Internal Affairs//Gabrie//

Som han overvejede hendes næste træk, overvejede hun hans næste træk. Hun endte med at hoppe ned ved hans side, og holde op med at nynne, han sagde intet, så end ikke tilfreds ud men fortsatte tavst hvor han lod døren til hytten glide op og trådte ind hvor han smækkede den i lige for næsen af hende. Om hun fik den i hovedet, nået at træde ind, eller greb den inden den smækkede anede han ikke, og han stoppede ikke for at tjekke efter. Der var overraskende stille i huset, og han satte roligt kursen mod sit værelse, døren åbnede han, inden han trådte ind.

Hun var overrasket over han ikke gjorde noget med et var sikkert fordi hun ikke irriterede ham så meget mere, hun gik lige efter ham fik døren lige i smasken da han gik ind i hytten og lukkede den lige i hovedet på hende, hun sukkede dybt og tog sig til panden det var lige der den havde ramt *av* hun rystede på hovedet og åbnede døren og gik ind hvor hun satte kurs mod sit værelse, hun havde ikke lagt mærke til det men deres værelser lå faktisk ved siden af hinanden, hun smilede flabet til ham da hun gik forbi hans værelse og gik ind i sit eget og lod døren stå åben.

Han havde været på vej til at lukke døren da hun gik forbi værelset og han åbnede den og kastede et blik derud kun for at opdage at deres værelser lå op ad hinandens. Fedt! Gabriel var sikker på at deres far havde haft en finger med i spillet, hvor han dog hadede den mand. Sandsynligheden var ikke stor, men Gabriel var van til at skyde skylden på sin far når det gik ham dårligt, derfor var det ikke underligt. Han ville dog ikke bare lade det gå over så let og gik ud af sit værelse, lukkede døren og hen til hendes hvor han stillede sig ved døren hun bevidst havde ladet stå åben "Hør her .. du.. jeg gider virkelig ikke dine barnelige lege, du så hvor galt det kunne gå og det kan sagtens se igen.." endnu en trussel, men han var ligeglad, dette kunne ikke fortsætte. Han havde snakket uden rigtig at se på hende, men nu lod han blikket søge rundt efter hende. Det var endelig også første gang han så en andens værelse.

Hun sad i sin seng og sad og nullede lidt men nogen forskellige ting hun havde i sin seng, hun kiggede op da hun hørte en velkendt stemme det var ham igen, hun sukkede og rystede smilende på hovedet af ham, endnu en trussel "endnu en trussel er det det eneste du kan komme på at sige til andre" hun så stadig smilende på ham og så hvordan han kiggede rundt, hun lagde tingene fra sig og vinkede ham ind, det skade vel ikke at lukke en halvsøskend ind, "kom bare ind" hun smilede venligt til ham

Han havde lige pandet døren i hovedet på hende, havde været tæt på at tage hendes liv, og truede hende op til flere gange, og så inviteret hun ham ind? Hun måtte være sindssyg! Eller som den tidligere tanke han havde fået, tabt som barn! En fummelfingret mor der havde tabt hende et par hundrede gange. "Du siger sgu selv jeg truer dig, hvorfor invitere du mig indenfor?" halvsøskende var slet ikke nok til at hun skulle føle sig tryg, han kunne finde på at dræbe hende, voldtage hende, lemlæste hende... ja fyren havde ingen grænser så hun burde tage sig i agt, og at invitere ham indenfor var absolut ikke klogt hvilket han forsøgte at sige hende, ret direkte endda.

