This Unbearable Heat[Roxana]

"This fucking heat.." Mumlede Halfdan til sig selv under et tungt og anstrengt åndedræt, idet han trådte ud fra smedjen. Hans højre hånd rakte ned i en af lommerne på læderforklædet, og fandt en pakke cigaretter frem derfra. Men idet han fik fisket en af dem frem fra pakken, og ført den op til munden med hans metalliske fingre af den venstre hånd; stoppede en lille fyr med det samme op foran ham. Et øjeblik stod de begge to bare der. Halfdan lidt uforstående for hvilken akavet social situation han åbenbart var endt ud i. Men forstod så hurtigt at den yngre og mindre knægt kiggede på Halfdans arm. Halfdan vendte sit blik mod sin arm, og derefter ned mod knægten. Begge sagde intet. Indtil Halfdan så hævede begge øjenbryn i en spørgende og udfordrende mine; hvorefter den lille knægt skyndte sig at komme videre. Halfdan sukkede og fangede cigarettens filter mellem sine læber. Men atter engang, inden han kunne finde sine tændstikker fra en af de andre lommer; kunne han høre en lavmælt symfoni af fnisen og fnidder ikke langt fra ham. Da han kiggede derhen ganske flygtigt og ubevidst, blev hans blik mødt af en lille flok ganske letpåklædte piger der vinkede til ham. Endnu en social akavet situation han skulle vænne sig til med den her lejr. Og han frøs derfor lidt med det ene øjenbryn hævet, for så derefter at himle en smule med øjnene og fiske tændstikkerne frem fra lommen. Og igen! Igen, måtte Halfdan se sig distraheret og forhindret, da han spottede en af lejr-lederne og underviserne med kurs ned ad den grusbelagte sti. Hvilket i det samme fik Halfdan til at gemme cigaretten væk i sin håndflade, og snige sig knapt så elegant rundt om smedjen, og bag den.

Han så sig lidt omkring. Der var stadig halvguder. Han stod bag smedjen, med front i retningen af staldene og jordbærmarkerne. Men den travle lille sti foran smedjen og våbenkammeret var dog på den anden side af hvor han stod nu. Som han atter engang førte cigaretten op til sine læber, fumlede hans metalliske hånd, lettere distraheret af varmen, med tændstikkerne; og den lille æske endte i en lille bunke af sit eget indhold på jorden. Halfdan sukkede. Han havde set nogle af sine søskende fremmane ild med sine bare fingre. En nyttig evne lige nu, tænkte han. Men han bukkede sig ned og fiskede en tændstik frem fra bunken på jorden, strøg den mod den rug overflade af læderforklædet, for så at bruge den lille flamme til at tænde cigaretten.

Han vidste ærlig talt ikke engang om man måtte ryge på lejren eller ej. Men det ville nok ikke gøre den store forskel for ham alligevel. Dog var der andre ting han havde lagt mærke til. Det var nogle gange utroligt hvad man lagde mærke til, når man ikke havde travlt med at snakke på livet løs, men i stedet lyttede og observerede. Først og fremmest var han en stor fyr. På trods af hans alder, var han muligvis en af de største unge halvguder i lejren. Dette gjorde at mange ofte troede han var en erfaren halvgud, og en af de ældre lejrdeltagere; og gjorde derved at mange af de yngre ofte lod ham være i fred. Eller kom til ham for hjælp. En anden ting han også havde lagt mærke til... Var hans søskende. Og hvor forskellige de var fra ham selv. Mange af dem var akavede og excentriske. Generte eller tilbageholdne. Endnu flere af dem havde rødt hår, fregner, brune øje, eller en nærmest bronzefarvet hud. Og selv var han bygget som en skur. Blond hår bundet i en knold på hovedet. Klare blå øjne, og ingen fregner. Nogle gange fangede han sig selv i at tvivle på, hvorvidt han overhoved var søn af Hefaistos. Men hvad vidste han også? Han var ny, og vidste ærlig talt ikke så forfærdeligt meget om denne nye verden han var kommet ind i for blot en håndfuld uger siden...