A guided tour ~ Meghan

Arya havde fået den 'ære' at skulle vise en ny tilkommer i lejren rundt. Nu havde hun også selv været her i lejren i to år efterhånden, så hun kendte den noget så godt. Det var i sandhed et fantastisk sted, og derfor kunne hun også godt klare at skulle vise det frem til en anden halvgud. Eller halvgudinde, i dette tilfælde. Arya havde fået dette at vide aftenen før, og Chiron havde fået hende til at møde op ved søen dagen efter ved denne tid. Som jo så var idag. Arya vidste ikke helt hvorfor det skulle være ved søen, men det var vel heller ikke vigtigt. Måske mente Chiron bare at hun skulle se noget nogenlunde almindeligt, og naturligt først. Hvis man var ny i lejren kunne man nemlig godt blive lidt overrasket over stedet's magi. Bogstaveligt talt og billedligt talt. For arenaen og klatrevæggen, f.eks. var jo ikke helt uden magi. Staldene med flyvende heste - også kendt som pegasusser - kunne heller ikke ligefrem kaldes normale. Så alt i alt, var Halvblodslejren et meget magisk sted. Det var også derfor man ikke kunne komme ind, hvis man var en almindelig dødelig. Og heldigvis kunne uhyrer heller ikke komme ind. Noget som Arya personligt syntes var utrolig fascinerende, og som desuden var noget hun kunne være meget taknemmelig for. Men i hvert fald, var hun netop ankommet ved søen, og efter at have konstateret, at hendes nye 'protigé' ikke var tilstedeværende endnu, havde hun sat sig på en af de store sten der var rundt omkring søen. Nu var der ikke andet at gøre, end at vente. Hun krydsede benene, så man ikke kunne se op under hendes kjole. Den var ferskenfarvet med blonder og et tyndt, sort bælte ved taljen. Til den, havde Arya et par højhælede ankelstøvler i sort læder, med sølv nitter på hælen. Hun gik oftest med høje hæle, eftersom hun var umådeligt lav. Desuden havde hun bare en ting for stiletter og andet højt. Af smykker havde hun kun en ring i sølv med diamanter og nogle sølvøreringe med sorte roser. Hendes hår hang løst og bølgede ned af hendes skuldre og ryg, præcis som det sædvanligvis gjorde.

Det var første gang, at Arya var blevet bedt om at vise en ny lejrdeltager rundt i lejren. Der var også en del lejrdeltagere som havde været i lejren meget længere, og derfor var hun nok ikke Chiron's førstevalg. Men det gjorde hende nu heller ikke noget. Hun kendte lejren ud og ind efterhånden, men hun vidste stadig at der var andre der kendte den endnu bedre. Men nu kunne hun vel sådan set kun håbe på at det var en sød pige, Arya skulle vise rundt. Og ikke sådan en belastende, vildt anstrengende pige. Chiron havde ikke fortalt Arya meget om denne pige. Kun det faktum at hun lige var ankommet i lejren, og at hun ikke rigtig kendte noget til græsk mytologi osv. Hun var åbenbart datter af solguden, Helios, som ligesom Arya's egen mor var en af underguderne. Hun var sytten år gammel, og hendes navn var Meghan. Det var alt Chiron havde fortalt Arya. Hun havde hverken fået hendes fulde navn eller noget som helst andet at vide. Men i realiteten betød det vel heller ikke så meget, i dette tilfælde. Hvis hun skulle vide mere om denne nye lejrdeltager, skulle hun nok lære det hen ad vejen. Hvis da altså at Meghan ikke var sådan en indelukket, stille type. Det håbede Arya ikke hun var. Personligt var Arya nemlig en meget åben og imødekommende person, der prøvede at være positiv hele tiden, og som var smilende det meste af tiden. Derfor kom hun også bedst ud af det med folk der selv var positive og i godt humør, i stedet for folk der bare formåede at trække hendes humør ned. Men det var vel også kun naturligt.
Da hun hørte en piges stemme råbe i hendes retning, fulgte Arya lyden med blikket, og fik hurtigt øje på en skikkelse der var i bevægelse hen imod hende. Hun fandt sit allermest imødekommende smil frem, og var fast besluttet på, at hun ville være den bedste guide-person hun overhovedet kunne være. Og mere kunne Chiron vel ikke bede om. Arya begynde at bevæge sig hen imod pigen, der måtte være Meghan, og stoppede da de mødtes på halvvejen. Hun nikkede. "Det er mig. Arya Arcus, datter af Iris, regnbuens gudinde." Hun rakte sin hånd frem, så hun kunne give Meghan hånden. Det var måske nok lidt forvirrende for denne Meghan, måden Arya introducerede sig på, men det var såmænd bare blevet en vane her i lejren. Stort set alle præsenterede sig selv ved at sige hvem de var søn eller datter af. Det faldt én naturligt efter noget tid.