I'm so scared! ~Jason

Sted : Tarifa, Spanien
Tid : Sen aften
Omgivelser : Mennsker
Vejr : Dejligt lunt vejr med solnedgang osv.

Ashley havde sin rygsæk på og gik lidt foran Jason på vej til sin mosters hus, det sted hun havde boet de første tretten år af hendes liv. De var blevet fløjet af én ved navn Alex, som var nogle år ældre end dem og som Ashley havde vokset op med. Det havde været godt for hende at se ham igen, hun havde faktisk savnet ham.
Omkring Ashley emnede det af død og frygt og hendes blik var opspærret og hun rystede ganske let. Hun vendte sig om mod Jason. Hun var virkelig faldet for ham og var så utrolig glad for at han var kommet med hende. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle have klaret det ellers. "Kom nu, Jason," sagde hun med et lille undskyldende smil, vendte sig væk fra ham og var på vej væk fra husene der var godt i stand osv. og var på vej mod den mere ydre del af byen hvor husene var meget mindre og en smule hærgede i det. Slidte. Hun sagtede pludselig farten og stoppede op mens hun kiggede rundt. Hun ventede nærmest at se Melanie komme frem og at Ashley selv kun var en lille pige. Hun havde ikke bemærket, at hun var stoppet op foran huset.

Jason gik stiv et stykke bag Ashley. Hunter sad som altid på hans skulder han mumlede noget til høgen der lettede ”jeg bad hende om at se sig omkring udenfor byen” sagde han til hende. Jason havde nydt at se Miranda igen efter et års adskillelse, det var godt at høre at hun havde det okay, og ikke var blevet skadet eller var kommet noget til efter han havde forladt L.A. og var smuttet til lejren efter han fandt ud af hvad han var. Han havde savnet hende. Han spændte lidt i kroppen. ”det føltes som det var inden jeg tog til lejren” sagde han ”den evige flugt, nu ved jeg bare hvor jeg hører til, og hvad mit mål er” sagde han bare.

”Jason kunne se Ashley rystede, men han holdte alligevel afstand så han kunne reagere hvis der skulle ske noget, nok vidste han at hun også kunne slås, men han ville stadig beskytte hende for en hver pris. Han var helt væk i hende, lykkeligere end nogensinde før. Han var glad for hun ville have ham med, selvom han nu nok var taget af sted sammen med hende alligevel. ”jeg er på vej hvis du ellers ikke er blind, men det er ikke dig der har smuglet specielt designede våben med ind i et andet land” sagde han lavt for at andre ikke skulle høre dem. Jason smilede kort til hende, og så hun vendte sig væk fra ham igen. Han knyttede kort næverne og lagde hovedet på skrå. ””Hvor langt er der egentligt til vi er der?” spurgte han. Da han kunne se de gik fra i stand satte huse til mere slidte. Han kunne se hun sagtede farten, han så hun så stoppede op. Jason gik op ved siden af hende og så i samme retning som Ashley ”hvad er der min elskede?” spurgte han blidt og tog hendes hånd ”jeg ved dette her er svært for dig” hviskede han ”men jeg er her for dig, hvis der er noget sig til med det samme” hviskede han beroligende og lagde en arm om hendes liv for at få hende til at forstå han ikke forlod hendes side uanset hvad der skete, hun betød meget for ham. Mere end noget andet.

Ashley nikkede bare lidt til det han sagde med Hunter. Hun vidste ikke hvad hun skulle synes om Miranda, hun følte sig jaloux fordi hun havde kendt ham før hende selv. Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere på det.
Hun så bag ud mod ham, stoppede så, gik over til ham og tog hans hånd og klemte den blidt mens hun så på ham og prøvede at fange hans blik.

