Åh er det dig Dukke dreng? - Ezzie

af **Jade** 25/1/2014, 00:53

Tid:16:50
Omgivelser:skovens dybe fred.
Vejr:overskyet koldt der er sne på træernes nøgne grene og et tykt lag over den kolde jord.
Sted: skoven, nær et vandløb.
På: http://guestofaguest.com/wp-content/uploads/2013/01/click-4.jpeg

Det var blevet mørkt omkring Avi og kulden tog hurtigere til nu hvor solen havde forladt himlen for i dag. Roligt spankulerede hun omkring i den stille skov, som var hun ejeren af den. Med et lille tilfreds smil vandrede hun roligt videre med rank ryg og stolt mine. Hendes ansigt var ikke videre imødekommende eller venligt. Der lå en kold, hånende ansigtmimik over hende.
Som altid havde hun sit sværd ved siden side, for man vidste jo ikke hvad man kunne støde på i skoven, og selvom hun var en halvgudinde ville det ikke beskytte hende mod disse væsner der levede herude. sneen knirkede under hendes sko for hvert skridt hun tog, blev mast ned mod jorden, sammen i en hård form under hende. Hendes fodspor var tydelige, det sneede endnu ikke og derfor var der intet til at ødelægge de spor hun lagde sig for vejen. Hun lyste op af det svage genskær sneen fik fra månens lys, selv gennem skyerne, og sneen fik mest lyst hendes blonde hår op, gemt i al det mørke tøj hun bar, var dette blonde, gyldne hår nærmest fotryllende at se på. Dog var kvinden der bar det mindre fortryllende. Hun var en egoistisk, hensynsløs pige. Hun havde ikke respekt for alle i lejren, men dem der viste hende loyalitet og respekt, gjorde hun det samme med. Men det var ikke alle der forstod hende. Alt skulle være så lige i dag, gensidigt respekt...Man kunne først få hendes respekt hvis man gjorde sig fortjent det, og det var en svær opgave. Hvis folk prøvede for meget at gøre alt for hende, ville hun se personen som svag, en lille hund, en slave. Hvis man satte sig i mod hende og var flabet, hvilket de fleste nok ville blive for at sætte sig imod hende, ville hun blive vred på personen, og man ville nok kune droppe hendes venskab med det samme. Faktisk var hun ikke en der havde mange venner, og hun var også ret ligeglad med om hun var populær eller ej. Så længe hun havde sin Ugle Anori, og de få venner der virkelig var hende loyale og nærede hende respekt. Så var hun ligeglad med resten, så længe hun ikke mistede sig selv, ville de ikke betyde det store.