I'm going to kidnap you, my friend ~Theo! :D

Tid: Tidlig aften
Sted: Lejrbålet
Omgivelser: Ikke rigtig nogen andre
Vejr: Stjerneklart og en lun vind
Påklædning: En bluse med rund udskæring, så man kan se hele hendes sår, mørkeblå bukser og sorte converse

Ashley gik hele tiden rundt med et smil på læben efter at hun var kommet tilbage til lejren, for på trods af den gift der flød rundt i hendes årer og det bidsår der var på den venstre side af hendes hals, som faktisk var blevet godt mindre på det sidste, så var hun glad over at hende og Angus var blevet okay igen. Det overskyggede det meste i hendes dagligdag, selv det faktum at hun ikke måtte træne og skulle sørge for at hendes hjerte holde dets lave tempo, for ellers spredte giften sig bare hurtigere i hendes krop. Det var derfor hun nu sad ved lejrbålet i istedet for at være ude og træne eller tage en løbetur. Et lille smil spillede nu om hendes læber og hun sad forover bøjet med albuerne hvilende på sine knæ imens hun så fraværende ind i flammerne og funderede over Jason og hans ønske om at hun dræbte ham. Ved den tanke forlod smilet hendes læber og hun rynkede let på panden og sukkede stille. Hun forstod det virkelig ikke, og takket være ham, havde hun nu endnu et ar, på sin mave, hvor hans pil havde boret sig ind i hendes krop. Stedet var stadig noget ømt, men hun klarede sig efter at have drukket lidt gudenektar.

Påklædning: Klik her!

Theodor havde været henne ved amfiteatret og øve lidt på at spille klaver. Han var forfærdelig til det, derfor øvede han sig på de tidspunkter hvor der ikke var andre derhenne.. Nogle gange fik han også hjælp af nogle af Apollons børn, da de jo var sønner og døtre af musikkens gud, og derfor ofte var ret gode til det der med musik og instrumenter. Han var egentlig på vej hen til sin hytte, for at læse en god bog, men på vejen derhen, så han en pige side helt alene ved lejrbålet. Det var sjælendt der var så få ved lejrbålet, men der var jo stadig lyst, så folk kom nok senere hen på aftenen. Pigen så tænksom ud og han overvejede om det ville være en dårlig idé at sætte sig hen til hende og være social, hvis nu hun ikke var i humør til at snakke med nogen. Hun var meget spinkel af bygning, havde brunt hår og et kæmpe ar ned af halsen. Han synes ikke rigtig han havde set hende før? Eller måske havde han bare ikke lagt mærke til hende.. Men sådan et ar, er ikke lige noget man overser.. Hmm, Theodor tog chancen og satte sig hen ved siden af hende - dog med en halv meters afstand, så hendes personlige rum ikke blev brudt. "Hey" sagde han og smilede venligt til hende, "Hvorfor sidder du dog her helt alene?" spurgte han nysgerrigt og smilede stadig til hende.

Ashley lagde ikke rigtig mærke til at der var nogen der nærmere sig før hun hørte den lette lyd da han satte sig ned ved siden af hende. Hun løftede blikket op fra bålets flammer og vendte det imod drengen og smilede venligt til ham uden at tænke over det først. Han så halvt om halvt bekendt ud, men hun kunne ikke sætte et navn på hans ansigt. "Hey," hilste hun igen med sine blandede accenter, for selvom den spanske var klart den mest domminerende, så lå der en mørkt under hendes syngende accent og ødelagde den lidt. Men hun kunne ikke gøre for det, den kom jo fra at have tilbragt næsten et helt halvt år nede i Hades sammen med sin far, hvor hun havde trænet og lært oldgræsk og latin, så nu kunne hun snakke begge sprog uden ad og havde stort set ikke snakket andet dernede. Hun trak lidt på skuldrene over hans spørgsmål, dog kun med den ene skulder da hun jo nødig ville bryde såret op endnu en gang. Hun var ved at være godt træt af det sår, men hellere have det sår, end slet ikke at leve længere, for den Kimære havde nær dræbt hende. "Jeg kan bare godt lide at være lidt alene en gang imellem, det giver ro til at tænke," forklarede hun sig med et lille, sødt grin, som lyste hele hendes ansigt op og fik hendes blå øjne til at skinne som blå flammer i skæret af ilden. "Og så nyder jeg at være ved flammerne, de minder mig om ..." Hun tøvede kort. "Om hvad jeg kan og så om min far." Hun klukkede stille og så på drengen igen og smilede varmt og sødt til ham. Hun mindede slet ikke om en datter af Hades, som konstant var omringet af død og lidelser, nej, Ashley hun var ... hun var bare glad og munter.