Hun viste sgu da godt hun ikke burde invitere ham ind, alt det han lige havde udsat hende for var ikke lige noget der fik hende til at synes særlig meget om ham, og hvorfor hun inviterede ham ind var faktisk også et mysterie for hende, var det fordi hun var fucking ensom at hun tog chancen ved at invitere ham ind eller var det noget andet, hun tog det med ensom, det føltes det mest som, men hun valgte ikke at sige noget til ham om det, han ville se hende som... Svag, hun kiggede ned i gulvet og fokuserede på et bestemt punkt og ventede på om han ville komme ind eller blive ude

Nu havde han advarede hende, han trådte derfor ind da hun ikke så ud til at have i sinde at ombestemme sig og spankulerede hen til sengen. "Er du ikke van til at være alene?" spurgte han brat som han satte sig tilrette på sengen, eller rettere, lagde sig halvt indover sengen som ejede han det hele. Okay hvorfor gjorde han lige det her? Han anede det ikke, og som han havde stillede spørgsmålet indså han det ikke lignede ham at gøre den slags, han tog sig dog sammen, besluttet at dette møde skulle bringes til ende, men at fare ud af værelset ville ikke være smart, hun ville bare tro og antage alt muligt underligt...

Hun smilede da han trådte ind i værelset og gik hen til hende, hun grinte lidt ikke fordi hans spørgsmål var dumt men fordi at hun altid havde været alene, "Jo jeg har altid været alene" hun smilede for sig selv men kiggede så på ham, "hvor lang tid har du boet her" hun var lidt nysgerrig og hun fortjente også et var hun havde sagt hvor lang tid hun havde været her det var hans tur nu.

Altid været alene, et varemærke for de fleste af Hades unger, ikke for Gabriel, han havde haft venner, familie, kærester, og har endda et barn... men nu holdt han sig for sig selv, det var bedst sådan. Ved hendes spørgsmål sukkede han svagt "Lidt over tre år.." svarede han "Jeg mistede fuldkommen kontrollen over mine evner og tog livet af min søster..." fortsatte han "Så blev jeg jagtet af af dusinvis af væsner, og endte her..." hvorfor han fortalte så meget anede han ikke, ikke desto mindre var disse ting ingen hemmelighed, folk i lejren vidste dette.

Hun kiggede lyttende på ham, over 3 år... Hun ville nok ikke holde 1 år før hun ville få fuldstændig amok, hun fik lidt ondt af ham da han fortalte det om hans søster og at han blev jagtet men det gik hurtigt væk, hun skulle ikke have ondt af ham never... Hun smilte ikke lige frem der var ikke rigtig noget at smile over og hendes ansigt havde heller ikke mange følelser at spore, de gemte sig.
"er du ensom" hun ville bare have en samtale igang i stedet for pinlig tavshed

Medlidenhed? Godt han ikke bemærkede dette, end ikke for de få sekunder udtrykket varede, ellers var han farede op, han fortrød ingen af de liv han tog, end ikke søsterens om end det var vrede og derved et uheld. Ved hendes spørgsmål fnyste han og satte sig op "Aldrig.." svarede han og vendte blikket mod hende, fangede hendes blik hvor hun ville se den sandhed der lå bag hans ord. "Nåh.. jeg smutter søs.." han kendte jo ikke engang hendes navn, men var endelig også lidt ligeglad.

Hun smilede svagt da han sagde han aldrig var alene, heldigt for ham tænkte hun, hun sad lidt og kiggede på ham og nikkede så da han sagde han smuttede, hun smilede og rystede på hovedet da han kaldte hende søs, hun kom i tanke om de ikke havde fået hinanden navne, men lige meget det kunne blive et andet tidspunkt vis der overhovedet blev et andet tidspunkt, hun tog benene op til sig og lagde armene om dem og kiggede på ham

Han forlod værelset uden et yderligere ord, kun med et svagt ryst på hovedet over sig selv og hende. Hvad var der lige sket? Han anede det ikke, forstod det ikke, og ville ikke forstå det... nåh nåh.. det der ville næppe gentage sig!

///out

Hun kiggede på ham som han gik ud af værelset og sukkede og lod sige flade ud på sengen og kiggede op i loftet, det var den mærkeligste aften hun havde haft, de startede med at være skide sure på hinanden eller... Og sluttede af med at side på hendes seng og snakke, hun lukkede øjne og faldt straks i søvn

//Out