Hun smilede lidt over ham. Hun vidste godt, at han ville beskytte hende hvis der skete noget, men helt ærligt, hvad skulle der kunne ske? Hun kendte alle der boede i den her del af byen, hun vidste så godt, at nogle af dem ikke havde helt ren mel i posen, men de var nu alle sammen gode mennesker. Hun kyssede ham bare let på kinden istedet for at svare for langt der var igen.
Hun vendte blikket væk fra huset og om mod ham igen. "Melanie boede derinde sammen med sin mor," sagde hun stille. Hun lænede sig kort ind til ham og nød hans omfavnelse. "Jeg boede inde ved siden af." Hun så mod det faldefærdige hus ved siden af inden hun kom fri fra ham, tog hans hånd og hev ham med sig.

Jason så på hende og smilede lidt. "du er vel ikke stadig sur på mig, over det med Miranda..." Sagde han blidt og så ned på fortovet "der er intet at være bange for okay... Jeg elsker dig og kun dig" sagde han blidt og smilede.
Jason så på hende da hun så tilbage på ham. han tog hendes hånd og gengældte det lille klem. han smilede til hende "du er den eneste mit hjerte banker for okat" sagde han blidt og nussede hendes hånd-

Jason så på hede og smilede blidt "jeg er bare overbeskyttende, og paranoid, efter det hele jeg har oplevet" han hviskede det og smilede større "jeg tror du kender stedet her, og ved hvem der bor her. Jeg tror dig" hviskede han og holdte hendes hånd. "det gør mig ondt det hele min elskede" sagde han blidt og lagde sine arme om hende.

"Hvorfor skulle jeg være det?" spurgte hun bare og så på ham med et svagt smil og roligt blik. Hun lyttede til ham, men stod ellers bare stiv som en støtte. "Jeg tror dig, okay?" sagde hun blidt og smilede let til ham.

Hun smilede en smule over ham. "Det ved jeg godt," sagde hun blidt og kærligt. Hun nikkede lidt. "Det gør jeg skam også." Hun smilede svagt til ham og rystede lidt på af det sidste hun sagde. "Det er ligemeget, manden der gjorde det, er blevet tortureret, dræbt og sendt ned til Hades. Det sørgede mig og Arc(Aydan) for," sagde hun med et smil og et glad glimt i øjnene ved tanken om sin gode ven Arc.

Hun havde ikke ladet ham omfavne hende, hun var på vej hen mod sit barndomshjem. Hun bankede på, en smule hårdere end ment, og ventede. Maria som åbnede op kort efter havde fået mere gråt hår end sidst og måbede ved synet af Ashley, og Jason bagved. Ashley selv stirrede bare igen. "Ashley?" spurgte hendes moster langsomt. "Ashley, er det virkelig dig?" Maria kunne ikke forstå det, hendes søsters datter kunne ikke være i Tarifa igen ... Kunne hun?
Ashley begyndte at smile og få tårer i øjnene inden hun faldt hendes moster om halsen og udstødte et lille hulk af glæde. "Jeg har sådan savnet dig!" hviskede hun halvkvalt. Hun havde kort glemt Jason, utroligt nok.

”Det ved jeg ikke.. Dette drejer sig om dig” smilede han blidt og så på hende med et blidt blik. Hans blik Gled op mod himlens mens han talte. Da han var færdig stod han og stirrede på hende ”undskyld Ashley, du er den første jeg har følt sådan her for” han smilede kort ”det er jeg glad for du gør” sagde han roligt og smilede kort.

”Det er godt at du ved det” sagde han blidt og smilede til hende. Han så på hende og rystede kort på hovedet over sig selv ”jeg er bare ikke helt normal.. Det håber jeg at du kan leve med min elskede” sagde han blidt og strøg hendes kind. ”du nyder ligefrem at en mand er tortureret og dræbt” sagde han ophidset i vrede. Du more dig over det..” sagde han ”jeg troede jeg var ondskabsfuld efter hvad jeg har gjort… Det i gjorde er slet ikke i orden, det er så langt fra okay som det kan komme” sagde han vredt og knyttede sine næver. ”Det er sådan nogen som jer jeg fik dræbt og spærret inde.. Jeg ved godt han var et svin.. Jeg er ikke bedre end jer.. Men i skulle have overladt ham til politiet” sagde ha bare og vendte ryggen til hende.

