Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Halfdan
 
Annabeth
 
Connor
 
Noe
 
Elena
 
Jules
 
Richie
 
Alexander
 
Eliaes
 
Dean
 


Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

Go down

Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

Indlæg by Nolan on 21/7/2018, 15:08

S: Hytte nr. 20
T: Aften
V: Udenfor er der lunt og kun en svag brise.

@Richie

Fingeren gled hen over ipaden og musikken gled ud af højtalerne, der var blevet samlet sammen fra alle undergudernes hytter. Nolan havde boet her så længe, at han kendte de fleste i hytterne pr. automatik - og han var aldrig sen til at skaffe sig forbindelser, der kunne få en god fest op at stå med kort varsel. Okay, de fleste kendte han måske kun af navn, men det var også ligegyldigt. Der var en del hytter og mange børn. Han kunne jo ikke kende dem alle personligt.
Det var endelig sket, for et par dage siden. Han var blevet kaldt op til kontoret og endelig givet den officielle stilling som vejleder. Da han havde søgt sidst, havde den gamle vejleder endnu været her. Men i takt med at vejlederen var flyttet fra lejren, var stillingen blevet ledig og de havde set på Nolans ansøgning igen. Sikkert hjulpet på vej af Delias søde ord, var han blevet godkendt, trods alle vidste han var lidt af en ballademager. Lejren havde vel indset han var kommet for at blive. Der var intet for ham udenfor og han kunne ikke slås godt nok - eller havde specielle evner nok - til at blive sendt på missioner særlig ofte. Der var vel et håb om stillingen ville lære ham ansvarlighed og få ham til at falde lidt ned til jorden.
De folk ville blive grueligt skuffet.
Det var kun få dage siden. Dage, der havde været travle, som Nolan havde skulle skabe sig et overblik over sine nye pligter. Men i dag. I dag var der ingen vej tilbage. Folk var gået fra hytte til hytte og fortalte der var fest. Undergudernes, kun. Nolan vidste der var flere af de andre børn der følte sig højere hævede eller blev irriteret når man henvendte sig...Men derfor var de velkommen alligevel. Det var da heller ikke kun underguder der var her. Når Nolan smed ipaden fra sig og gled ud i mængden igen, så han flere hoveder fra andre slægter.

Festen var en succes. Musikken bragede igennem hytten. Det ville være synd at sige der ligefrem var en masse alkohol, men der var noget. Folk dansede, spillede små lege. Grinte, flirtede, dansede og, konstaterede han ud af vinduet - sloges. Ikke for livet, ikke af vrede. Men sikkert for sjov. Nogle af gudebørnene var mere voldelige anlagt end hvad der sikkert var sundt. De skulle altid bevise deres styrke og evner i en slåskamp. Selv om Nolan havde trænet mere dette år end nogensinde før, undgik han stadig slåskampe eller konkurrencer. Det var for meget arbejde og han var for doven. Den eneste grund til at han øvede sig nu, var fordi han havde mødt det monster sammen med Litsa. Det havde fået ham til at indse virkeligheden. Han var søn af en gud. Selv en undergud havde noget at beskytte sig mod. Desuden var der folk der havde brug for ham nu. Felix, når han kom tilbage til lejren og Delia. Og en Dionte der skulle modbevises gang på gang.

Kruset blev løftet til læberne, da væsken blev slynget ned i store slurke. Tøjet var let. Bare fødder, shorts der gik til lige over knæet og en løs T-shirt, der ikke viste de muskler han trods alt havde fået oparbejdet det sidste år. Takket være Richie, også. Mon hun ville dukke op i nat?
Efter han havde fået Delia, søgte han ikke efter erobringer. Omend, han flirtede stadig gerne. Charmerede sig ind. Måske var det også derfor han stod midt i en større gruppe og dansede lidt tæt til noget af musikken, med det halvfyldte krus i den ene hånd. Halvberuset lagde han ikke meget mærke til sine omgivelser, men gav sig helt og holdent til stemningen, selv da det endte i han gav et onemanshow på dansegulvet og folk klappede og hujede i takt.

_______________________________
avatar
Nolan
Præfekt

Fulde navn : Nolan Deering
Alder : 23
Antal indlæg : 343
Join date : 14/08/15
Bosted : Lejren.

Tilbage til toppen Go down

Re: Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

Indlæg by Richie on 21/7/2018, 21:05

Påklædning + rød læbestift

Richie var stolt af Nolan. Ikke fordi han var blevet vejleder, hun forstod ikke en gang, hvordan det var muligt. Det var ikke ligefrem fordi han var kendt for sin gode opførsel. Det var hun så heller ikke men Ares-børnene havde ikke rigtige høje standarder.  Nej, hun var stolt af ham, fordi han indenfor sine første dage som vejleder, havde brugt det til at holde en fest. Det var sådan en ting, Richie netop havde set frem til, det hun havde fået at vide, at han var blevet vejleder. Var det ikke det bedste man kunne få ud af med stilling? Udover det at hjælpe sine halvsøskende og alt det der. Hun havde i hvert fald holdt en fest den første aften hun blev vejleder, for snart to år siden.
Hun blev i hvert fald ellevild, da hun hørte at Nolan havde fået arrangeret en fest i hytte 20. Det var jo egentlig en fest for underguderne, men det betød ikke, at Richie ikke ville dukke op alligevel. Var der fest, var hun til stede. Det kunne man lige så godt forvente. Det at Nolan holdt var blot en bonus. At han var lige så festglad som hende var helt klart hvad der havde sparket deres venskab i gang. Det og noget helt andet men sådan noget var der ikke tale om mere efter han havde fået sig en kæreste. Noget som Richie ikke kunne lade være med at ærgre sig over, men sådan var det bare, og heldigvis havde hun flere hun ellers kunne vælge i mellem. Nolan var nu bare dét mere spændende, når hun vidste, at hun ikke kunne få ham.
Hun havde været til en anden fest, før hun dukkede op til Nolans. Eller fest og fest, hende og nogle Ares-venner havde haft noget hyggedruk. Det faldt normalt ikke i Richies smag, siden hun ville have at der skulle ske meget mere under druk, men Ares-børn havde det med at gøre selv afslappet hygge-druk spændende. Dette betød også, at hun allerede havde alkohol i blodet og dukkede op efter festen allerede var godt i gang i rigtig Richie-stil. I sin ene hånd havde hun en rød plastickop med en mix af sodavand og noget stærk-lugtende. Hun elskede disse fester – der var så mange indtryk, så mange ting der skete omkring hende og så høj musik at hendes tanker blev fuldstændig visket bort. Det var næsten lige så godt som at lade sig rive væk i en kamp.
Hun kendte en del til festen – hun havde en stor omgangskreds og som vejleder kendte folk hendes navn – så flere gange måtte hun stoppe op for at give en krammer eller have noget small-talk. Derfor nåede hun også at være til festen lidt tid, nåede at komme ordentlig ind i stemningen, før hendes mørke øjne faldt på Nolan, som han lige var blevet færdig med sin solodans. Smilet bredte sig ud til en kort latter fra Richie. Hun ville have klappet med hvis ikke det betød at hun måtte stille sin kop fra sig. Så i stedet bevægede hun sig i mod ham som publikummet havde opløst sig og fortsatte deres aften.
”Nolan!” kaldte hun på ham for at få hans opmærksomhed i gennem den høje musik.”Hej!” Hun nåede hen til ham og krammede ham som hilsen. Hendes arme røg om hans nakke i krammet og hun trykkede sig let ind i mod ham før hun slap ham igen. Richie var ikke en der var sky for at røre og så længe der ikke skete noget i mellem dem mere end et ”venskabeligt” kram, var der vel ingen skade sket.
”Tillykke,” sagde hun med et glad smil og drillende glimt i øjnene, Nu er du officielt vejleder af underguderne.”
Med dette hentydede hun selvfølgelig til festen. Det havde været en joke, de havde haft kørende helt tilbage til den gang Nolan havde fået sig et ønske om at blive vejleder første gang. At det vigtigste med stillingen var de fede fester man kunne holde.
”Er Delia her for at fejre dig?” spurgte hun og så kort rundt, selvom det ikke var nødvendigt. Selvfølgelig havde hun tjekket for Nolans kæreste det sekund hun kom ind. Ikke at hun nogensinde ville indrømme for Nolan, hvor meget hun havde i mod hende, men det kunne alligevel høres på hende, hvis man lyttede efter og måske ikke var påvirket, hvordan hun blev en smule mere tilbageholden som hun spurgte. Hendes øjne faldt hen på Nolan igen. Der var altid et hint af lokkeri i hendes øjne. Hun var generelt en flirtende person men med Nolan havde hun svært ved at slå den del af sig selv fra.


Sidst rettet af Richie 22/7/2018, 22:39, rettet 1 gang

_______________________________



At war she was born, at war she has lived and at war she will conquer
- Richelle "Richie" Gray Vuković

avatar
Richie
Vejleder

Fulde navn : Richelle Gray Vuković
Alder : 19
Antal indlæg : 25
Join date : 18/06/18
Bosted : Ares-hytten

Tilbage til toppen Go down

Re: Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

Indlæg by Nolan on 22/7/2018, 12:07

Dansen sluttede med et sving, der næsten havde fået ham til at kollidere med tilskuerne. Han formåede at træde fra og redde sin egen balance, men hans ene hånd havde alligevel lukket sig om nogens overarm. Som en undskyld og for at forhindre noget faktisk skete. Fyren, han havde fået fat i, gav ham blot et dask på ryggen, før de gik hver til sit igen. Desværre var næsten halvdelen af Nolans allerede halvtomme krus forsvundet. Hvorhen vidste han ikke. Det måtte være svunget ud af kruset i hans dans?
Men rengøring tilhørte morgendagen. Hvor han endnu en gang ville lokke hele hytten op af deres senge, denne gang af helt andre årsager. Men det var i morgen. Eller i dag? Nolan vidste ikke hvad klokken var. Det var også ligegyldigt. Han havde tit festet til næste dag og først gået i seng hen ad morgenen. Ofte ikke sin egen - selv om det havde været anderledes og mere koldt det sidste års tid. Delia deltog gerne i en fest, men ikke ALLE fester. Desværre.

Nolan vendte sig, da han hørte den velkendte stemme. Hvem kunne gå galt af den accent? Han kendte den bedre end nogen andens, måske endda Felixs franske accent! Hans ene arm gled automatisk rundt om hende og han holdt hende tæt af ren vane. Han havde intet imod tæthed - intimitet. Og med hans gudefar ville det måske også undre hvis han havde. Han havde ingen ide om hvorvidt hans gudefar var stolt af ham eller ej...
Men det var også ligegyldigt. De havde intet med hinanden at gøre, ud over det hele havde kostet ham hans mor og levevis. Nu havde han kun lejren.
"Riiiich!" Hilste han glad. Det store smil hvilede altid på ham og han opfangede ikke Richies tone midt i rusen. Han drak hvad der var tilbage i kruset, kastede det over skulderen og stjal Richies for at smage på det. Ikke uden at sende hende et drillende blik.
"Uhm..." Han var ved at få for meget ind i munden og dråberne gled ned over hans hage. Tungen gled ud for at redde nogle af de gyldne dråber, mens han så sig omkring, som om han først nu kom i tanke om hvorvidt Delia var her eller ej. Sådan var det ikke. Han havde holdt øje hele aftenen, men ikke set hende.
"Hun har nok travlt med noget andet. Det er trods alt halvvejs hendes skyld jeg overhoved er vejleder"
Hun havde plantet ideen i hans hoved og lagt et godt ord ind for ham. Han havde sikkert aldrig taget sig sammen, hvis det ikke var for hende. Og hun havde sikkert ikke deltage i heeeelt så mange fester, var det ikke for ham.
Hånden gled op og uglede op i Richies hår.
"Tænk nu ikke på hende. Lad os feste! JEG skal i hvert fald have noget mere. Af hvad som helst"
Richie var en stor flirt. Og han elskede det ved hende. Hun virkede aldrig til at ændre sig.

_______________________________
avatar
Nolan
Præfekt

Fulde navn : Nolan Deering
Alder : 23
Antal indlæg : 343
Join date : 14/08/15
Bosted : Lejren.

Tilbage til toppen Go down

Re: Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

Indlæg by Richie on 12/8/2018, 20:53

Richie vidste godt, at hun nød krammet lidt for meget, som Nolan trak hende tæt ind til sig. Det varmede hendes krop på en anderledes måde end alkoholen gjorde og fik hendes hjerte til at springe et ufrivilligt slag over. Ja, hun vidste det skam godt, og hun vidste, at det var ren selvtortur at søge den kontakt hos ham, men det var en del nemmere at 'glemme' den information end rent faktisk at handle på den. Både fordi hendes venskab til Nolan var for specielt for hende til at hun ville lade en dum varme ødelægge det, og fordi hun inderst inde vidste, at hun ville savne den varme, hvis hun lod sig selv give slip. Heldigvis var hun mester i at undgå sine følelser, så det her var bare endnu en ting på hendes liste.
Nolan valgte at stjæle hendes drik og en let latter kom fra Richie over det. Det var alligevel noget hun havde snuppet fra en af de andre Ares-børn og sikkert noget billigt stads, så det var ikke fordi hun ville savne det. Hun kunne bare stjæle noget fra nogen andre ved den her fest. Folk plejede at være villige til at give hende noget.
Alligevel valgte hun at sige: "Se, nu skylder du mig en drink. Øje for øje" Selvfølgelig var det lige så drillende som Nolans blik, men hun ville nu aldrig takke nej til en drink.

Nolan så sig rundt efter Delia og et kort sekund frygtede Richie, at han ville sige, at hun var på vej. Så vidste hun godt, at hun ikke kunne være med Nolan som hun egentlig ville. Om Delia sagde noget til det eller ej, så var det mere fordi hun selv ikke kunne få sig selv til det. Lidt morale måtte man jo have sig. Bag kærestens ryg, det var sådan det skulle gøres.
"Hm, det har hun nok," var hendes eneste kommentar til Nolans svar. For travlt til at fejre sin kæreste for sin nye stilling? I det mindste var Richie her. At hun så var med til de fleste fester, der blev holdt i lejren, valgte hun ikke at tænke over.
Så sagde han, at hun ikke skulle tænke over Delia. Hun havde egentlig lyst til at svare, at det ikke var muligt. For hver gang hun så på Eros-sønnen, poppede Delia op i hendes tanker. Sådan var det når hun stod i vejen for noget, hun ville have. Richie var fandens stædig. Også så stædig at hun alligevel ikke kunne få sig selv til at sige det højt, så derfor sagde hun intet til det, men grinte i stedet over hans ord og det at han uglede op i hans hår – hun prøvede så også at undgå det men det var mere fordi hun havde brugt evigheder på at flade det.
”Jeg er med dig. Nu er der jo nogen der tog min drink,” sagde hun med en drillende glimt i øjet, før hun tog et løs greb om Nolans hånd og trak ham i gennem mængden. Han vidste nok godt selv hvor bordet med alkoholen befandt sig, men det betød ikke at hun ikke tillod sig selv at trække ham i gennem folkemængden og hen til det. Hun sendte et stort smil tilbage til ham som hun gjorde det.
”Tag bare for dig,” sagde hun som om hun var den der bestemte over andres alkohol, ”Det er din fest. Mon ikke folk vil dele nogle sjatter med deres nye vejleder?”
Hun stak ham lidt drenget i siden med albuen, for hun var trods alt Ares-barn. Som hun gjorde det, lagde hun da også mærke til hans muskler og med hånden fra den samme arm greb hun fat om hans biceps.
Sramota,” sagde hun uden at tænke på at oversatte. Hun slap ham igen for at mixe en drink til sig selv – hvilken slags alkohol hun havde puttet i var hun ikke helt sikker på, men det duftede stærkt. ”Jeg har arbejdet hårdt for de muskler og så gemmer du dem bare væk.”
Det var som altid ment i dril, men det var nu rigtigt nok – det havde ikke altid været helt let at træne Nolan. Ikke lige så let som at træne nogle af sine halvsøskende i hvert fald.
Så snart hun havde fået lavet sin drink, tog hun en stor slurk af den og vendte sig i mod Nolan. En hånd på bordet som hun lænede sig op ad det.
”Nå, nogle vilde planer, nu hvor du er vejleder?” spurgte hun som om denne her fest ikke var vild nok.

_______________________________



At war she was born, at war she has lived and at war she will conquer
- Richelle "Richie" Gray Vuković

avatar
Richie
Vejleder

Fulde navn : Richelle Gray Vuković
Alder : 19
Antal indlæg : 25
Join date : 18/06/18
Bosted : Ares-hytten

Tilbage til toppen Go down

Re: Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

Indlæg by Nolan on 15/8/2018, 09:35

Nolan grinte og lod sig hive med af Richie. Han opfangede intet, og det var ikke kun alkoholens skyld. Det havde været en nyhed...Eller måske havde det vist sig, da han i tiden op til at spørge Delia om kæresteforhold, slet ikke havde været lige så interesseret i meningsløs sex. Men heldigvis havde Richie været en stor pige og accepteret det. Og det i sig selv, var nok til at forfremme hende til hans bedste veninde, hvis hun da ikke havde været det helt fra dag et. Venskab var ikke noget Nolan var kræsen med og hvis det stod til ham, var alle i hytten lige nu hans venner. Uanset om han kendte dem eller ej.
Han svang den sidste lille sjat i bunden af kruset rundt, som Richie snakkede om drikken, før han med et drillende blik sikrede sig der intet var tilbage i kruset.

Nolan havde ladet blikket glide over paradiset af udvalgt alkohol, mens Richie mærkede efter.
"Smamota?" gentog han, ligeglad med at han fik ordet forkert. Han var ikke specielt sprogligt anlagt og selv om Richie havde prøvet at lære han nogle ord eller udtryk, havde han allerede glemt dem igen. Det skulle ikke undre ham, at hun for længst havde opgivet på den konto.
Med en flaske i den ene hånd kiggede han fra armen og over på Richie, med de sædvanlige drillende lys i øjnene. Smilet voksede. Ballademager-smilet. Og øjenbrynene gled sigende op i panden en enkelt gang.
"Oh...Så jeg gemmer dem, gør jeg?"

Det var sandt det havde været hårdt. Eh...Bare at tænke tilbage på det, gav ham lyst til at drikke direkte af flasken. Han havde først forsøgt selv. Men man blev kun hånet på træningsarealerne så længe, før man måtte finde mere professionel hjælp. Richie havde været et naturligt valg, men...Specielt at blive startet...Nolan var ikke nødvendigvis den mest dovne, hvis der var en grund. Han bevægede sig ikke meget, alligevel kunne han løbe fra vrede Afroditer eller kravle op af husfacader for at hænge deres undertøj til offentlig skue. Men at træne og træne kamp? Det havde været noget helt andet og krævet langt mere vilje fra hans side af. Han havde sikkert drevet Richie til vanvid mere end en gang, når han var faldet om på græsset og nægtet at røre sig. Ikke fordi han fik lov at blive liggende...Det gjorde ondt, havde han fundet ud af. Ares-børn vidste lige hvor de skulle slå.

Flasken blev sat på bordet igen. Han trådte et halvt skridt væk fra bordet, greb sin t-shirt i kanten og trak den af, hen over hovedet. Stadig med tøjet i den ene hånd - og nu med helt og aldeles nøgen overkrop - kravlede han op på det ellers fyldte bord. Han fik vist nok væltet nogle flasker, som han fik plantet sine ben. Så kastede han armene i luften, trak vejret dybt...Og med et sidste smil til Richie...
"HEY! ALLE SAMMEN! SE HER!"
Han svang sig rundt. Bordet truede med at give efter, men holdt forunderligt nok, som flere flasker måtte vige pladser, da han drejede rundt om sig selv. Han svang t-shirten over sit hovedet og de slanke muskler vred sig langs hans overkrop, som han slangede sig rundt.
"KAN I SE? MINE MUSKLER! TAKKET VÆRE RICHIE, PIGER OG DRENGE! ER JERES PRÆFEKT LÆKKER?"
Han havde ikke fået sagt det videre. Så at offentliggøre det offentligt på denne måde var vel også en måde. Nolan var ikke kun vejleder. Han var vejlederen af alle vejledere.
Og ikke bare det. Han havde muskler. Som han kastede sine arme frem, til dem der havde vendt sig og gav dem al deres opmærksomhed, hvinede pigerne og drengene hujede. Måske halvvejs fordi Nolan generelt var en populær person, for dem der endelig var kommet til festen. Men for halvdelen...Måske fordi han faktisk var et flot syn. Eller det håbede han. Han kunne selv lide sine nye muskler.
Drillede så han ned på Richie med et stort smil.
"Vist dem frem nok? Eller skal jeg smide al tøjet?" spurgte han


_______________________________
avatar
Nolan
Præfekt

Fulde navn : Nolan Deering
Alder : 23
Antal indlæg : 343
Join date : 14/08/15
Bosted : Lejren.

Tilbage til toppen Go down

Re: Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum