Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month


What's wrong with a little bit of paint - Alyssa

Go down

What's wrong with a little bit of paint - Alyssa

Indlæg by Jules on 2/8/2018, 22:57

T: Sidst på eftermiddagen/først på aftenen
S: Kunstværkstedet
V: Lunt, nogle få skyer, varmt aftenlys
O: En enkelt anden lejrdeltager, diverse kunsthåndværksprojekter spredt rundt omkring
Påklædning

Det var ikke altid let at finde et fredeligt sted i en sommerlejr for et par hundrede halvguder, men kunstværkstedet en times tid eller to inden spisetid var et godt bud; værkstedet var i forvejen ikke overrendt selv midt på dagen, så om aftenen var det så godt som tomt, hvis da ikke helt tomt.
Jules elskede det.
Selvfølgelig var hun ekstrovert. Selvfølgelig stortrivedes hun i selskaber omgivet af mennesker. Men nogle gange var det nu altså også rart at få lov til bare at være i ro med sine egne tanker og få lov til at udforske dem lidt - og i Jules' tilfælde også udforske sine kreative evner, hence hvorfor hendes underarm i øjeblikket var overmalet med blomsterranker.
Den eneste anden person i lokalet var Jules' veninde Meg, en omkring jævnaldrende pige fra hytte 7, i færd med at pakke et fotoprojekt sammen i kasser. Hendes ravnesorte hår var klippet i en page og hang skødesløst pænt omkring hendes ansigt og hendes olivenfarvede hud glødede i aftenlyset. Hendes bevægelser var bløde, men dog også fokuserede.
Wow, okay Jules, prøv lige at være lidt gay i dag.
Det var ikke usædvanligt. Jules plejede at sige, når folk spurgte til hendes seksualitet, at hun svinger i alle retninger, men engang imellem havde hun alligevel perioder hvor hun svingede lidt mere i én retning før hun vente tilbage til karusellen. Lige nu var det piger, åbenbart.
Apropos piger blev Meg færdig med at pakke og hankede op sin taske og sit retroagtige kamera. "Bliver du lidt endnu?"
Jules nikkede og skubbede sine briller længere op på næsen. De var ikke stærke eller stærkt nødvendige, men de hjalp hende alligevel med at se detajler lidt bedre. "Tænder du lige anlægget på vej ud?"
"Selvfølgelig," sagde Meg med et smil. I stedet for at gå hen til den gamle smadrekasse der gjorde det ud for deres monstresikre CD-afspiller uden Wifi eller radio, knipsede hun blot med fingrene på vej ud og anlægget gik i gang af sig selv. The 1975. Hun kendte Jules så godt!
Hun smilede og vendte opmærksomheden tilbage mod sin arm for at inspicere detaljerne. Ja, det var hun da sluppet nogenlunde fra - det dækkede i hvert fald hendes arvæv fint. Men det kunne nu altså også være sjovt med et lærred andet end hendes egen underarm eller radbrækkede manneqiunner fra New Yorks gyder.
Hun sukkede og greb penslen igen. Måske hendes fødder kunne stå for skud som det næste?
avatar
Jules

Fulde navn : Julia Diana Marshall
Alder : 19
Antal indlæg : 91
Join date : 30/11/13
Bosted : Hytte 11, Halvblodslejren, Long Island, New York, Manhatten

Tilbage til toppen Go down

Re: What's wrong with a little bit of paint - Alyssa

Indlæg by Alyssa on 5/8/2018, 06:01


Det var allersidst på eftermiddagen, hvilket betød, at der ville blive serveret aftensmad ved spisestedet om en time eller to. Dette betød også, at langt de fleste halvguder i Halvblodslejren var ved at pakke sammen og afslutte, hvad end de havde gang i, for i stedet at gå hjem forbi hytten inden spisetid. Det var egentlig lidt mærkeligt, at det så tit var tilfældet. Hvorfor følte folk et behov for at runde hjemmet først, inden aftensmad? Måske de blot ville følges med deres søskende derhen. Dette havde Alyssa dog ikke det store behov for. Ærligt talt, undgik hun ofte hytten på dette tidspunkt, fordi hendes halvsøskende kom ind og ud af hyttedøren hele tiden. Og hun havde ikke engang særlig mange af slagsen, da hendes mor jo skulle være symbolet på et ærbødigt og loyalt ægteskab, samt familieliv. Ikke have flere familier, spredt ud over verden. Men der var vel egentlig ikke nogen gud eller gudinde, som havde familier rundt omkring. De havde børn, men det var straks noget helt andet. Hera havde så sandelig da aldrig været der for Alyssa, og dette ville utvivlsomt aldrig ændre sig. Men hvem behøvede også en mor? Eller en far, for den sags skyld. Alyssa havde aldrig rigtig haft nogle af delene, og hun havde da klaret sig fint. Eller... sådan da.
Hun var netop på vej forbi kunstværkstedet, da hun spottede en anden skikkelse, som bevægede sig ud derfra. Hun var ikke personligt synderligt kunstnerisk anlagt, men derfor kunne det da godt være interessant at se på en gang i mellem. Så længe hun ikke selv skulle producere noget. Hun så på pigen, som ikke blev fulgt af andre og besluttede sig for at tage et smut derind og se sig lidt omkring. Hun regnede halvt med at finde værkstedet tomt, men da hun kom tættere på indgangen, kunne hun dog høre musik. God musik endda, som hun også selv lyttede til fra tid til anden. Hun trådte tættere på i sine stiletter med platform-hæle, som var tykkere end almindelige stiletter. Dette gjorde det nemmere for stiletelskeren at bevæge sig rundt på lejrens mere faste underlag - for hun gik nu altså ikke i stiletter hele tiden eller overalt, selvom hun ejede lidt for mange par. De var heller ikke så høje, hvilket også gjorde det nemmere at bevæge sig rundt i dem.
Dog lavede de stadig en smule larm, hvilket gjorde det muligt at høre hende komme, inden hun var nået tæt på én. Derfor stod de også oftere hjemme og pyntede hendes lager, end de pyntede hendes fødder.
Da hun kom ind i værkstedet, fik hun øjeblikkeligt øje på den eneste person, der var at finde. En smuk, ung kvinde med ret stort, rødt hår og bleg hud. Hun havde en hvid skjorte og briller på, hvilket gav hende et kunstnerisk udtryk, selv inden Alyssa fik øje på penslen i hendes hånd. Hun gik tættere på hende, mens hun bemærkede kunsten på hendes arme. "Imponerende." Som sædvanlig, kunne man høre den britiske accent, selvom dette kun var et enkelt ord og derfor ikke var ligeså tydeligt. Når hun sagde mere, ville der ikke herske nogen tvivl. Hun sendte et nik i retningen af pigens arme og sendte hende et charmerende smil. En smuk pige var klart bedre end et tomt værksted.

_______________________________
"I may be a daughter of Hera, but I'll still kick your ass."



Alyssa Katelyn Reed
avatar
Alyssa

Fulde navn : Alyssa Katelyn Reed
Antal indlæg : 76
Join date : 29/06/12
Bosted : Heras hytte, i Halvblodslejren

Tilbage til toppen Go down

Re: What's wrong with a little bit of paint - Alyssa

Indlæg by Jules on 9/8/2018, 20:34

Jules registrerede fjernt lyden af hæle mod værkstedets stengulv – som for resten var opvarmet måtte hun da lige nævne, hvilket var rart når man sad i skrædderstilling på det med bare ben og fødder – men hun tænke ikke umiddelbart videre over det; mellem tonerne fra Love Me og tankerne om maling og motiver der kværnede rundt i hendes hoved var lyden nærmest reduceret til baggrundsstøj. Det var sikkert bare Meg der havde glemt noget. Eller Milo der skulle have mere garn. Eller Jones. Eller Tiny.
Derfor gav det også et lille sæt i hende da der pludselig lød en ukendt stemme lige ved siden af hende. Hun vendte sig mod stemmen og skubbede brillerne op i panden og et kort sekund mistede hun mælet.
Den besøgende var en høj (i hvert fald i forhold til Jules) og meget smuk ung kvinde. Langt lyst hår, blå øjne, flotte ben… Alt sammen noget Jules kunne værdsætte selv ude i den normale verden. Her i det beskidte værksted, omgivet af paletter så snavsede at man knap kunne se træet længere, tomme malingsbøtter, halvfærdige marmorstatuer og ekspressive skulpturer sammensat af cykelslanger og varm lim lignede hun nærmest en der hørte hjemme på Olympen nærmere end her.
Shit, var hun en eller andre undergudinde som Jules ikke genkendte?
Hmm… Nej. Der var umiskendeligt noget over hende, men det var også tydeligt jordisk – eller halvjordisk i hvert fald. Hun var ”bare” en smuk halvgudinde.
Ikke mærkbart mindre ’Shit’. Hvordan sad hendes hår? Havde hun maling i ansigtet? Hvorfor skulle hun også tage malerskjorte og træningsshorts og sine kiksede briller på lige i dag?
”Jamen tak da.”
Ordene forlod hendes mund før hun nåede at tænke for meget over det, og hun kom da vist også til at smile lidt – og forhåbentlig se lidt cool ud. I baggrunden kunne hun høre musikken: ’Oh, oh oh, oh, oh…’
Ja tak, Matty. Åh åh indeed.
avatar
Jules

Fulde navn : Julia Diana Marshall
Alder : 19
Antal indlæg : 91
Join date : 30/11/13
Bosted : Hytte 11, Halvblodslejren, Long Island, New York, Manhatten

Tilbage til toppen Go down

Re: What's wrong with a little bit of paint - Alyssa

Indlæg by Alyssa on 10/8/2018, 03:38

Alyssa smilte skævt, da hun så det give et lille sæt i den unge kvinde foran sig. Hun havde nok ikke forventet at se nogen i kunstværkstedet på dette tidspunkt. Hvilket man næppe kunne bebrejde hende, da Alyssa selv blot havde begivet sig derind på en impuls. Det var næppe heller et sted, som mange folk besøgte, med mindre de havde et specifikt formål med at være der. Et tilhørssted for kunstneriske halvguder og -gudinder, men ikke så mange andre. Alyssa havde selv kun befundet sig der få gange. Hun bed mærke i musikken, som var genkendelig, men fremmed. Det var tydeligt for hende, at hun lyttede til The 1975, men hun syntes ikke at genkende selve sangen. Den var dog værd at finde senere, tænke hun. Men for nu, rettede hun sin opmærksomhed mod den unge halvgudinde foran sig, som hun også bevægede sig tættere på.
Hun så den unge kvinde skubbe sine briller op i panden, efter at have vendt sig selv og sin opmærksomhed mod Alyssa. Dette gav Alyssa for at betragte hende mere indgående, som hun også bemærkede, at halvguden betragtede hende tilbage. De stod nærmest og tog mål af hinanden samtidig, hvilket Alyssa kun fandt passende. Det gjorde man vel altid med nye personer.
Selvom hendes sammensatte outfit var en smule rodet, bragte det et smil frem på Alyssas læber. På hende, virkede det blot til at understrege den kunstneriske tankegang, som hun ikke selv besad. Som om kvinden havde haft så travlt med at komme hen og få sig et kreativt outlet, at hun ikke havde lagt yderligere tanker i sin fremtræden. Men det var skam ikke negativt. Den lidt rodede tøjstil syntes blot at få kvinden til at se bedårende ud. Også brillerne gav hendes ansigt et kært, men samtidig attraktivt udseende. Ordet 'kikset' strejfede ikke én gang Alyssas tanker.
Som kvinden takkede, smilte Alyssa blot charmerende. Hun satte sig derefter ned på knæ, med den øverste halvdel af sine ben hvilende på den nederste halvdel. Hun havde ikke spurgt om lov, men havde blot sat sig overfor hende, i håb om, at kvinden ikke havde nogle indvendinger. Hun bemærkede varmen i gulvet, men kommenterede ikke på den. I stedet lod hun blikket glide fra halvgudindens øjne til hendes arme og løftede øjenbrynene lidt. Hun lod sine egne hænder glide mod hendes, forsigtig med ikke at ramme den flotte kunst. "Må jeg…?" Hun havde ikke taget hendes hænder endnu, da hun trods alt ville bede om tilladelse til dette. Hun var selv et meget fysisk væsen, men hun vidste, at alle ikke var på samme måde, og hun kendte jo ikke denne kvinde.

_______________________________
"I may be a daughter of Hera, but I'll still kick your ass."



Alyssa Katelyn Reed
avatar
Alyssa

Fulde navn : Alyssa Katelyn Reed
Antal indlæg : 76
Join date : 29/06/12
Bosted : Heras hytte, i Halvblodslejren

Tilbage til toppen Go down

Re: What's wrong with a little bit of paint - Alyssa

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum