well. Rape and murder... lets avenge that! (Ashley)

Manden sukkede en smule lettet, men stivnede så da han mærkede knivene, han prøvede at skrige, men det eneste kom var en klam gurglen. Hans ånd sivede ud ad kroppen..

Ashley havde bare stået og set på indtil nu, hun havde ligefrem nydt at se Arc mishandle manden, han fortjente det virkelig. Da mandens ånd sivede ud ad hans krop og efterlod det som et tomt hylster, stirrede han forvirret rundt og så ned på sin krop. Han gispede og ånden stivnede. Ashley trådte hen til ham, stak en hånd gennem ham, fandt hans hjerte, alle spøgelser havde et, men det var de færreste der vidste hvor det var. Hun var dog en af de få. Hun klemte hårdt til og mumlede en lang række ord mens hun så at zombie lignende hænder kom fra jorden og hev manden ned. I et ganske kort øjeblik var alt dette synligt. Spøgelset der kæmpede for at blive på jorden og hænderne fra de fortabte sjæle der hev ham ned til dem. "Hils min far fra mig," hviskede hun med et let smil til spøgelset der derefter blev hevet helt ned og synet forsvandt.
Ashley stod kort og svajede let inden hun nærmest besvimede. Hun sank ned i træ og støttede derefter hænderne mod jorden. Hun hev efter vejret, som om hun lige havde løbet et helt maraton, og hendes ansigt var fugtig af sved.

Han tog fast i hendes skulder da hun væltede ned på jorden, og forsøgte at løfte hende op... De skulle væk hurtigst muligt hvis ikke det skulle gå helt galt fordi politiet kunne god risikere at dukke op, og det ville ikke se godt ud for nogen af dem...

''Vi skal væk...''

Han løftede hende op, og bar hende hvorefter han satte i løb ind i noget skov, for at komme væk hurtigst muligt...

Ashley prøvede selv at rejse sig, men var for svag og udmattet til det, hun vaklede og fik først nu en smule kontrol over sit åndedræt. Hun nikkede let til det han sagde, hun vidste det jo godt, hun skulle bare lige have en smule tid til at samle sig.
Hun gispede da han pludselig løftede hende op og lagde hurtigt og automatisk sine arme om hans hals for at holde sig fast. En svag rødme bredte sig i hendes kinder. Så snart de var kommet ind i skoven, prøvede hun at komme ned. Hun burde godt kunne gå selv nu.

Da hun gjorde an til at ville ned satte han hende forsigtigt ned på jorden, og satte sig selv op af et træ, og slappede af, mest i ryggen da det at bære hende ikke havde været særligt behageligt for hans ryg... Han sad og gnubbede den lidt... Før han slikkede blodet af sine våben og gemte dem væk igen...

''Vi skal nok ud af spanien hurtigst muligt...''

Han så ned... Ikke fordi der vaer mange der nok ledte efter manden men der var nok et påstyr i et stykke tid.

Ashley stod lidt stille lige efter at han havde sat hende ned, svajede en smule og lænede sig så selv op ad et af træerne. Hun så på ham. "Tak," sagde hun lavt.
Hun nikkede let. "Jeg kender en genvej til lufthavnen," sagde hun roligt og nikkede mod den dybere del af skoven. "Den vej." Hun så på ham, skubbede sig ud fra træet og rakte ham hånden. Hun så ned på ham med et taknemmeligt blik.

Han rejste sig selv op, og da han kunne se hun stadig havde problemer med det at gå, ville han tilbyde hende sin hjælp med at gå eller ihvertfald at bevæge sig...

''Skal jeg bærer dig?''

hvis hun sagde ja eller anden måde sagde ja til det, ville han have løftet hende op og båret hende i den retning hun ville have ham... for at komme derhen... Og hvis hun ikke var med på at han bar hende ville han bare ligge en arm om hende og støtte hende på den måde...

Ashley smilede en smule til ham og rystede let på hovedet. "Jeg klarer mig," sagde hun med en blid, men træt, stemme. "Det tærer bare meget på mig." Hun smilede træt til ham, vendte sig om og begyndte lige så stille at gå længere ind i skoven. Hun haltede en smule og skulle tvinge sig selv frem, men hun kunne klare det, det vidste hun.

Da hun blev ved med at halte og havde problemer med at gå blev han ved med at støtte hende med armen om hende... Så han bpå den måde havde en del af hendes vægt, og en del af hendes balance også... Det var hårdt for ham også men han viste det på ingen måde...

''Det er bare i orden... Bare tag det så roligt som muligt...''

Han kiggede frem mens de gik...

Ashley så på ham med et småt undrende blik og et svagt smil. Hun lo kort. "Tak," sagde hun med et lille smil. Hun så nu ned i jorden for at undgå den vilde underskov så meget som muligt og for at undgå at falde i træernes rodnet. Hun haltede stadig lidt afsted, og var glad for at han støttede hende.

Han vidste ikke hvad han skulle gøre mere end at støtte hende... Han havde ikke så meget at sige, men så slog det ham, hvad med Melanie, hvordan havde hun det med det hele... Og hvordan havde hun det egentligt selv med det... Han vidste det jo ikke, og heller ikke hvor langt der var igen...

''Hvordan har Melanie det? Og hvordan har du det? Og hvor langt er der?''

Han så bare frem ad stadig...

Ashley humpede videre mens hun lænede sig en smule ind til Arc. Hun kunne mærke krafterne langsomt vende tilbage, men det ville hjælpe mere hvis hun fik et eller andet at spise. Da han nævnte Melanie så hun sig lidt omkring med et forvirret blik. "Jeg ved ikke hvor hun er lige nu," sagde hun lavt og smilede svagt til ham da han spurgte til hende. "Bare udmattet." Hun smilede en smule til ham.
"Vi skal bare lidt længere," sagde hun så med et lille smil og så så fremad igen.

Han tog det at hun lænede sig ind til ham som at hun havde brug for mere støtte og han trykkede hende derfor lidt mere ind til isg, for at sikre sig at hun ikke lige pludseligt væltede... Han nikkede bare til hendes svar og gik ellers bare fremad med et ret så stift blik der sørgede for at de ikke vadede ind i noget...

''hvordan var det at se ham dø?''

Han spurgte meget alvorligt... Hun skulle jo helst ikke få traumer grundet hans iver efter at skabe retfærdighed...

Ashley mærkede at han trykkede hende mere ind til sig og rødmede lidt over hvor svag hun var i øjeblikket. Hun vaklede kort faretruende og lænede sig ekstra meget ind til ham. Hun stønnede lavt og skar ansigt. Et øjeblik efter gik hun kun en smule humpende. "Undskyld," sagde hun hæst og rømmede sig lidt. "Han led ikke nok." Hun så fremad med et mørkt blik og humpede videre.

''Manden led nok til at opgive sin tro, bare for at have et håb om at slippe... Han led ikke ekstremt fysisk nej... Men psykisk er en anden snak...''

han støttede hende lidt mere, og holdt hende lidt mere indtil sig, imens han kunne se lufthavnen lidt længere foran... Hvordan kom de der om? Han kunne selv bare dukke op der inde... Men hvad med hende...Hegnet var højt...

Ashley smilede en smule. "Det er rigtigt, og hans pinsler er ikke færdige endnu," sagde hun med et grumt smil, der så malplaceret ud i hendes blide ansigt. "Jeg har et godt forhold til min far." Hun klukkede let og smilede svagt, og mere normalt.
Hun så fremad og sukkede lidt over hegnets højde. Hun så på ham igen. "Du har vel ikke noget spiseligt?" spurgte hun en smule håbende.

''Godt at høre at nogen har det sådan...''

Han smilede lidt til hende før han bare kiggede rundt... Han havde ikke noget at spise desværre det havde han ikke lige tænkt på...

''Vent her så skaffer jeg noget...''

Han forsvandt så, for at finde noget mad og nogle minutter senere dukkede han op igen med et brød og lidt frugt...

''Her...''

Han smilede venligt til hende...

Ashley klukkede blidt. "Det må man sige," sagde hun med et lille smil. Hun så på ham og kunne ikke lade være med at smile en smule større da han selv smilede. "Okay, igen, tak." Hun så på ham med et blidt og, endnu en gang, taknemmeligt blik og med et lille smil på læben.
Imens hun ventede, lænede hun sig op ad et af træerne og lukkede sine øjne. Hun trak vejret langsomt og dybt, og åbnede sine øjne igen da hun hørte at han kom. Hun smilede lidt stort til ham, som tak, og tog imod frugten og brødet. Hun knækkede skorpen ad brodet og spiste den. Hun så på ham og synes, at han nu engang så ret køn ud når han smilede. Hun slak sig let om munden. "Vil du ikke have noget?" spurgte hun med et lille skævt smil og rakte ham et stykke af brødet hun havde knækket af. Hun nævnte ikke noget med, at han smilede, hun var bange for at han bare ville stoppe med det så.

Han tog i mod maden fra hende... det var også rart at få noget at spise for ham... Han var altid glad for noget at spise... Han smilede venligt til hende mens han så hørte nogle hunde i kanten af skoven... Han greb fast i hende og fokuserede alt på at kunne tage hende med om på den anden side af hegnet...

De forsvandt begge to og dukkede så op på den anden side meget hurtigt... Han hev hende bare med sig og løb mod et af flyene der gik der hen hvor de skulle... Han hev efter vejret inden han fik dem ind i lastrummet på samme måde som før... Han hev meget kraftigt efter vejret og slap hende så...

Ashley smilede blidt til ham mens hun spiste endnu et stykke. Hun havde intet hørt og kun lige fået slugt stykket da Arc tog fat i hende. Hun gispede let da de pludselig stod på den anden side. Nu kunne hun høre dem og løb med ham over til flyet. Hun lukkede sine øjne og holdt vejret da han gjorde det igen. Hun blinkede omtumlet da de var i lastrummet og så på Arc, hun kunne forstå at det tog meget på ham at skulle tage hende med. Hun fik ham ned at sidde på en af kufferterne ved at skubbe ham blidt ned ved skuldrene og lagde derefter en kølig hånd mod hans pande. Af en eller anden grund, var hendes kropstemperatur meget køligere end andres ville være, den var helt nede på 30 grader. "Træk vejret dybt," hviskede hun blidt og noget bekymret. Hun så på ham med bekymringen strålende ud ad sine blå øjne og ignorerede at hun stadig følte sig svag og at hendes ben dunkede efter løbeturen.

Han sad der bare og hev efter vejret mens han lagde sig lidt ned og trak vejret langsomt og lidt mere roligt for at komme til sig selv igen... Han havde det ikke særeligt godt det tog alt for hårdt på ham at tage andre med og han havde heller ikke prøvet det før...

Han vendte sig væk fra hende og kastede bare op... Han lagde fuldstændigt smadret hen over nogle af kufferterne og rystede af mangel på energi, og han begyndte at få feber over at hans krop var i nedgang...

''Ahhh... ''

Han lagde bare og havde det elendigt... Han rullede ud til siden og kastede op... Til sidst var hans mave tom og der kom bare galde op...

Ashley så virkelig bekymret på ham og bandede da han begyndte at brække sig hele tiden. Hun vendte sig væk fra ham og åbnede en kuffert, fandt flere forskellige besklædnings stykker og lagde dem så de kunne gøre gulvet blødere. Derefter gik hun hurtigt over til ham og hjalp ham derover. Hun ignorerede sin krop der skreg at hun ikke skulle anstrenge sig. Hun fandt et tæppe og foldede ham ind i det og satte sig så ned og fik hans hoved op i sit skød og strøg ham over håret. Hun havde nogle poser liggende tæt ved sig, som han kunne kaste op i, og maden hun havde reddet. Hun så bekymret ned på ham, hans hud føltes brændende mod hendes kolde hænder. "Slap af, trak vejret langsomt," hviskede hun blidt til ham med sin syngende accent. "Du mangler bare energi." Hun strøg ham over håret og var glad med en pose hvis han skulle brække sig igen.

Han bandede indvendigt over at han var så svaag.... Prøv og tænk hvis der dukkede nogen op og så ham, hvad ville de dog ikke tænke og han kunne ikke gøre noget... Og de skulle ud hurtigt inden nogen opdagede at det var ham der havde brækket sig i flyets lastrum, det ville være ret nedern for ham...

''Undskyld...''

Han mumlede det lavt, med lukkede øjne og slappede en smule af... Han havde kvalme men kunne ikke brække sig mere, hvis han blev ved var det jo bare blod der ville komme op efter hånden... hvilket skete... Og en smule blod lagde sig om hans mund... da han hostede...

Ashley aede ham blidt over håret og sukkede lidt. Hun havde selv en kniv på sig, og kunne sagtens bruge den. "Du skal ikke undskylde," sagde hun blidt og lagde sin hånd mod hans kind for at køle ham lidt ned. "Du skal bare have det bedre."
Hun fik hurtigt fat i en pose så han kunne brække sig ned i den, hun forholdte sig roligt imens, bandt posen da han var færdig og smed den roligt væk om bag andre kufferter. Derefter strakte hun sig over ham og fik fat i en bluse og rev noget af den af og brugte det stykke til at tørre blodet væk fra hans ansigt. "Er der noget jeg kan gøre for dig?" spurgte hun blidt og bekymret mens hun begyndte at stryge ham over håret igen.

Han lå bare med lukkede øjne og døsede hen over at han faktisk havde det meget behageligt over det at ligge der og blive behandlet pænt af nogen andre end Noomi... Det var den eneste der nogensinde havde behandlet ham pænt selvom hun vidste det var farligt for hende...

''Nej du behøver ikke... Du gør allerede for meget...''

Han faldt så i søvn...

Ashley sad og så ned på ham mens hun strøg ham over håret. Hun smilede en smule over ham. "Men jeg vil gerne gøre noget for dig," hviskede hun blidt og så ham falde i søvn. Hun blev ved med at sidde hvor hun var og strøg ham over håret mens hun betragtede hans fredfyldte ansigt. Hun rykkede sig ikke ud ad flækken mens han sov.