Jason stod tilbage og stirrede bare på hende. Han så på deres genforening men sagde ingen ting. Han ville ikke forstyrre dem deres glæde. Han lukkede øjnene og vendte kort ryggen til dem ”Hunter kom her” sagde han op mod himlen, et skrig gled gennem luften og høgen susede ned mod ham, for at tage plads på hans skulder.

Ashley smilede en smule over ham. "Det ved jeg, og jeg er virkelig glad for at jeg er den første," hviskede hun blidt og kærligt. "Og du er den første jeg nogensinde har følt noget lignende for." Hun smilede varmt og kærligt til ham.


"Selvfølgelig kan jeg leve med det," sagde hun blidt og kærligt.
Hun stoppede med at smile da han begyndte at snakke igen, hun lod ham roligt snakke færdigt inden hun begyndte at forklare sig. "Jeg nød det ikke, jeg var ligeglad. Døden er en del af alle liv, specielt mit , jeg er trods alt datter af Hades," sagde hun roligt. "Du ved ikke hvad han gjorde ... Han voldtog og druknede en fem årig pige, min bedste veninde!" Hun så trist på ham. "Politiet? Hah! Du har brugt [i]11[/i] år på at finde ham! Arc fandt ham på en halv times tid!" Udbrød hun vredt. Hun var helt ærligt ligeglad med at han havde lidt og blevet halshugget af Arc for øjnene af hende, eller at han nu blev straffet hårdere end andre i Hades. Hun ville bare have sin hævn.

Maria slap Ashley med et sæt da hun hørte høgens skrig og så den lande på drengens skulder. Hun var dog hurtig til at fatte sig. Hun så på sin kære søsterdatter og smilede varmt med tårer i øjnene. "Hvor er du dog blevet stor og smuk," sagde hun blidt og krammede hende igen inden hun vendte blikket mod den unge herre. "Og De er?" spurgte hun blidt og venligt og smilede et smil der lignede Ashleys utrolig meget. "Og hvilken gudeforælder har du?" Hun rakte sin hånd mod ham og holdte en arm om Ashley imens.
Ashley smilede stort og en smule barnligt til sin moster og rødmede ganske let. "Jeg takker," sagde hun glad og krammede hende igen. Hun så på Jason med et stort og lykkeligt smil og rødmede ganske let da Maria spurgte til hans gudeforælder. Selvfølgelig vidste Maria alt om det da hun og Ashleys mor havde været utrolig tætte. Maria havde endda mødt Hades selv mens Ashleys mor var gravid med hende.

Jason så på hende og smilede kort ”det er godt jeg er bare glad for vi er sammen” sagde han blidt og smilede kort og lagde hovedet lidt på skrå. Han vendte blikket mod hende da hun talte igen ”det er jeg glad for at høre, virkelig glad for” sagde han blidt og glad. Han så på hende smilet var fyldt med kærlighed, og lykke han så hen langs gaden igen.

”Det er godt du kan leve med det” hviskede han blidt og smilede til hende. Han tog hendes hånd. Slap den så igen
Jason betragtede hende bare og ventede til hun var færdig før han forsatte. ”ja i er ligesom alle andre..” sagde han bare og så ned og lagde hovedet lidt på skrå. ”ja du nød det ikke.. Men du lod det ske.. Du er ligeglad.. Ja døden er en del af alt liv, sådan er det, sådan har det altid været. Og vil det altid være.. Det er der intet der kan ændre.” sagde han ”jeg ved hvem du er datter af.. Og derfor må du forstå bedst af alle…” sagde han ”Ja det ved jeg han gjorde.. Men i så ham som forbryder ikke et offer… de fleste der laver overfald på små børn… Det er sket for dem selv.. Ja han var et monster. Det siger jeg ikke at han ikke var.” sagde han bare ”men han var det monster han blev gjort til af dem der udnyttede ham” sagde han vredt. ”politiet.. Er ikke så effektive uden de rette elementer… Men det giver jer ikke ret til at være selvtægts hævnere” sagde han bare ”jeg er så skuffet over jer.. I Misbruger jeres evner… Jeg er ikke bedre.. Men mit ligger i overlevelse, og kamp… Ikke i hævn.. og vrede” sagde han bare.

Jason så på dem og smilede kort mens han nussede Hunter over hovedet ”i skal ikke tage jer af…” sagde han men blev ikke færdig før han opfattede der blev talt til ham ”jeg er Jason Anthony Stark” sagde han og smilede stolt ”Søn af Artemis jagtens gudinde” sagde han og smilede, han bukkede dybt i respekt ”og De må være Ashleys Moster” sagde han blidt og smilede til begge damer. Han gik op til dem og så nu på Hunter igen inden han vendte blikket mod begge damer igen.

Ashley kunne ikke lade være med at komme med en lille latter fyldt med lykke. "Kom her," hviskede hun drillende og lagde sine arme om ham og kyssede ham kort, men inderligt. Da hun slap hans læber igen smilede hun kærligt til ham. "Du er bare fantastisk, ved du godt det?" sagde hun og kyssede hans næsetip.


Hun så bare på ham med et roligt blik. "Skal jeg så også gå rundt og misbruge andre?" spurgte hun roligt og lagde sine arme over kors. Hun så roligt og stille på ham og hævede sit ene øjenbryn. Hun prøvede virkelig at skjule smerten i sit blik.

Maria smilede over den unge mand, denne Jason. Han så ud til at være en nydelig ung herre. "Det er hyggeligt at træffe Dem," sagde hun blidt og smilede varmt til ham. "Ah, søn af Artemis, det er godt." Hun klukkede blidt. "Det er jeg skam, min ven," sagde hun blidt og varmt. Hun slap derefter Ashley og gik tættere på ham. "Hør, nu kender jeg dig ikke særlig godt, vel, Jason? Men uanset hvad, så er jeg ligeglad med at jeg bare et menneske, hvis du sårer min lille Ashley, så skal jeg nok sørge for at du ville ønske, at du aldrig var blevet født," sagde hun så blidt og smilede venligt til Jason.
Ashley smilede først over dem, men det svandt ind da hendes moster faktisk truede Jason. "Maria," sagde hun forlegent og nervøst og så undskyldende på Jason inden hun hurtigt gik over til sin moster og hviskede noget lavmælt i hendes øre. Maria nikkede kort og så så alvorligt på Ashley. "Du burde fortælle det snart," sagde Maria blidt og klappede sin søsterdatter blidt på skulderen. Ashley rystede bare let på hovedet og så ned.

Jason så på hende og smilede blidt og hørte hendes latter, han stillede sig tæt på hende og betragtede hende. ”jeg kommer nu, jeg kommer nu” sagde han blidt og lagde armene om hende, han gengældte blidt kysset. Gjorde kysset mere inderligt, og dybere. Han mærkede hun slap ham og han betragtede hende da hun gjorde det. ”jeg er ikke så fantastisk igen.. Det kan jeg umuligt være” hviskede han blidt og lagde hovedet på skrå. ”jeg er ikke spor fantastisk.. Jeg siger det bare som det er” hviskede han.

”Jeg siger ikke du skal gøre det.. Er du da blevet misbrugt som lille?” spurgte han og lagde en hånd på hendes kind. ”Den historie vil jeg gerne høre den, når dine venner åbenbart ved mere om min kæreste end jeg selv gør” sagde han bare og så på hendes hævede øjenbryn ”ja nu skal du bare blive tøsefornærmet over at jeg siger at i dræbte en person der egentlig havde brug for hjælp” sagde han bare og så på smerten i hendes blik.

