Log ind
Tidsplan
År | 2020
Årstid | Forår
Måned | April
Navigation
Seneste emner
Discord Server
Run With Us - Caoimhe
Side 1 af 1
Run With Us - Caoimhe
Sted: Hytterne.
Tid:Hen på aftenen - lidt før aftensmad.
Vejr: Lidt skyer der, lidt sol der. Halv varmt.
Omgivelser: Hytterne og en masse halvguder.
Påklædning: http://i.dailymail.co.uk/i/pix/2013/08/19/article-0-1B570D61000005DC-527_308x793.jpg
Orion støttede sig til Hermes Hytten med sin venstre hånd, så han kunne puste ud. Cowboy skjorten, han havde på, stod åben, så man kunne se hvor klistret hans hvide t-shirt var - af sved. Han havde irriteret et par Ares børn over i arenaen, så han måtte flygte hurtigt, for ikke at blive dræbt på stedet. Derefter havde han pranket en af lærerne oppe i Hovedbygningen, så han måtte også spurte væk derfra, for han skulle ikke befinde sig på gerningsstedet. Han skulle ikke blive mistænkt. Kun hans tætteste ville kunne se på ham, at han havde haft gang i et par ulovligheder.
Han tog sin røde hue af, der halvt om halvt, havde siddet på hans krøllede hår, så han kunne kører en hånd gennem dem. Han holdt virkelig af sine krøller, det var der ingen tvivl om. Et smørret smil var også at finde på hans læber, som han efterhånden fik vejret igen, og kunne rejse sig op i normal stilling. Han blev dog hængende op af muren, bare for at få en lille break. Nu havde han været på, næsten hele dagen, så han skulle lige falde lidt ned, selvom det ikke var helt nemt. ADHD, havde han jo. Præcis som alle de andre halvguder, så det påvirkede selvfølgelig hans færdsel måde lidt, men det var ikke ret meget, heldigvis. Eller, Orion havde intet imod ADHD'en, han mente nærmere, at det gav ham et ekstra pust, men knægten var også lidt dum at hører på nogen gange. Han havde det bare sjovt - levede livet - og brugte alligevel hver sekund på at tænke på sin afdøde mor. Han prøvede ikke at glemme hende, han prøvede at huske hende!
Tid:Hen på aftenen - lidt før aftensmad.
Vejr: Lidt skyer der, lidt sol der. Halv varmt.
Omgivelser: Hytterne og en masse halvguder.
Påklædning: http://i.dailymail.co.uk/i/pix/2013/08/19/article-0-1B570D61000005DC-527_308x793.jpg
Orion støttede sig til Hermes Hytten med sin venstre hånd, så han kunne puste ud. Cowboy skjorten, han havde på, stod åben, så man kunne se hvor klistret hans hvide t-shirt var - af sved. Han havde irriteret et par Ares børn over i arenaen, så han måtte flygte hurtigt, for ikke at blive dræbt på stedet. Derefter havde han pranket en af lærerne oppe i Hovedbygningen, så han måtte også spurte væk derfra, for han skulle ikke befinde sig på gerningsstedet. Han skulle ikke blive mistænkt. Kun hans tætteste ville kunne se på ham, at han havde haft gang i et par ulovligheder.
Han tog sin røde hue af, der halvt om halvt, havde siddet på hans krøllede hår, så han kunne kører en hånd gennem dem. Han holdt virkelig af sine krøller, det var der ingen tvivl om. Et smørret smil var også at finde på hans læber, som han efterhånden fik vejret igen, og kunne rejse sig op i normal stilling. Han blev dog hængende op af muren, bare for at få en lille break. Nu havde han været på, næsten hele dagen, så han skulle lige falde lidt ned, selvom det ikke var helt nemt. ADHD, havde han jo. Præcis som alle de andre halvguder, så det påvirkede selvfølgelig hans færdsel måde lidt, men det var ikke ret meget, heldigvis. Eller, Orion havde intet imod ADHD'en, han mente nærmere, at det gav ham et ekstra pust, men knægten var også lidt dum at hører på nogen gange. Han havde det bare sjovt - levede livet - og brugte alligevel hver sekund på at tænke på sin afdøde mor. Han prøvede ikke at glemme hende, han prøvede at huske hende!
Orion- Fulde navn : Orion Oackley
Antal indlæg : 49
Join date : 24/02/15
Bosted : Hermes Hytten, Halvblodslejren
Sv: Run With Us - Caoimhe
Påklædning Hun har denne kjole på, samtidig også samtidig samme styling af hår. Hun har ingen sko på
"My heart is pierced by Cupid. I disdain all glittering gold. There is nothing can console me but my jolly sailor bold." Lød det smukt nede ved stranden, hvor der sad en ung kvinde på en sten. Hun var klædt ganske simpelt, og alligevel graciøst. Hendes hår var helt vådt af det saltede hav, og i dette øjeblik sang hun stille alt i mens hun førte en kam igennem det. På trods af, at høre til undergudernes børn, så var hun oftest at finde ved denne strand. Dette kom nok af, hendes moder var gudinde over vandet. Eftersom hun var gift med Poseidon, så kom der vel også en fin titel med! Derudover følte hun sig også bare i et med vandet, hvis hun ikke var ude ved stranden mindst én gang om dagen, så kunne hun være mere end bare irriterende at være i selskab af. Hun lignede næsten en nymfe som hun sad der på stenen, helt i ro med sig selv. Dog efter noget tid rejste hun sig og bevægede sig endnu engang ind imod lejren. Her var det i retningen af Hermes hytte hun bevægede sig. Det var ofte her hun ville kunne finde Orion, og hvis hun nu ikke kende ham ret, så ville han højst tænkelig være gang i et eller andet irriterende noget eller også havde lavet ballade. Ganske rigtigt foran hytten kunne hun finde den mindre skikkelse af Orion. Hun lagde armene over kors, og hovedet på skrå "Jamen dog Orion dit ansigt fortæller jo nærmest hele historien for sig selv! Men fortæl mig, hvad har du nu gjort" selvom hun kunne være streng i mælet, så var der også noget blidhed i hende...det viste sig bare ikke just når knægten havde lavet ballade.
//sangen hun synger (starter omkring 1:23)
"My heart is pierced by Cupid. I disdain all glittering gold. There is nothing can console me but my jolly sailor bold." Lød det smukt nede ved stranden, hvor der sad en ung kvinde på en sten. Hun var klædt ganske simpelt, og alligevel graciøst. Hendes hår var helt vådt af det saltede hav, og i dette øjeblik sang hun stille alt i mens hun førte en kam igennem det. På trods af, at høre til undergudernes børn, så var hun oftest at finde ved denne strand. Dette kom nok af, hendes moder var gudinde over vandet. Eftersom hun var gift med Poseidon, så kom der vel også en fin titel med! Derudover følte hun sig også bare i et med vandet, hvis hun ikke var ude ved stranden mindst én gang om dagen, så kunne hun være mere end bare irriterende at være i selskab af. Hun lignede næsten en nymfe som hun sad der på stenen, helt i ro med sig selv. Dog efter noget tid rejste hun sig og bevægede sig endnu engang ind imod lejren. Her var det i retningen af Hermes hytte hun bevægede sig. Det var ofte her hun ville kunne finde Orion, og hvis hun nu ikke kende ham ret, så ville han højst tænkelig være gang i et eller andet irriterende noget eller også havde lavet ballade. Ganske rigtigt foran hytten kunne hun finde den mindre skikkelse af Orion. Hun lagde armene over kors, og hovedet på skrå "Jamen dog Orion dit ansigt fortæller jo nærmest hele historien for sig selv! Men fortæl mig, hvad har du nu gjort" selvom hun kunne være streng i mælet, så var der også noget blidhed i hende...det viste sig bare ikke just når knægten havde lavet ballade.
//sangen hun synger (starter omkring 1:23)
Gæst- Gæst
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
2/3/2024, 21:02 af Wilhelmina
» Please don't ask ~ Elena
2/4/2021, 23:59 af André
» Surprise ~ Annabeth
12/7/2020, 07:11 af André
» Fravær ~ André
19/5/2020, 20:06 af Annabeth
» Connors fravær!
10/5/2020, 17:04 af May
» Please let me stay ~ Åben
1/5/2020, 10:08 af André
» I guess this is the place? - Annabeth
1/5/2020, 05:08 af Annabeth
» Dealing with the Demons ~ Dallas
1/5/2020, 03:01 af Arya
» Music by the fire - Acrisius
30/4/2020, 16:18 af May