Beauty and talent ϟ Mitchel ツ

Sted ⇨ Amfiteatret
Tid ⇨ Ret tidligt om morgenen
Omgivelser ⇨ Øh.. Det sædvanlige?
Vejr ⇨ Det er vel fint nok
Påklædning ⇨ Klik her!

Det var ikke koldt i vejret, men heller ikke varmt. Det var bare.. Lunt. Helt tilpas. Og derfor havde Alyssa og taget en bluse påmed korte ærmer. Godt nok havde hun et par lange bukser på, men det var bare.. Tja. Det havde hun nu altså engang.. Hun havde flade sko på idag, fordi hun havde overvejet at gå en tur i skoven - måske endda træne en lille bitte smule. Men først ville hun øve sig lidt. Derfor var hun taget hen til amfiteatret. Og for at folk ikke skulle komme og forstyrre hende - og for at hun ikke optog den, når nogle andre gerne ville bruge den. Scenen altså.. Hun satte sig på en skammel, der stod der. Så tog hun en af de guitarer der hang ovre ved alle instrumenterne, og begyndte så at spille. Hun spillede melodien til en sang hun selv havde skrevet. Det var en stille sang, og specielt når hun spillede den helt akustisk. Da hun var færdig med introen, begyndte hun at synge..

"It's my last big breath what you want me to do
When you act all cool like you already knew
Then I'll be stuck here cold, just waiting it through
Till your heart starts beating for that somebody new
You know that it's true

Cause it's beautiful people like you, who get whatever they want
And it's beautiful people like you, who suck the life right out of my heart
And it's beautiful people like you, who make me cry
Cause nobody else could be nearly as cruel as you

It's a wicked game that your making me play
Where I crawl back home as your walking away
Then it's all quite clear what you want me to say
But you'll be so long gone if I ask you to stay
You know that it's true

Cause it's beautiful people like you, who get whatever they want
And it's beautiful people like you, who suck the life right out of my heart
And it's beautiful people like you, who make me cry
Cause nobody else could be nearly as cruel as you..."

Sangen var ikke færdig endnu, og hun blev da også ved med at spille.


//Hvis du vil forestille dig det ordentligt, foreslår jeg at du hører sangen (Cher Lloyd - Beautiful People) ;-)

han gik stille mod teateret for at spille noget musik, han havde sin guitar med som sædvanlig når han var her henne. han havde sin sorte jakke på en hvid trøje og et par sorte bukser //se profil billed//. han hørte en der begyndte at spille noget han gemte sig lidt bag nogen stole og lytted til det. "ikke dårligt" sagde han nermest hviskende han kigget op på den person der spilled og besluttede han ville gå tætter på for at kunne høre bedrer og se hvem det enlig var der spillede. han prøvet at følge rytmen mens han sad klar med sin guitar for at være lidt med til at spille noget musik. efter noget tid begyndte han at spille på guitaren mens han nynnede lidt til melodien om hun hørte det vidste han ikke men han havde ikke hørt denne her sang før men han syns det lød meget godt. han smilte stille mens han satte sig på en stol og bare spillet så længe hun nu spillet

Alyssa sad stadig og spillede, da hun pludselig opdagede lyden af endnu en gitar, der spillede. Hun stoppede ligeså langsomt med at spille på sin guitar, og lyttede efter. Sangen var endnu ikke færdig, men hun vidste ikke om der var andre - eller blot én anden - her, og hun ville skam ikke forstyrre dem/han/hende. Hun kiggede rundt, og fik så øje på en ung fyr - omkring hendes egen alder, så det ud som - med mørkt hår. Han var ret køn, og umiddelbart spillede han ret godt. Det sagde ikke så meget om hans gudeforælder, da det jo ikke kun var bestemte guder/gudinders børn der kunne lære at spille på et - eller, for den sags skyld, flere - instrumenter.. Men det kunne jo være at han var barn af Anthea, eller Apollon.. Alyssa havde efterhånden ret godt styr på sin græske mytologi, og det havde også altid været hendes yndlingsbeskæftigelse.. At læse, og fremskaffe sig viden. "Hej..." Hun så lidt på ham.

han holdte op med at spille da han ikke hørte det han fuglte han så lidt op mens han så pigen kigge lige på ham "undskyld forstår jeg" sagde han han syns det var lidt akavet det her måpske forstyret han noget vigtigt så havde han til gengæld ikke noget imod at komme tilbage sener. han gik lidt tætter på så ikke skulle rove nermest. han følte lidt at han var nervøs nok fordi han aldrig har forstyret nogen og især ikke med musik han sank en klump der havde sat sig fast i halsen mens han gik op på scenen *hun ser enlig ret sød ud* tænkte han mens han gik op foran hende han følte sig mere befride da han kom op på scenen og stå sammen med hende han vidste ikke helt hvorfor men nok fordi han følte han kunne alt oppe på en scene. han ragte sin hånd frem for at hilse stille og roligt han var stadig en smule nervøs kunne man også se på han ansigt udtrak. "hey mit navn er Mitchel" sagde han næsten stammene mens han hostede lidt og sagde det mere med en fast stemme bagefter. han følte sig virkelig som et kvaj at stå sådan oppe foran hende han havde aldrig følt noget mere pinligt i helle hans liv havd khan kunne komme i tanke op