Do I know you? ~ Zach.

Tid: 12:00
Sted: Stranden
Omgivelser: Sand, klipper, men som ligger lidt langt væk
Vejr: Solskin
Dag: Onsdag
Årstid: Sommer
Påklædning:


Caitlin sad i sandet. Hun kunne mærke sandet på hendes krop, da hun havde en bikini på hun næsten lige havde fået købt. Bikinien dækkede ikke så meget, dog det vigtigste. Den var hvid, og stropperne sad ikke på siden overdelen, men på midten. Hun sad i sandet og tegnede diverse ting og sager, som hun ikke ville gøre til hverdag. Hendes hoved var fuldt med tanker. Hun tænkte meget på sin familie. Hendes far, som hun holdt utroligt meget af, men måtte desværre forlade ham meget hurtigt og flytte hertil. Til halvblodslejren. Hun havde mange venner, ja. Men somme tider havde hun bare brug for at være alene, og stranden var det perfekte sted. Vandets brusen, fuglenes sang, og mågernes små skrig. Vandet var rigtig smukt. Det lignede flydende diamanter. Hun smilede ved tanken. Caitlin havde dog ikke nogle tanker om at springe i vandet, da hun ikke nyder fornøjelsen alene. Hun ville gerne dele fornøjelsen med en. Måske en hun ikke kendte? Det kunne man aldrig vide. Hun tog fat i noget sand, og lod det langsomt glide ud hænder. Det var en dejlig følelse. Især fordi sandet var så blødt. Caitlins tykke, lange og brune hår var ikke bundet op i en elastik, og blev derfor taget af vinden ret så mange gange. Men hun havde ikke noget i mod det, da hun var vant til det fra førhen, hvor hun var model. Det kunne sagtens regne, og ikke genere Caitlin. Hun elsker at være udenfor. Hun hader at sidde indelukket i sin hytte med sine søskende. Det er kedeligt, og derfor er hun blevet et udendørsmenneske. Hun kiggede sig rundt omkring. Der var ikke nogen. Eller var der? Der kom en gående og hun kunne mærke en lille rysten i sandet. Det var en dreng, mand fyr, hvad du vil kalde det. Hun kendte ham ikke. Eller gjorde hun? Hun lod sit blik fryse fast på fyren, og hun kneb diskret sine øjne sammen, så hun fik et bedre syn - synes hun selv. Nej, hun kendte ham ikke. Hvem var han?

På: http://1.bp.blogspot.com/_ziO4fyzoBl8/SlQ4-RLJ0mI/AAAAAAAAAIo/yn-ucLIhKGs/s400/chace-crawford-2.jpg - uden skoene og glasset i hånden xD

Zach løb altid en tur hver morgen, og denne morgen var ikke anderledes. Han havde besluttede at løbe på stranden, da der altid var så dejligt fredfyldt. Han syntes det var rart at se på det klare vand og føle vinden. Det lød lidt lamt, men sådan havde han det. Han løb på bare tæer, for sandet var dejligt blødt, og solen havde opvarmet det. Der var ikke særlig mange her, men han kunne dog skimte en sidde lidt længere henne. Det var en pige i bikini, bestemt ikke noget dårligt syn. Hun var meget smuk og havde en udstråling over sig, sikkert en af Afrodite's døtre. Han stoppede med at løbe, da han var kommet nærmere pigen. Han kiggede lidt på hende. Hun så ud til at føle sig bekvemt ved sine omgivelser. "Dig har jeg vist ikke set før? Jeg er Zach," sagde han med et charmerende smil og satte sig ned ved siden af hende.

Caitlin blev meget forskrækket, men hun holdt dog sin forskrækkelse inde. "Hej Zach, jeg hedder Caitlin." Caitlin blev pludselig meget genert. Mere end hun lige havde brug for. Der sad pludselig en dreng ved siden af hende som hun ikke kendte. Og for at det ikke skulle være løgn, så han rigtig godt ud. Det kunne hun heller ikke lægge skjul på. Han havde noget over sig, som hun ikke rigtig kunne sætte sin finger på hvad var. Men det var der bare. Han var i hvert fald meget attraktiv. Det havde Caitlin ikke noget imod. "Nej, jeg har vidst heller ikke truffet dig før." Vandet slog sig ind på bredden, og Caitlin kunne mærke Zach åndedrag på hendes hals, selvom han sad en meter væk fra hende. Vandet var meget koldt. Det fik hende kun til at tænke over hvilken gudforælder han måtte have. Han så rigtig venlig ud, og hun kunne ikke rigtig finde ud af det. Hun var lidt forvirret. Hun kunne selvfølgelig bruge sin evne, men det synes Caitlin ikke at Zach fortjente. Hvis hun ville vide noget om ham, skulle det komme fra hans egen mund. Det var da det mindste hun kunne gøre. Hun tænkte også over. Kunne han gætte at hun var datter af Afrodite? Var det tydeligt, eller var det bare hende, som var fordomsfuld? "Hvem er du så søn af?" fløj der ud af munden på hende. Hun sendte et meget charmerende smil (Klik!), efterfuldt af et kig ned i jorden. Hun blev lidt rød i hoved. Men det sker jo så tit.

Caitlin så ikke ud, som om hun havde det lige så bekvemt som før. Var det en virkning han havde på hende? Hvis ja, var det så godt eller dårligt? Han smilte lidt ved tanken. Hun virkede lige pludselig meget nervøs, hvilket han syntes var usædvanligt for en af Afrodite's døtre, som han jo troede hun var.
Han burde egentlig også være lidt nervøs. Hun var jo smuk! Han var godt nok vant til at omgås Afrodite's døtre, men han blev gang på gang overrasket, over hvor skønne de var. De kunne godt være irriterende, overfladiske og meget fjollede, selvom at være fjollede nogle gange var en god ting, men når man var i nærheden af dem glemte man de fordomme.
Zach kiggede ud over vandet, da Caitlin spurgte lidt akavet hvem hans gudeforælder var. Han lod det dog ligge, da hun fulgte det op med et fortyllende smil. Han lo bare hjerteligt. "Det vil nok overraske dig, men jeg er søn af Hades, Den Store Stygge Ulv," sagde Zach med et smil. Han skammede sig ikke over sin gudeforælder. Han mente bare ikke at de helt passede sammen. Han var langt venligere end Hades, mente Zach.

Caitlin kiggede for første gang ind i Zachs øjne, som meget overbevisende var ret så smukke. Hun blev meget overrasket over det svar hun fik. Hades? Det havde hun aldrig selv gættet. Caitlin lod for første gang til at være meget genert. Det plejede hun næsten aldrig. Afrodites døtre er altid udadvendte, ligesom Caitlin. Men der var noget underligt i luften. Hun vidste ikke hvad det var, men det var bare en underlig, men dejlig følelse. Hun tænkte stadig lidt over det svar hun fik fra Zach. Var han virkelig søn af Hades? Hades? Hun vidste ikke hvor mange gange hun gentog sig selv, men det var rigtig mange gange. Hun kiggede op igen, og igen igen mødtes hendes øjne med hans. Vinden kom, og ødelagde øjeblikket. Ret typisk, ja. Håret fløj fra øst til vest, og ind i mund og over på Zach. Ja der gik kun kludermor i den lige der. Efter et par minutter, hvor Caitlin havde styr på sit hår og alle sine andre kropsdele rejste hun sig op. "Du vil vel ikke bare blive der i sandet og kede dig i hjel. Vil du?" Som Caitlin havde sagt så mange gange før. Hun havde altid set vandet som en masse flydende diamanter. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånden. Hun åbnede så igen øjnene, og begyndte at gå derud af. Hun vendte hoved tilbage en gang for at se om Zach var med. Hun smilede bare til ham, indtil vinden stoppede det. Håret i munden igen, men nu havde hun sådan set vænnet sig til det. Hun kiggede ned. Det var faktisk rigtig koldt. Vandet. Hun kunne høre plask bag sig, og det kunne kun signalere at Zach kom med ud. Det hele tegnede rigtig godt.

Caitlin's generthed var sød. Caitlin virkede også som en sød pige i sig selv. Da Zach havde øjenkontakt med Caitlin, fik han en underlig følelse. Men var det ham der følte det? Hvis Caitlin var Afrodite's datter kunne hun sikkert manipulere med hans følelser. Han smilte lidt for sig selv.
Øjenkontakten blev dog brudt af Caitlin's hår. Da hendes hår fløj ind i Zach's ansigt, grinte han en smule og strøg blidt hendes hår om bag ørene. Zach var glad for at han ikke havde langt hår. Vinden tog fat i hans hår nogle gange, men det fløj ikke rundt til alle sider.
Caitlin opfordrede ham til at gå ned i vandet, hvilket han syntes var en smule underligt, da han ikke havde badetøj på. Da hun kiggede tilbage og smilede kunne han ikke lade vær med at smile igen. Dog da hun havde vendt sig om igen, tjekkede han hende lige ud. En pige i bikini var aldrig et dårligt syn. Især ikke hvis hun var så smuk som Caitlin.
Han begyndte at overveje om han skulle springe i vandet, mens Caitlin gik sin catwalk gang hen til vandet. Skulle han virkelig gøre sit tøj vådt? Tja, hvorfor ikke? Han løb ud i vandet og sprang grinende i med et plask.

Caitlin kiggede ned, og hun kunne pludselig mærke Zachs ene hånd. Hendes store hår, blev taget bag øret, men ikke engang af hende selv.
Da hun køb ud til vandet, kunne hun foralvor mærke de flydende diamanter som hun altid snakker om. Hun kunne føle vandet overalt på sin krop, og det føltes virkelig rart. Hun ville ikke kigge tilbage for hun vidste at Zach stod omme bag hende. Var det med vilje at han var så sød i mod hende? Hun ville endnu engang ikke lægge skjul på at hun synes at Zach var en rigtig charmerende dreng. Mon han havde det på samme måde som hende. Denne akavede underlige følsomme måde? Det hele gik rigtig stærkt. Noget bag hende plaskede igen, og hun vendte sig om af ren refleks. Hun blev i hvert fald ikke skuffet af synet. Han var gået ud i vandet, i 'ikke' bade tøj. hvem gider det? Caitlin troede faktisk ikke selv at hun ville gøre det. Men hun gjorde det vel for hende. Hvis han ikke havde fået et godt indtryk af Caitlin havde hun nok ikke have været sprunget med ud? "Det var ikke rigtig sådan her jeg havde forestillet mig det." Caitlin kunne ikke gøre andet end at le. Hun dykkede ned i vandet med hoved og op igen. Hendes hår blev helt vådt og glat, og sad for en gangs skyld elegant ned a hendes ryg, og noget andet hår lå ned a hendes brystkasse og videre ned til hendes navle. Hun tog hænderne op til ansigtet og tørrede vandet væk fra ansigtet. Det første hun så var det smil fra Zach. Bedre kunne det ikke blive.