Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Halfdan
 
Annabeth
 
Connor
 
Noe
 
Elena
 
Jules
 
Richie
 
Alexander
 
Eliaes
 
Dean
 


One of those days - Fællesemne (Kom hid!)

Go down

One of those days - Fællesemne (Kom hid!)

Indlæg by Dallas on 15/1/2018, 21:19

Tid: Omkring middag
Sted: Udenfor hytte 8
Vejr: Solen gemmer sig bag tynde skyer
Omgivelser: Valfartende halvguder
Påklædning: En løs skjorte, sorte jeans, beanie og bare fødder

Det var én af de dage. En af de dage hvor alt bare på en eller anden måde fulgte solens eksempel og lod sig gemme bag en svag tåge af kedsommelighed. På trods af at Dallas kun havde været vågen i godt og vel 5 timer - og 2 af dem havde været zombie-mode med en kop kaffe, mens han sørgede for at hytte 8 så godt ud hvis der kom en inspektion - følte han at hele dagen var væk, og han var parat til at gå tilbage i seng. Han hævede kort et øjenbryn over sig selv, og sendte et koldt blik til sin seng, der lå nærmest hyttens hoveddør. Han mumlede irritabelt for sig selv, før han begav sig mod døren. Frisk luft kunne nok hjælpe på det.
I bare fødder tøffede han ud mellem de sirlige, smukke planter, som omgav hans hjem, og satte sig på trappen foran. Duften af den friske vinter-vind blandet med planterne og naturen, fik ham alligevel i bedre humør, og han lukkede sagligt øjnene og tog det hele ind. I bund og grund kedede han sig nok bare fordi han havde mission-kuller, tænkte han tørt. Det var ved at være lang tid siden han havde været ude på en mission, og hverdagen i lejren, på trods af trygheden ved at være hjemme, var begyndt at blive... Ja. Hverdag.
Dallas vidste jo godt at hans hverdag var 49853 gange mere spændende end hvis han havde været en normal knægt i en normal skole. Tanken fik et let smil til at spille om hans læber,
og han åbnede endnu engang øjnene og gav sig til at studere halvguderne, der vimsede ned af vejen og ind i hytterne omkring ham. Livet var godt, tænkte han. Livet var godt.


//Fællesemne for hvem end der har lyst til at svare! Savnede pludselig gevaldigt det lille univers her inde Razz

_______________________________
Were's the glory
in repeating what others have done?

Dallas Michel
avatar
Dallas
Vejleder

Fulde navn : Delius "Dallas" Christopher Michel
Alder : 24
Antal indlæg : 163
Join date : 24/04/12
Bosted : Halvblodslejren, Long Island, New York. Hytte 8, Artemis.

Tilbage til toppen Go down

Re: One of those days - Fællesemne (Kom hid!)

Indlæg by Noomi on 19/1/2018, 21:57

Påklædning: grå jeans som var klippet om til shorts, der stopper lidt over knæet. En sort tank-top med en relativ tyk strikket kardigan over. Håret sat i en rodet knold. Sorte Doc'Martin-støvler.

Selv solen gad nærmest ikke være udendørs - men gemte sig bag skyerne. Det var typisk, det fleste var døsige og ikke spor interesserede i noget som helst for tiden. Kaffen gjorde hende godt - både hendes halvkolde fingre der knugede kruset til sig, og hendes halvslappe krop. Det var rart at være tilbage igen - et år var lang tid at være væk, men det havde gjort hende godt. Selv halvguder blev indlagt, det var hun beviset på. De blå mærker efter de drop hun havde haft i begge håndled var blevet brunlige og tildels klamme, men hendes kardigan dækkede fint for dem så længe hun huskede at rette på dem. Hun havde sin taske med sig, da hun meldte sin ankomst hos ''chefen'' - som hun yndede at kalde ledelsen. Hun fik hurtigt besked på at få hvilet sig, træningen ville forsætte i morgen for hende, og hun havde meget at nå.
Et år, og lejren lignede stadig sig selv. Mon også hendes søskende gjorde det? Selv havde hun ændret sig, men hun hvis man faktisk så godt efter. Hun havde taget lidt på - til trods for den fugleunge hun var dengang hun kom til lejren første gang - og hendes blege hud havde nu en levende undertone. For første gang i hendes liv, følte hun sig normal - og i live. Hun traskede roligt hen mod hytte 8, og på vejen hørte hun en eller anden kalde på hende. Hun så op, da det høje kald spredte sig i luften; ''Noomi!''. Hun nåede ikke at se hvem der kaldte, for personen trådte ikke frem. I stedet stod der en gruppe halvguder og stirrede på hende som om hun var et spøgelse. Det var hun vel også, for dem der huskede hvordan hun havde forladt lejren; hun var blevet båret ud af lejrledelsen, og kørt på det nærmeste hospital. Infirmeret tog sig af kampskader og småskavanker, og intet af det hun gennemgik hørte under den kategori. Det virkede så fjernt, så længe siden, at hun ikke engang huskede om hendes søskende havde fundet hende, eller om hun var faldet om under træning. Under alle omstændigheder vidste hun, at Dallas nok skulle komme med en kommentar eller to om at han havde haft ret - hun skulle have spist mere.
Hun slentrede ned af stien til hytte 8, og så til sin store fornøjelse Dallas sidde på trappen ind til hytten. Hun stod først omkring fem meter fra ham og så lidt prøvende på ham, inden hun trådte et par skridt tættere på.
''Hvad er det for en sløset modtagelse at give sin storesøster?'' klukkede hun, og tog en tår af sin kaffe, mens hun ventede på at han opfangede hvad der foregik.

_______________________________
Huntress of the moon...
Oh my dear huntress...
When did you fall?...
Noone knows, but now...
You will rise, stronger than ever!
avatar
Noomi

Fulde navn : Noomi D'Alvatorez
Alder : 23
Antal indlæg : 313
Join date : 27/04/12
Bosted : Artemis hytte

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum