Hvad gør jeg mod mig selv? ~ Jace

Sted: Buskydningsbanen.
Tid: Omkring middagstid.
Vejr: Solen skinner, men der er koldt.
Omgivelser: Få andre Halvguder og satyrer.
Påklædning: Sort vindtæt jakke, der er åben og man kan ane den ternet skjorte indenunder, hvor man lige kan ane en hvid trøje indenunder. Et par mørkeblå jeans og sorte Converse sko med slidte snørebånd

Endnu en gang, trådte Connor hen imod bueskydningsbanerne. Hvad han lavede der, det anede han ikke, for han hadede at befinde sig der. Han brød sig slet ikke om det. Han var slet ikke god til det med bue og pil, trods han far. Han bed sig lidt i sin underlæbe, mens han kiggede rundt på de andre og dygtige Halvguder, der stod sammen med andre Halvguder, sammen med en satyr eller stod selv, og skød med bue og pil.
Det var ikke fordi, han gerne ville lære det. Det generede ham ikke rigtig, at han ikke kunne finde ud af det, men det ville måske være en idé i hvert fald bare, at prøve og lære det. Men det gad han ikke til. Han mente, at han bare var kommet for, at kigge lidt rundt, fordi han ikke havde andet at lave. Men han vidste det ikke.
Han gik hen og slog sig ned ikke langt fra en lille flok på tre Halvguder og to satyrer, der stod og snakkede. Den ene af Halvguderne stod med en bue og pil i hænderne og gjorde klar til, at sigte ned imod træet, hvor hun skulle ramme plet.

Jace havde været på sin første arbejdsdag hvilket endelig havde været fint nok. Eleverne havde været spændte på at høre lidt om ham og hvad undervisningen gik ud på, nogen havde dem - især dem med Hermes som far - havde smilet smørret og glædet sig til undervisningen. Han kunne sige så meget at den første lektion havde været en succes, og han kunne ikke have ønsket sig bedre resultater.

Efter dagens undervisning havde han sat kurs mod bueskydningsbanen, her stod han længe og observeret nogle elever der skød inden hans blik faldt på en skikkelse der sad for sig selv. Roligt bevægede han sig hen imod vedkommende, hænderne hvilede trygt og roligt i lommerne på de nedslidte jeans og overkroppen var bar, fødderne havde enkelte sko på og ellers bar han en masse smykker. Det var koldt men han bemærkede det knap. "Hello there" hilste han med et skævt smil "Er der plads til en til ved din side?" spurgte han venligt.

Connor trak sine ben op under sig. Han slog armene om sine ben. Han kneb øjnene lidt sammen. Han kiggede rundt. Hvad skulle han nu lave? Det var nu ikke fordi, at det var særlig spændende og sidde og glo på en flok Halvguder, der skød med bue og pil.
Han bed sig i underlæben, igen igen. Han kiggede bort fra den lille gruppe, han ikke sad langt fra, og kiggede i stedet rundt på de andre. Han betragtede en flok satyrer, der kom gående. Han var på en eller anden måde, ret så fascineret af satyrer. De var nogle specielle væsner. Gad vide hvordan hans egen havde det?
Han kiggede op, da han hørte en stemme foran sig. Han havde hverken set eller hørt, at nogen kom, men da han kiggede op, stod der en fyr. Han kiggede lidt op på ham. Ham havde han set et eller andet sted før. En lærer. "Øh.. jeg skal ikke noget." Han smilede op til ham med sit venlige og lidt barnlige smil, der så tit spillede over hans læber.

Jace slog sig ned ved siden af drengen ved hans svar og satte sig tilrette "Mit navn er Jace... søn af Hermes hvis du skulle være i tvivl" sagde han med en lettere drillende tone i stemmen. De fleste i lejren havde efterhånden fået fat i hans navn og hvem han var søn af, desuden havde rygtet om hvor stolt han var over at være søn af Hermes spredt sig. Mange fattede ikke at han var stolt over at være søn af tyveguden, nu var det jo ikke kun det Hermes var, men det han var kendt for. Den gud der i sin tid havde lagt sig ud med Apollon, det var blandt andet derfor at der var så stor had mellem Apollons børn og Hermes´s børn, en kamp Jace aldrig selv helt havde fattede for det var noget fædrene havde gjort, hvad ragede det børnene? "hvorfor sidder du så her helt alene?" spurgte han.