Let's have a sibling day! ~ Daisy

Klokken var allerde ved at blive 10 om morgenen. Til trods for det jo egentligt snart var ved at blive middagstid, så lå Noe stadig i sin seng i Afrodite hytten. Han lå med det ene ben over det andet og i hænderne havde han en bog, som blidt hvilede imod brystkassen. Selvom den franske halvgud oprigtigt var ordblind, så elskede han at læse. Han var godt øvet og nød de udfordringer, som det af og til kunne give ham. Han lærte derved også at holde fokus, da han jo led af ADHD som de andre halvguder. Det generede ham ikke det store. Et lille smil sad på læberne af halvguden, som han tog ordene ind. Det var en kærlighedsroman af Jane Austen, "Pride and Prejudice". Havde Noe læst bogen før? Muligvis, ja. Og det blev kun lettere og lettere for hver gang han læste hver bog igen. Nu var det også en god fritidsinteresse af hans. Ene og alene lå han i sengen og nød den stilhed, der lå i hytten. Mange af hans halvsøskende var sikkert udenfor eller oppe for at få sent morgenmad - det var trods alt søndag. Weekenden var brugt på bøger ligeledes og venner og halvsøskende. Det var nu meget rart. Så kunne træningen vente til hverdagen igen - han hadede træning. Det var forfærdeligt og han var bestemt ikke en af de bedste. Han følte sig så ukomfortabel, når han trænede og ville meget hellere sidde på en bænk og betragte de andre halvguder i kampstilling, end selv at gå igennem - for hans vedkommende, ydmygelsen.
Noe havde været oppe i en lille times tid den morgen. Han var vågnet ved at Beatrice var gået amok over ikke at kunne finde sin eyeliner, havde han fået med. I stedet for at træde frem og hjælpe til, havde han forsøgt sig med at vende sig om på den anden side for at sove længere. Men det var ikke just lykkedes for ham. Så i stedet, efter Beatrice var smuttet, var han kommet i tøjet og havde fundet sin roman frem. Sulten var han endnu ikke og ville hellere vente lidt endnu, da der sikkert var mange oppe at spise i øjeblikket, samt han var nået til et spændende kapitel i bogen. Så den ville han ikke lægge fra sig lige med det samme. I stedet lå han og nød stilheden. Eller, der var selvfølgelig altid nogle i hytten, så helt alene var han ikke. Han fornemmede godt de to piger, der sad og hviskede ovre i hjørnet i en af pigernes seng. Om hvad de hviskede om, det anede han ikke og han var stort set ligeglad.