”Glæden er udelukkende på min side, Jeg har set frem til at møde dem frue” sagde han og bukkede igen ”Ashley har fortalt en del om dem” sagde han blidt og gengældte hendes varme smil ”ja jeg syntes også det er godt jeg er søn af min mor, da hun har hjulpet mig en del, gennem min barndom og opvækst. Hun har vist mig mange skjulte evner ved min krop” sagde han og så ned da han ikke ville tale om sin fortid. Han skjulte mange hemmeligheder. Og fortrød med det sammen han havde åbnet munden, ikke fordi han ikke brød sig om Maria men fordi han ikke ville udspørges om sit liv. ”jeg vil intet gøre for at såre Ashley, jeg elsker hende, og hun er den eneste jeg har følt sådan for før.. Jeg vil ikke kunne leve uden hende” sagde han ”jeg er ikke så glad for at du truer mig.. Du ved ikke hvad jeg er i stand til at gøre ved dig” hans stemme var anderledes, han lød mere som den dreng der voksede op på gaden sammen med de farlige mennesker han havde været i kontakt med før han blev reddet.

”Det gør intet Ashley, din moster holder bare meget af dig, ligesom jeg gør.. Hun vil bare være sikker på at jeg ikke såre dig, det men det er jeg bare bange for der kan ske at jeg gør, hvis jeg mister besindelsen” sagde han lavt og så ned på sine fødder, hans ene hånd begyndte at stryge Hunter over hendes fjer. ”Ashley hvorfor begynder du nu at hviske?” spurgte han bare og knækkede nakken og så på Hunter mens han talte ”Jeg vil virkelig gerne vide hvad det er i snakker om nu” sagde han og så mod Ashley og viste for første gang nysgerrighed. Og frustration, hans blik faldt på Hunter igen ”jeg går mig en tur” sagde han bare og begyndte at gå, inden han mistede besindelsen, sådan havde han aldrig haft det før.

Ashley lo over ham og smilede bag kysset. Hun sukkede nydende over det og smilede til ham da de havde sluppet det. "I mine øjne, er du altså fantastisk," hviskede hun ærligt og kærligt og puttede sig ind til ham.

Hun undgik hans blik. "Senere i livet," mumlede hun bare. "Kun min moster ved noget om det." Hun så stadig ikke på ham, udstødte bare et lille hmpf. "Helt ærligt, jeg er glad for at han er død," sagde hun bare, helt roligt.

Maria klukkede blidt over Jason og synes vældig godt om ham. Hun bemærkede dog godt lidt om hvorfor han stoppede med at snakke. "Du skal ikke snakke om noget, du ikke vil," sagde hun bare blidt og smilede til ham. "Men det er da godt din mor har passet på dig."
Hun nikkede bare stille. "Bare sørg for at passe på hende, okay?" sagde hun roligt og så på ham med et roligt blik. Hun smilede let over ham. "Jeg er døende, Jason, det eneste der betyder noget for mig, er at min lille Ashley har det godt," sagde hun stille og roligt.

Ashley sukkede lidt. "Det ved jeg godt," mumlede hun stille og så på ham med et blidt blik. Hun krympede sig synligt da Maria nævnte at hun var døende. Ashley tøvede, men for længe, han gik inden hun fik sagt noget. Hun så bare trist efter ham og så umådelig ulykkelig ud. "Smut så efter ham, jeg venter her," sagde hendes moster blidt og puffede blidt til hende. Ashley så på hende og smilede svagt og krammede hende inden hun vendte sig om og løb efter Jason. Hun kom hurtigt ind foran ham og stoppede ham. "Jeg har været sammen med end dig, de brugte mig, smed mig væk som affald da de var færdige med mig. De var ligeglade med mig," sagde hun hurtigt og i et åndedræt. "Det var det jeg hviskede om og derfor Maria sagde sådan før, hun vil ikke have det sker igen. Hun ved hvad jeg ville ende med så." Hun så ned og viste sine arme frem. Hun vidste, at hvis man kiggede virkelig godt efter, kunne man se flere tynde ar. Hun trak vejret dybt og tog sine arme til sig igen. "Undskyld, jeg skulle have fortalt det her før," hviskede hun og så ned. "Jeg kunne bare ikke."

Jason så på bare på hende da hun snakkede. ”jeg er nu ret sikker på du tager fejl.. Men jeg vil gerne tro dig” hviskede han blidt og nussede forsat hendes kind, han så ned da han tog hånden til sig igen ”du er fantastisk, men det er jeg ikke” hviskede han kort og ærligt ”jeg tro på at jeg er fantastisk i dine øjne, men det er jeg ikke i mine egne” sagde han kort og rystede lidt over det hele.

”Hvad mener du med senere i livet?” spurgte han og stadig på hende ”jeg må altså ikke vide noget.. Jeg troede du elskede mig, jeg troede vi var sammen som et pr.. De har ikke hemmeligheder for hinanden.” sagde han og hørte hvad hun sagde ”så du er ligeglad med at han blev misbrugt som dreng?” spurgte han roligt og så på hende ”du kunne måske have hjulpet ham.. Men nej det ville du ikke du så ham hellere dræbt” sagde han så bare.

Jason så på Maria og smilede lidt så ”undskyld. Jeg talte bare over mig, Jeg har ikke haft den ideelle barndom for sådan nogle som os,.. Jeg er bare ikke klar til at fortælle om det hele endnu, jeg har endda svært ved det overfor Ashley” hviskede han lavt og så ned ”ja jeg ved ikke hvor og hvad jeg ville have været hvis ikke det havde været for hende.. Jeg ville have sat fast, og aldrig have mødt Ashley” sagde han lavt.
”Jeg skal gøre mit bedste, og det er ikke så lidt, hun betyder virkelig meget for mig.. Og jeg vil intet ondt lade hende ske” sagde han lavt og sukkede kort og så på Maria ”jeg ved du er døende, det er derfor vi er her.. Det er derfor Ashley er her.. Jeg er bare med som støtte for hende” sagde han og så på Ashley, han havde ikke tænkt sig at fortælle at han var skyld i at pengene rakte til.

”så du har haft andre fyre at være sammen med?” spurgte han bare og så på Hunter ”dette føles forkert.. Jeg elsker dig, jeg troede jeg skulle være din første, ligesom du er min” hviskede han blidt men køligt. ”jeg ville gerne have vidst det hele” sagde han og betragtede hende ”jeg elsker dig okay.. Uanset hvad.. Jeg ville bare ønske du ville fortælle mig noget Ashley.. Jeg ved hvor svært det er ikke at kunne fortælle hvad der er sket med ens liv” sagde han kort og smilede så, han kyssede hende kort på kinden ”jeg vil ikke skade dig okay.. Jeg vil dig intet ondt.. Det eneste jeg vil, er at have din kærlighed. Og vide at du elsker mig. Og at jeg kan kalde dig min kæreste…” sagde han kort og smilede blidt ”jeg vil gerne vide hvem de fyre var og er” sagde han ”det er dette her jeg er van til… Folk der forsvinder, folk der kommer galt af sted… Det er det her jeg har lavet i mit liv” sagde han kort

Ashley så blidt og kærligt på ham. "Du er fantastisk," sagde hun fast. "Du er unique." Hun smilede til ham og kyssede ham blidt. "Uanset hvad du siger." Hun krammede sig ind til ham og nussede sin kind mod hans bryst.

Hun så opgivende på ham nu. "Jeg var ikke klar til at fortælle om det," sagde hun og så ned. Hun sukkede over ham.

Maria så på ham med et blidt smil. "Det er helt okay, min ven," sagde hun blidt og forstående. Hun smilede blidt til ham stadig. "Bare sørg for at få snakket ud, okay? Det er aldrig godt at holde den slags inde." Hun smilede blidt til ham og Ashley.
Hun nikkede stille. "Jaså," sagde hun bare og smilede let. "Bare pas godt på hende."

Hun krympede sig synligt og så ned inden hun vendte blikket mod ham igen. "Du bliver den første jeg virkelig har følt noget for, den første jeg kommer til at elske med," hviskede hun halvkvalt. Hun hadede den kølige tone i hans stemme. "Jeg er ikke stolt af det, okay?" mumlede hun og lagde armene om sig selv. Hun nikkede lidt til det han sagde og mærkede en svag varme stige op i kinderne da han kyssede hende der. "Det gør jeg da også," sagde hun blidt og så op på ham.
Hun rystede på hovedet. "Nej," sagde hun bare.

