I'm so scared! ~Jason

Jason så på hende og smilede blidt og kærligt "Ashley" hviskede han og fulgte med hende tilbage til hendes moster. "Jeg er virkelig glad og lykkelig over at være sammen med dig min elskede" sagde han blidt og smilede over hele ansigtet.

//undskyld ingen krea//

Ashley så op på ham med et stort og kærligt smil på læben. "Jeg kan kun sige det samme," sagde hun og kyssede ham blidt. Hun elskede ham faktisk, hun kunne ikke tro det, og han elskede hende. Hun kunne ikke være mere lykkelig.

Jason smilede til hende og lagde armene tæt om hende. Han lukkede kort øjnene, han var lykkelig sammen med hende, det var helt utrolig, at han var så tiltrukket af nogen anden. Hunter var lettet fra hans skulder og fløj bare rundt over deres hoveder. Han gengældte blidt kysset, han var virkelig glad for at de var sammen.

Ashley stillede sig foran ham og smilede drillende og kyssede ham så igen. Hun vidste, at de lige netop ikke kunne ses fra hvor de stod. Hun havde lagt sine arme tæt om hans nakke og pressede blidt sin krop ind til ham. Hun var lykkelig over at de var sammen, at de havde fundet hinanden.

//Logger lige herfra i lidt tid

Jason så på hende og kyssede med, han lagde sine arme tæt om hende og holdt hende tæt ind til sig. Han smilede kort over hende og nussede hendes kind. Han kunne mærke hvor glad og lykkelig han var. "skulle vi ikke tilbage til din moster?" spurgte han blidt og strøg hendes hår.

Ashley fniste blidt mod hans læber og nød at han nussede hende sådan. "Det burde vi nok," hviskede hun blidt og spandt nærmest over hvad han gjorde. Hun slap ham lidt og nøjedes bare med en arm om ham og gik så det sidste stykke med Jason over til sin moster.

Jason så på hende og smilede blidt. Hans hænder forsatte med at nusse hendes kind, og stryge gennem hendes hår. Han så ned og smilede "ja nemlig" sagde han lavt og blidt. Han så, så på hende og gik med hende tilbage til hendes moster. Han nussede hendes hofte mens de gik.

Ashley smilede varmt og sødt til ham og kyssede ganske kort hans næsetip, bare for at drille ham.
Hun så smilende op på ham og lænede sig trygt ind til ham mens de gik og nød at han nussede hende. Hun følte det, som om intet kunne røre hende af ondt lige nu, mens han holdte om hende.
Maria havde sat sig på en faldefærdig gyngestol og ventede på dem. Hun smilede tilfreds da hun så dem komme sådan gående tilbage. "Kom så ind med jer to, I små turdelduer," sagde hun blidt og drillende til dem og smilede mens hun rejste sig og gik indenfor.
Ashley førte Jason med ind mens hun lo ganske stille over det hendes moster sagde. Hun lukkede døren efter dem og så rundt. De var kommet ind i stuen, der så ud til at fylde det meste af huset. Væggene var af træ og der stod et rundt bord midt på gulvet med fire stole til. I kanten af stuen kunne man se, at der var komfur og vask og andre gamle køkkensager. Alt var meget slidt og gammelt, men det så dog stadig meget hyggeligt ud, der var i det mindste rent og pænt. Maria kom over igen og stillede småkager på bordet. Ashley stivnede let da hun så dem, og begyndte så at smile utrolig stort, og en anelse barnligt, da hun genkendte dem. "Mormors hjemmebagte småkager!" udbrød hun, tog Jason ved hånden og fik ham hivet utrolig hurtigt over til bordet hvor hun selv tog en småkage og tog en bid. Maria kunne ikke lade være med at le. "Lige præcis," sagde hun leende. Hun så på Jason med et blidt smil. "Hun er vokset op med de småkager hele sit liv, præcis ligesom mig," forklarede hun med et blidt smil. "Tag nu én, de smager himmelsk." Maria smilede og så kærligt på sin lille pige.
Ashley var blevet helt rød i hovedet og holdte sig for munden for ikke at grine forlegent. Hun kunne stadig mærke den søde chokolades smag på tungen. Hvis der var noget der sagde hjem, var det de småkager. Maria var nærmest berømte i deres lille by for sine småkager, og det var stort set det der betalte huslejen og maden.

//Krea!

