Not hungry ϟ Ann-Sophie ツ

Sted ⇨ Afrodite's hytte
Tid ⇨ Omkring kl. 17.30
Omgivelser ⇨ Hytten?
Vejr ⇨ Udenfor, er det godt
Påklædning ⇨ Clicky clicky

Det var egentlig et meget dejligt vejr, denne dag. Varmt, men ikke så man svedte for meget. Bare.. Tilpas. Lunt, var måske egentlig et bedre ord at bruge for vejret. Og så var der den lette kølige brise, der kom fra havet af. Stranden lå jo lige op til lejren, så man kunne nærmest høre bølgernes brusen, hvis man lyttede godt efter. Tja, Poseidon's sønner og døtre måtte i hvert fald trives fantastisk her i lejren! Men nu var det ikke kun dem der var noget for.. Der var noget for alle, her i lejren! Pegasusser for Artemis' og Zeus' børn. Kæmpe skov for Artemis' og Dionysos' børn. Et lejrbål om aftenen for Hades' børn - og primært bare alle der elskede hygge... Og ild... Der var endda smukke enge, marker og søer! Der var da også bare det hele! Men som om det ikke var nok, var lejren oven i købet fortryllet med magi. Det sneede og regnede aldrig. Det var aldrig uvejr, og alt var dejligt, altid. Selv Alyssa kunne egentlig godt lide at være i lejren. Og hun var ellers ret så kræsen når det kom til at kunne lide ting..
Hun var nok lidt af en 'kold bitch' på det punkt. Og flere andre punkter... Men det var jo trods alt nødvendigt. Det var nødvendigt for hende at opbygge alverdens facader og mure, nødvendigt at få folk til at tro på de facader. Ingen skulle nogensinde kunne se igennem hende mere. Hun nægtede at føle sig overset, og hun nægtede at blive set ned på. De kunne sige ting bag hendes ryg, men de kunne ligeså godt sige det til hendes ansigt. Hun kunne tage det. Hun havde vænnet sig til det. For hun havde jo altid været speciel. Altid haft en anderledes stil end alle andre. Hvilket også tydeligt kom til visning, bare på dagens tøjvalg. Hun havde en meget speciel, farverig halskæde på, og nogle sko der var som en dårlig kopi af 80'erne, eller noget i den retning. Men hun elskede det. Hun elskede at skille sig ud, og hun hadede at lige alle andre. Derfor var hun så speciel. Hun mindede overhovedet ikke særlig meget om sine søskende, de andre børn af Afrodite.. Men det passede hende fint. De fleste var ti gange så overfladiske som nogen der nogensinde havde set ned på hende, tidligere i livet. Og det var ikke så lidt, ellers!
Alyssa havde aldrig haft et godt liv. Men hun havde lært af det, og hun fortrød ikke en eneste dag, et eneste valg hun havde foretaget. Måske bortset fra den gang hun kom til at sætte ild til en piges hår.. Men hun havde virkelig pisset hende af, okay!? Og hun ville aldrig kunne finde på det igen! Plus, at der jo ikke skete noget.. De nåede at slukke flammerne, inden der skete noget med hendes dyrebare guldlokker. Arrogante, bedrevidende blondine. Og så kaldte hun Alyssa for en bitch?!
Hun sad i sin hytte, og vidste egentlig ikke om hun var alene. Hun kunne i hvert fald ikke se nogle af de andre sønner og/eller døtre af Afrodite rundt omkring.. Men nu var det jo trods alt også ved at være spisetid, så det var nok klart. Alyssa selv havde bare ikke rigtig været sulten idag, så hun ville rydde lidt op i hytten - på sit værelse - i stedet..

Påklædning: http://2.bp.blogspot.com/-9NGcsU-zDEM/T6aFY8YJShI/AAAAAAAAAHo/uMq4vL2Tl8I/s1600/normal_Taylor_Swift-purple-dress-shoot_(2).jpg -mikrofonen self.
__________________________________

Ann-Sophie gik lidt og nydede for sig selv. Hun havde haft en deljlig dag. Bare gået rundt og brugt den med sin stort set eneste "rigtige" venner, Elena og Zach. Det var ikke fordi folk ikke kunne lidt hende, for det kunne de bestemt, det var fordi Ann-sophie der ikke kunne lide folk. De var selvfølgelig fine nok, når man havde brug for noget, men ellers var de ikke til nogen nytte. Elena og Zach havde bare fundet en måde at nå ind til hende på. Hvordan vidste hun ikke, de var nok bare begge to meget stædige. Hun smilte skævt for sig selv. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre uden dem.
Hun var på vej hen til sin hytte, for maden havde ikke rigtigt tiltalt hende i dag. Hun plejede at spise som en gal, når hun var i godt humør, hvilket Zach tit drillede hende med, men i dag var det bare... Forkert, på en eller anden måde? Hun var bare ikke sulten.
Hun stod ude foran døren til sit hytte og åbnede den langsomt, som om det var en gyserfilm, hvilket fik hende til at grine helt hysterisk. Hun blev altid så hysterisk og fjollede, når hun havde været blandt folk hun kunne lide af en eller anden grund. Måske fordi hun ikke var vant til det?
Hendes latter stoppede dog i et hosteanfald, da hun så at der sad nogen derinde. Hun klistrede hurtigt et smil på. "Undskyld, hvis jeg forstyrrer. Jeg så dig ikke lige... Burde du ikke være nede og spise...?" sagde Ann-Sophie let og muntert. Intet kunne ødelægge hendes humør, ikke i dag.

Alyssa sad egentlig bare ret så meget i sine egne tanker, da hun jo ikke var sulten.. Hun var derfor som den eneste blevet tilbage, da hendes halvsøskende gik hen for at tage noget mad. Normalt var det også alle halvguderne, der samledes for at spise sammen.. Under maden skulle man ofre noget fra sin tallerken, til ens gudeforælder. Enten det saftigste stykke kød man havde, eller de flotteste vindruer man havde.. Noget i den retning.. Alyssa havde godt nok aldrig fundet den store grund til det, når maden alligevel blev brændt på bålet. Men det var jo selvfølgelig fordi 'guderne godt kunne lide duften af offermaden'.. Okaaaaay... Jaja, whatever, hvis det var sådan de nu engang gjorde det her, så var det jo sådan de gjorde det her.
Hun så op da hun hørte en høj og ret hysterisk latter. Hun fik øje på en lyshåret pige, der kom ind i hytten og kunne straks genkende hende. Hun havde set hende før, og mente at hun hed noget med A.. Anne? Nej.. Et eller andet i den retning, i hvert fald! Hun boede i hvert fald også i hytten, og derfor var hun jo tydeligvis også datter af Afrodite. Altså, var hun Alyssa's halvsøster.. Hun smilte skævt. "I orden, du bor her trods alt også. Jeg var ikke rigtig sulten... Hvad med dig? Jeg kunne da spørge dig om det samme!" Hun så spørgende på hende.