Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Top posting users this month
Dallas
 


You saw nothing! - Nolan

Go down

You saw nothing! - Nolan

Indlæg by Jules on 31/1/2016, 23:59

Tid: Sidst på eftermiddagen
Sted: Søen
Vejr: Lunt, spredte skyer, ingen vind
Årstid: Sommer
Omgivelser: Søen, et stort træ, græsmarker og ikke så meget andet
Påklædning: Nummer to med løst hår i stedet for flettet

Under et stort, afsides træ nær bredden på Halvblodslejrens sø, kunne et sjældent syn ses den eftermiddag: Jules Rodriguez, alene og rolig. Denne datter af Hermes kunne næsten kun findes i store grupper, sansynligvis som den mest højlydte og energiske.
Men ikke i dag.
I dag havde Jules besluttet sig for at tage eftermiddagen fri til at være alene med sine tanker. Lejren var et travlt sted, især om sommeren hvor alle de nye elever ankom, og da Hermes-hytten stadigvæk var en af lejrens mest proppede, var det stort set umuligt at gøre det der - især hvid man var lige som Jules og tolkede 'at være alene med sine tanker' som 'at være alene med sine tanker og en flaske alkohol'. Hun var ikke sikker på at det ville falde i god jord hos vejlederne. Derfor var hun, umiddelbart efter hendes hyttes sidste eftermiddagstimerne, diskret gledet væk fra sine halvsøskende, hentet rn kølrtaske med forskellige former for sprut bestilt i smug af lejrens andre rebeller (hun kunne altid erstatte det, hun drak) og sneget sig ned til sit yndlingstræ.
Hun tog en tår af sin ølflaske før hun satte den fra sig og lagde sig ned på ryggen. Hun lukkede øjnene og lod solens stråler varme hendes ansigt og arme, og var for en gangs skyld næsten fuldstændig rolig, bortset fra hendes fødder der vippede. Hun tog en dyb indånding og nød for en gangs skyld freden.
Som blev afbrudt cirka tredive sekunder senere.
En fjern lyd fangede Jules' opmærksomhed. Det tog et par øjeblikke, før det gik op for hende, hvad det var:Fodtrin.
Jules fløj op så hurtigt, at hun næsten væltede sin falske. Lynhurtigt lukkede hun køletasken og sparkede den halvt om bag træet. Derefter greb hun fat om haslen på den flaske hun allerede havde åbnet og gemte den bag ryggen, mens hun forsøgte at stille et uskyldigt ansigtsudtryk op. Det havde aldrig været hendes stærke side, men lige nu kunne hun kun håbe på og bede til, at det ville fungere. Hun havde allerede været nede hos Hr. D én gang i denne uge. Hun skulle ikke nyde noget af en gang mere
avatar
Jules

Fulde navn : Julia Diana Marshall
Alder : 19
Antal indlæg : 91
Join date : 30/11/13
Bosted : Hytte 11, Halvblodslejren, Long Island, New York, Manhatten

Tilbage til toppen Go down

Re: You saw nothing! - Nolan

Indlæg by Nolan on 6/2/2016, 13:20

Det var sidst på eftermiddagen og Nolan var søgt ned mod søen, for sig selv. Han var en festabe og elskede ikke bare opmærksomhed, men også selskab. Dog kunne selv han til tider blive træt og trænge til at gå en tur selv, omend han oftere fandt noget sjovt eller spændende at deltage i. 
I dag havde han dog en plan. Han ville træne sin ny-opdagede evne, som han havde opdaget sammen med Delia. Derfor var han gået ned til søen, der heldigvis så ud til at være ret tom lige nu, hvis ikke den ofte var det. 
Han var klædt afslappet, med et par bare fødder, nogle løse shorts og en løs t-shirt, det hele i lyse farver. Han havde været ved at stille sig, præcis som hvis man ville skyde med bue og pil, med den ene ben lidt bag det andet og med siden til...Da han havde hørt en lyd af noget. Han så til siden, men kunne umiddelbart ikke se noget...Så han valgte at undersøge det først, da hans nysgerrighed var lidt for stor til at ignorere den. 
Da han først kom om bag nogle buske, stod der en kvinde. Huun...Ja, han havde sikkert set hendes ansigt før, men navnet var vist forsvundet? 
Men helt sikkert en Hermes-pige, for han havde set hende gå blandt andre fra hytten flere gange. Mente han da! 
Han lod den ene hånd glide igennem det lyse, brune hår og sendte hende et lille smil, da det gik op for ham at hun så påfaldende skyldig ud. 
"Dav" sagde han så. Og uden sans for folks grænser, gik han ikke bare igen. 
Derfor gik han bare hen mod hende og slog sig ned på græsset, altid opløftede af tanken om selskab. 
Han så op på hende med et åbent ansigt. 
"Hvad så? Hvem gemmer vi os for?" spurgte han

_______________________________
avatar
Nolan
Præfekt

Fulde navn : Nolan Deering
Alder : 23
Antal indlæg : 354
Join date : 14/08/15
Bosted : Lejren. Hytte 20

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum