Artemis' Børn - Jason

"ja jeg er forelsket i min fugl" sagde han blidt og smilede "hvorfor kom du egentligt med det?" spurgte han venligt og havde lagt hovedet på skrå

Jason stirrede på hende da hun stoppede op.

hun smilede lidt, roligt.

''fordi jeg kunne se det på dig.'' smilede hun blidt og fulgte hans hovedbevægelse.
hun bakkede ud mod lejrens store plads, og smilede.

"er det virkelig så tydeligt at jeg er væk i min fugl?" spurgte han og smilede lidt inden han vendte blikket mod hende igen. "jeg er ikke sådan forelsket i hende, mere som om hun er familie, jeg vil gøre alt for hende" tilføjede han

''se mig i øjnene og sig at du ikke elsker hende på den måde'' smilede hun drilsk.
''jeg ved at du elsker hende.'' hun satte sig op af et træ

Jason så hende direkte ind i øjnene "jeg elsker hende som et familie medlem, jeg vil gøre alt for Hunter, hun støtter mig, og hjælper mig når jeg har det væst" sagde han blidt og smilede kort.

"jeg har haft hende siden hun valgte mig" mumlede han kort.

''hey brormand. lad os finde dig noget at spise!'' smilede hun roligt og tog hans hånd og hev ham mod de andre, som også spiste.
''du må være hundesulten'' smilede hun

"egentlig ikke Søs" sagde han venligt "men tak, jeg må hellere få noget at spise selvom jeg ikke er så sulten." sagde han og smilede. "er du da selv sulten?" spurgte han roligt

hun rystede på hovedet.
''jeg spiser egentlig ikke så meget.'' sagde hun bare.

hun smilede varmt til ham. Han var anderledes. Rolig, i modsætningen til Dallas.

"jeg har det bedst med det fra naturen, som en jæger, Men tak fordi du vil hjælpe mig med at finde mig til rette" Han smilede og lagde hovedet lidt på skrå og smilede

hun smilede, lidt..

''jeg er selv vegetar..'' grinte hun roligt.
hun satte sig lidt væk fra de andre.

Han smilede og fulgte hende.

"vegetar, jeg kan godt spise kød, men jeg ja holder mig til naturens gaver" smilede han og så tilbage mod skoven.

hun nikkede stille. ''jeg holder dig ikke fanget her. Hvis du hellere vil jage, så er du velkommen. Jeg tror også at det er bedst at jeg kommer ind i seng..'' sagde hun roligt

"det er Hunter" sagde han blidt og smilede "undskyld, kan vi ikke bare sidde og snakke lidt?" spurgte han venligt og smilede

hun gned sit ene øje kort og nikkede så.

''jo, men hvis jeg døser hen, så bærer du mig altså i seng!'' grinte hun blidt.

Jason smilede til hende "det er en aftale, jeg skal nok bære dig ind i seng, hvis du falder i søvn, du kan ikke være det tungeste jeg prøver at bære på" smilede han og smilede venligt til hende

hun sukkede lidt over hans måde at sige det på.

''nåhnåh, så det mener du?'' grinte hun

"undskyld jeg fornærmede dig søs" sagde han og sukkede lidt. "men jeg skal nok bære sig ind i seng hvis du falder i søvn" sagde han og smilede sødt til hende

''du fornærmede mig da ikke?'' grinte hun roligt og prikkede ham på panden

"mange tak for de venlige ord, og det er min pande bare så du ved det" han rynkede panden da hun prikkede ham.

hun smilede bare sødt. ''det er da også lidt min brormand'' smilede hun drillende

"Det er faktisk dejligt at tale med en der kan svare tilbage, frem for dyr, det her er´mere behageligt, så føler man sig ikke nær så dyrisk" smilede han blidt og smilede

hun smilede lidt til ham og gabte.

''jeg må indrømme, det er ret hyggeligt.''

Jason nikkede og betragtede hende "vin kunne også bare gå tilbage til hytten og snakke hvis du da ikke er for træt til at snakke lidt mere" sagde han og smilede lidt

"du skal ikke tage dig af mig. jeg er bare en syvsover når drt tager mig.." grinte hun blidt, med et lille glimt i øjet.

hun så rundt på de andre.

"der ligner vi så ikke hinanden, jeg er mere aktiv men ikke sådan at det virker hyper" smilede han og strøg noget hår væk fra panden. "hvis jeg ikke skal tage mig af dig, hvordan vil du så komme ind i seng, hvis du falder i søvn?" spurgte han blidt.

hans blik gled kort mod de andre.