ret praktisk. Så kunne han orientere sig bedre - få et godt overblik. Det var noget, han satte pris på, for der var intet værre, end at være desorienteret. Det var direkte forfærdeligt, for Orions vedkommende.
Han nikkede, da han hørte Juliens ord. Slik var nok ikke det mest eftertragtede i Lejren, det kunne han godt regne ud. Fjoget smilede han af sin egen dumhed. Ham selv i en nøddeskal. "Ja." Bekræftede han, da Julien pegede mod en faldefærdig butik, hvor lyset dog strømmede ud af de støvede vinduer. Ja, det kunne han udmærket se. Var det der, de gode varer kom fra? Der kunne man bare se! "Yes, det er mig!" Gentog han, og kunne ikke lade være med at smile sit drengede smil. Han glædede sig til at skulle prutte om prisen. Det lå trods alt lidt i generne. Søn af Hermes var han jo. En smule stolt var han også over, at Julien stolede nok på at sende ham ind efter det bedste alkohol, der åbenbart var at finde! Det var en stor opgave, synes Orion, og han ville ikke skuffe nogen som helst, det var han fast besluttet på! "Jo, selvfølgelig. De skal ikke få lov at narre mig, det kan jeg garantere dig!" Sagde han, fast besluttet med et smil.
"Okay! Er der en lister over, hvad jeg skal hente? Eller kører jeg bare efter min intuition?" Han regnede med, at der nok var en liste. Det var trods alt bestillinger fra de andre halvguder, de skulle hente, men det var bare Orions måde at spørge høfligt om listen. Meget kunne man sige om ham - sjov, flabet, charmerende - men ingen kunne slå ham i høflighed, hvis han røg over i det!

Julien så lidt på sin lillebror og beundrede kort hans gå på mod. Det var efterhånden længe siden han selv havde haft det samme. selvfølgelig var en hver handel både en risiko og en handel der skulle i hus, men han havde smuglet ind i lejren så lang tid nu, at han ikke selv længere tænkte over det. Derfor var det nok også en meget god ide han begyndte at lære fra sig, og hvorfor ikke starte med en af hans brødre der virkede ivrig nok til det? Passion for noget var tit nøglen til at det blev en success. 
"Bare sørg for at holde dig fokuseret uanset hvad, de har deres tricks." advarede Julien ham. Det ville ikke være fair at kaste Orion derind uden at give ham bare en lille advarsel om hvad der ventede. "Vi har en liste, men hvis du ser andet der kunne sælge godt i lejren er du for min skyld fri til at få det med. De har forskellige ting hele tiden, men vores bestillinger er de ting de altid har. Det meste er vin, nektar, mjød, forskellige former for cider, der er lidt af det hele. Bare sig det sædvanlige, de ved hvad det er." Julien trak lidt på skuldren og fandt det ikke nødvendigvis vigtigt hvad der var blevet bestilt. Hvis de kom hjem med noget forkert ville det være let for dem at få handlet det videre alligevel. Han så ned på Orion med et smil inden de trådte ind. "Held og lykke." Det var oprigtigt nok ment.
Butikken så ret forfalden ud. Alt der ikke var hylder, alkohol eller varer lignede noget der kunne brase sammen med det sammen. Som med så meget andet i deres verden skulle man ikke dømme efter udseendet. Der var også tomt da de kom derind, men det tog ikke mange sekunder fra at klokken over døren havde ringet til at der stod tre meget let påklædte og pæne piger bag disken og så forventningsfuldt på drengene. En af dem kendte Julien, men de to andre havde øjnene rettet mod hans bror. Det samme gjaldt Julien, det her var trods alt Orions moment to shine.