Jason så på hende og smilede varmt tilbage han mærkede hende kysse hans næsetip, ”Hey altså Ashley” sagde han og grinte kort og varmt over hende.
Jason så hendes smil og blev varm i kroppen, han mærkede hun lænede sig ind mod ham og holdt hende egentlig bare tættere og forsatte med at nusse hendes hofte mens de gik. Han så på hende og betragtede hende ”jeg lader intet ondt ske dig” hviskede han mens de gik.
Jason så på Maria da han fik øje på hende, han lagde hovedet lidt på skrå da han så hendes smil. Han kunne se hendes smil var tilfreds. ”jeg tror din moster er tilfreds med at vi går sådan her” hviskede han blidt. Jason rystede kort på hovedet med et smil da han hørte hende ”er det så tydeligt at vi er forelskede?” spurgte han bare og så da hun gik indendørs.
Jason mærkede da Ashleyførte ham ind han så sig omkring men sagde intet, Hjemmet var hyggeligt, men gammelt, bedre end nogen af de steder han havde boet, medmindre man medregnede hans tid i lejren og hos Miranda. Ellers var det rottebefængte kældre, og pakhuse. Has så sig omkring ”det er et hyggeligt hjem du har dig Maria” sagde han høfligt og så på hende. ”det må jeg nok sige… Det er virkelig hyggeligt” tilføjede han og så på Ashley. ”Her ville jeg gerne slå mig ned. Det må jeg indrømme” sagde han helt oprigtigt. Og så igen på Ashley, Hans blik gled mod småkagerne da Maria kom med dem, han smilede da Ashley kom med et udbrud han så bare på hende med et kærligt blik da hun trak af sted med ham. ”Ashley du er virkelig stærkere end du ser ud, eller også er det bare fordi der er småkager til dig” smilede han venligt og varmt. Han lyttede bare til deres samtale og smilede ”Ja der er nogen der har været mere heldige end andre” sagde han og smilede selvom han henvendte til sig selv, det med at vokse op uden familie og noget fast sted at være ”og så er der nogen der selv vælger” sagde han så for at tilføje han egentlig selv valgte det liv han havde. Valgte og valgte, han ville ikke bo i en lille lejlighed, men han ville ikke ud i det han endte med. Han tog en småkage og smagte den. ”jeg kan ikke lide den…” sagde han og så på Maria ”jeg elsker den.. Den er virkelig god” sagde han og smilede oprigtigt til hende. Han smilede og så på Ashley og spiste resten af småkagen stille og roligt.
Jason smilede og skjulte et lille grin da han så hvor rød i hovedet Ashley var blevet. ”du er virkelig bare køn med den kulør” hviskede han flirtende og smilede kærligt til hende

Ashley lo over ham og rækkede drillende tunge. Hun puttede sig ind til ham mens de gik og nød det virkeligt. Hun så op på ham med et kærligt blik da hun hørte hvad han sagde. Hun tog lidt fat i hans bluse med hånden og nussede sit hoved mod hans bryst.
Hun klukkede blidt og stille. "Hun sagde at vi skulle snakke ud, ikke?" sagde hun bare og smilede op til ham. "Hun tager sikkert det her." Hun hentydede til den måde de gik på. "Som at du har accepteret min fortid." Hun smilede varmt og kærligt op til ham. "Hvilket jo er helt rigtigt," sagde hun drillende, men vidste, at der var et glimt i hendes øjne der fortalte hvor taknemmelig hun var over at han faktisk havde accepteret det. "Og jah, det er sikkert så tydeligt." Hun lo blidt og puffede til ham med hoften.
Maria så på ham med et stolt og glad smil. "Det er jeg virkelig glad for at du synes," sagde hun taknemmeligt og hun kunne ikke lade være med at smile større da han så hvordan han kiggede på Ashley.
Ashley smilede bare stort og varmt til Jason og vidste kort ikke hvad hun skulle sige. Hun mærkede bare en knugende fornemmelse i maven forsvinde.
Hun fniste og slugte det stykke hun havde spist. Hun lod som om hun tænkte sig om imens. "Begge," sagde hun så, leende, og spiste så resten af sin småkage.
Maria hørte godt hvad han sagde, og gik over til ham og lagde sin hånd mod hans arm. "Du er altid velkommen her," sagde hun blidt og smilede varmt til ham. Hun lo over ham og smilede så. "Det er godt," sagde hun med et stort og blidt smil på læben.
Ashley så på dem og slak sig om læberne og smilede så mens en varmere rødmen farvede hendes kinder. "Du kan vente dig, du kan," sagde hun lumsk og drillende og begyndte så at jagte ham. Hun lo som et glad lille barn.

Jason så på hende og lagde hovedet på skrå og smilede til hende "Ja det sagde hun jo faktisk at vi skulle." hans stemme var mild og blid. Han så ned på Ashley og mærkede hvad hun gjorde, han grinte kort over hende.
Jason så på Ashley mens hun spiste, han rystede kort på hovedet over hvad hun sagde og smilede "du har ret, jeg har accepteret din fortid, og du har accepteret min, og det er jeg dig taknemlig for Ashley" sagde han blidt og nussede hendes hånd, Han sukkede så da hun sagde det sidste. "hvordan vil du så have jeg skal ventepå, og hvor længe" sagde han blidt og rystede kort på hovedet

//undskyld kort krea svigt//

Ashley smilede op til ham og nikkede lidt. Hun så bare helt uskyldig ud da han grinede over hende, hun vidste godt hvorfor, men slap ikke hans bluse derfor. Hun ville ikke, hun puttede sig bare tættere ind til ham og nød at han holdte om hende.

Hun smilede op til ham med et lykkeligt blik. "Jeg vil da bare have dig som du er, ellers er der jo intet ved det," forklarede hun blidt og smilende. Hun kyssede ham blidt og kort foran sin moster. Derefter puttede hun sig bare ind til ham med hovedet under hans hage og så smilende på sin moster. Kort efter, kom hun i tanke om hvorfor de var kommet. Hun kunne tydeligt se det nu. Hendes moster var gået over til deres lille improviseret køkken og knugede kanten af bordet. Ashley kunne mærke hvad der var ved at ske, hun kunne bare mærke det. "Nej!" Skreg hun nærmest og skyndte sig over til Maria, men hun var allerede faldet. Ashley nåede kun lige at gribe hende.

"Ashley vi bliver nød til at få det overstået, hun skal af sted nu" sagde han og gik over "Få fat på en abulance, du kan mere spansk end jeg kan" Jason så bekymret på dem begge. "sig de bare skal komme og pengene er klar til at i kan betale det hele" sagde han og lagde en hånd på Ashleys skulder, "vi bliver nød til at komme afsted, hurtigt." han så ned og sukkede. "jeg finder Hunter, hun kan kalde når Abulancen er i nærheden.. Vi har travlt hvis dette skal lykkedes for jer. Og jeg vil ikke lade din familie og dig lide mere" hans stemme var kun en hvisken da han snakkede.

Ashley var allerede ved at finde sin mobil frem, hun tastede hurtigt nummeret til alarmcentralen i Spanien. Hun talte hurtigt og med en klar stemme da røret blev taget. Kort efter lagde hun på og nikkede svagt til Jason. Hun rystede over det hele mens hun holdte sin moster ind til sig. Hun mumlede lavt og skælvende på spansk. Hun lukkede sine øjne og bad til sin far om at lade sin moster leve, holde hende i live, men hun viste godt at hendes mosters hjerte snart stoppede, hun kunne mærke hendes ånd på vej ud ad hendes krop. Hun nikkede bare svagt til ham af det han sagde. Hun græd lydløst og bad stadig til at hendes far hørte hende og lod hendes moster leve lidt endnu.

"Ashley, hold hendes hjerte i gang." sagde han og gik ud. "Venator noster, si videbitur habere vocant eu Ambulance" Hans stemme var en hvisken men et skrig hørtes da Hunter forstod. Hun begyndte at cirkle rundt. "Ashely gør hende klar, vi skal snart afsted" sagde han og så bekymret på dem. "hun skal klare den, for jeres skyld. Få hende til at tænke på de gode tider i har sammen" han ville så gerne hjælpe men vidste ikke hvad han skulle gøre.

Ashley så op på ham med røde, forgrædte øjne. "Det gør jeg skam osse," sagde hun med en klar og rolig stemme, på trods af at hun stadig græd. Hun kunne høre en svag stemme hviske i hendes hoved, stemmen var tydeligvis fra en mand og hun genkendte den uden problemer. Hun sukkede lidt. "Et kvarter," hviskede hun med en hæs og underlig stemme der ikke lød som hendes egen. Hun krammede sin moster sin til sig og så bare op på Jason med et lettere tomt blik.

"Det er godt, vi bliver nød til at holde os i gang vi skal ordne det her. Hunter bliver nød til at skrige snart. Det her skal lykkedes" Jason hviskede det. Hunter skreg og styrtede mod jorden. Han gik ud "vi skal af sted" hviskede det og sukkede kort, han smilede "vi bliver nød til at få det overstået, så i kan komme ud i solen, og nyde livet sammen."

Ashley nikkede bare lidt og så ned på sin moster. "Un momento, tía," hviskede hun halvkvalt og så så op da ambulance folkene kom ind med en båre. Ashley hjalp dem med at få sin moster op på den. Hun skyndte sig ud med dem, tog Jasons hånd og fulgte dem med ind bagved. Hun satte sig ned og tog sin mosters hånd og hviskede til hende. Ashley skælvede ganske svagt og så kun på sin moster.