Jason så hende og smilede kort og rystede så på hovedet ”jeg tror dig.. okay… Jeg tror dig min skat” hviskede han blidt og smilede og rystede på hovedet over hende ”jeg er glad for din mening om mig” sagde an blidt og mærkede hvordan hun krammede sig ind til ham, Jason lagde armene om hende og holdte hende tæt. Han kyssede hende blidt og betragtede hende og nussede hendes kind.

”Det er helt okay Ashley.. Jeg ville og vil ikke tvinge dig til noget okay.” sagde han ”jeg forstår bare ikke hvordan du kunne skjule sådan noget overfor mig… Overfor din kæreste” sagde han og så ned.

Jason så på Maria, han syntes allerede godt om hende, han smilede lidt ”tak Maria” sagde han venligt og blidt og så mod Ashley ”Jeg skal nok få sagt det hele til hende, når jeg er parat, og når jeg kan få vist hende hvordan jeg levede… Jeg vil ikke fortælle det, men jeg vil vise hende hvordan det var at være mig i min barndom” sagde han og så ned.
Jason sukkede ”ja.. Jeg vil passe på hende med mit liv, hvis noget vil skade hende må det forbi mig først” sagde han bare.

”Ashley fortæl hvad der skete… Var du i seng med dem? Var i kærester.. Du har forvirret mig, jeg er bekymret for dig okay.. Du betyder alt for mig.. Du er det eneste jeg har haft af kontakt med andet levende ud over Hunter og Miranda.. Min mor har jeg jo ikke meget kontakt med, i mine drømme jo, men ellers ikke” sagde han lavt og så på hende. ”du behøver ikke være stolt af det.. Det skal du ikke være… Du må bare forstå det skal ud af dit sind… Jeg er her for at hjælpe dig skat” hviskede han og lagde armene om hende da han så hvordan hun havde det. Han nussede hendes mave ganske blidt og kyssede igen hendes kind ”du kan fortælle mig alt… Ligesom jeg ved jeg kan fortælle dig alt” hviskede han og nussede forsat hendes mave.

Ashley smilede stort op til ham. "Godt," sagde hun drillende og kyssede hans næsetip ganske blidt. "Det er jeg glad for at du er." Hun smilede varmt til ham inden hun puttede sig ind i hans trygge favn. Hun kyssede ham ganske blidt og kærligt igen. Hun lod bare sine læber følge hans.

Hun så trist på ham. "Fordi jeg var bange for hvordan du ville reagere på det," hviskede hun og så selv ned. "Fordi jeg ikke var glad til at dele det med dig ... Det burde du forstå." Hun lagde sine arme om sig igen og så abre ned.

"Så lidt, min ven," sagde Maria ganske blidt og moderligt, på trods at hun ikke havde nogle børn der var hendes egne, hun havde kun Ashley tilbage efter af hendes søster var død ved Ashleys fødsel.
Hun nikkede let og så på de to unge. "Det er godt, få snakket ud," sagde hun blidt. "Så længe du passer på min lille skat." Hun smilede blidt og venligt til dem begge.

Ashley tøvede længe med at fortælle. "Jeg var sammen med dem," hviskede hun halvkvalt og så ned. Hun turde ikke se på ham. "Jeg er virkelig let påvirkelig, okay? Jeg vidste det ikke ... Jeg vidste det ikke ..." Hun sagde ikke mere, hun lænede sig bare ind til ham da han lagde armene om hende. Hun blev en smule beroliget af at mærke hans arme om sig og endnu mere da han begyndte at nusse hendes mave. Hun nikkede lidt til det sidste han sagde. Hun gemte så sit ansigt ind mod hans bryst fyldt op med blandede følelser, som skam, fortrydelse, frygt.