Jason så på dem mens de arbejde. Hunter fløj over huset. "følg os fra luften min ven" hviskede han blidt og Hunter gav et lille kald. "Ashley, nu skal hun nok klare den" hviskede han og holdte hendes hånd "jeg er her for dig, og vil hjælpe dig gennem det her" hans stemme var en blid og urolig hvisken. Han så på Ashley mens hun holdt hendes mosters hånd.

Ashley nikkede bare lidt til Jason og klemte hans hånd, hun var så bange for at miste sin moster, hun bar skrækslagen. Hun så lidt tomt op på en af førende, der sagde, at hun skulle slippe hendes hånd så de kunne begynde allerede nu. Ashley gjorde bare som de sagde og vendte sig så over mod Jason og gemte sit ansigt mod hans bryst. Hun bed tænderne sammen i uretfærdighed. Ashley kunne stadig høre en blid, hviskende stemme i sit hoved, der sagde, at hendes moster nok skulle klare den. Hun slappede betydelig mere af.

Jason så på hende og smilede blidt da hun klemte hans hånd, han lagde sin arm om hende og trak hende ind til sig "Dette skal nok gå" hviskede han blidt og smilede til hende, han kyssede hende blidt i håret, og sank en klump, "det hele skal nok gå" hans stemme blev lavere og lavere.

Du har store kræfter, Morte, og jeg er ked af det her, hviskede stemmen i hendes hoved. Der gik et sæt igennem hende og hun gispede knap hørligt. Hun gned sine øjne og så op på Jason og ind i hans øjne og der stivnede hun. I Jasons smukke øjne, så hun et længere tal, der ikke kunne være andet end en dato og tid på dagen. Hun havde det pludselig som om der var en stor klump i hendes hals og hun kunne ikke synke den. Hendes øjne var store og lyste af forskrækkelse.

Jason så på hende og lagde hovedet på skrå da han så hun stivnede "hvad sker der Ashley?" Hans stemme lød svag. han tog hendes hånd og så ind i hendes øjne "Ashley, vi klare det her okay.. I skal nok klare det" hviskede han og nussede hendes kind. Han så ned på Maria.

Ashley nikkede bare ganske svagt inden hun rev blikket væk fra hans og så rundt. I alles blikke kunne hun se det. En dato og tid på dagen. Hun lukkede sine øjne og gemte ansigtet mod Jasons bryst og sukkede lidt. Det kunne hendes far ikke mene, han havde givet hende endnu en gave.

Ambulancen stoppede, der var stadig tid. Hun blev sidden med Jason indtil de havde båret hendes moster ud. Derefter tog hun hans hånd og og hev ham med ud og småløb efter dem. De fortsatte ind til akutafdelingen hvor de råbte til hinanden på spansk. Ashley opfangede ikke ordene, ikke før en af ambulancefolkene kom over og henvendte sig til hende. Det var en ung mand, nogle år ældre end hende selv. Hun løftede blikket og så ind i hans nærmest sorte øjne. Han havde kun nogle år endnu hvis han fortsatte som han gjorde. Han sagde, at hendes moster nok skulle klare den. Han smilede til hende ... Det smil ... Hun spærrede øjnene op og kort efter undslap en slags knurren og hvæsen hendes læber. Hun slap Jasons hånd og langede ud og slog fyren over kinden. Hun bandede og kaldte ham alle mulige skældsord på spansk, og det sagde ikke så lidt. Hun forbandede ham og slog ham igen over kinden inden han kunne nå at gøre noget. Hun havde noget af et tempramang, det vidste hun godt, men det var nu engang de færreste der havde set det.

Jason så på hende og rystede kort da hun rev sit blik væk "hvad sker der" hans stemme var kun en hvisken. han så bekymret på hende, og nussede hendes hånd efter han havde taget den igen. "du må fortælle mig hvad det er" hans stemme blev svagere.

Jason så på hende og smilede kort da de trak ud med hendes moster, "Hun skal nok klare det" hans stemme var stadig kun en hvisken. Jason fulgte bare med hende og holdte hendes hånd hårdt og fast. Hans så rundt og prøvede at lytte til hvad der skete. "Ashley.. STOP.. STOP.. ASHLEY.." Jason slog armene om hende og trak hende væk fra drengen "Ashley, slap af okay, du bliver nød til at tage det roligt min skat" hans stemme var blid og rolig "hvad er der med ham der?" spurgte han og nussede hendes kind beroligende. "fortæl mig det" hviskede han blidt og bedende.