Jason så på hende "hvordan var du sammen med dem?" spurgte han forsigtigt. "ashley, det her kommer kun til at virke hvis vi fortæller hin anden alt om hvad der er sket, og alt hvad der sker... Jeg vil gerne dele mit liv med dig, men jeg vil vise dig det samtidig. Så vi skal rejse rundt i De forenede stater, for at få mit liv til at hænge sammen" hviskede han til hende. "det er helt okay alt det her.. Jeg vil bare have du skal forstå du kan fortælle mig alt" hviskede han og kyssede hende i håret.

Ashley så kun ind mod hans bryst mens hun talte nu. "Jeg var kærester med dem, de brugte mig ... Jeg er ikke jomfru," mumlede hun skamfuldt ind mod hans bryst. Hun nikkede langsomt mod hans bryst og rykkede sig ikke ud ad flækken. Hun var virkelig bange for hans reaktion, hun ville ikke miste ham, hun ville ikke kunne klare det.

"jeg troede... Jeg har den indstilling jeg skal være den førte min første kæreste får.. Den første i alt" hviskede han men slap hende ikke "jeg troede du var helt uskyldig" hviskede han, han slap hende stadig ikke. Jasin trak hende bare tættere ind til sig. "Men sådan blev det så ikke" hviskede han lavt og nussede forsat hendes kind og så så mod himlen.

Ashley krympede sig mærkbart ved det han sagde. Et kort øjeblik troede hun, at han ville slutte det mellem dem nu, det ville være det hun var vant til. Hun var ikke som han havde troet og håbet, og derfor ville han hende ikke mere. Hun så op på ham, da han sagde det sidste, med et overrasket blik. "Vir-virkelig?" stammede hun let. "Du vil stadig have mig?" Hun kunne ikke forstå det.

"Jeg er ikke som de andre du har været sammen med" sagde han bare. "jeg elsker dig, og bare fordi du ikke er som jeg troede, og ikke var som jeg håbdede... Ændre det ikke for mine følelser for dig Ashley.. Jeg elsker dig, og ja jeg vil stadig have dig" Jason smilede til hende og tog hendes hånd og lagde det på sit hjerte. "Mit hjerte slår kun for dig" hviskede han blidt og kyssede hende kort

Ashley kunne tydeligt mærke sit hjerte slå et par slag over og hun stirrede bare målløs på ham. Hun stoppede først med at stirre da han havde kysset hende. Hun blinkede lidt omtumlet og så på sin hånd, der lå over hans hjerte. "Jeg elsker dig," hviskede hun hæst og så ham så i øjnene. Det var første gang hun sagde det til andre end Maria. Hun krammede hans bluse i hånden. "Jeg elsker dig, Jason." Hun smilede forsigtigt til ham med svagt røde kinder.

Jason smilede bare til hende og klukkede over hende "jeg er er glad for du endelig indrømmer det" sagde han blidt "du betyder alt for mig, uanset hvilket lort du har lavet.. Og hvad der er sket.. Ashley du er mit liv, du er min" hviskede han og smilede til hende. Han kyssede hende blidt og strøg hendes hår.

Ashley kunne ikke lade være med at komme med en lille latter. Hun tjattede blidt til ham og smilede større, betydeligt mere lettet. Hun kyssede ham blidt og kærligt igen og nød hans berøring. "Du er altså bare fantastisk," hviskede hun blidt mod hans læber og kyssede ham igen, lidt mere ivrigt.

Jason så på hende "nu er det hele klaret okay, Jeg elsker dig. Lad os komme tilbage til din moster" hviskede han og strøg gennem hendes hår. Han smilede til hende. "vi skal nok klare os min elskede. Lad os snakke videre på vej hjem" smilede han blidt og nussede blidt hendes kind.

Ashley kunne ikke lade være med at le. "Tak, min elskede," hviskede hun blidt og lukkede sine øjne da hun mærkede hans hånd der strøg gennem hendes hår. Hun nikkede en smule og smilede så varmt til ham. Hun lagde sin arm om hans liv og begyndte at føre ham tilbage. Imens lænede hun sig bare ind til ham og følte sig lettere end nogensinde.