Try it - Eddie

Tid: Skumring, solen er på vej ned..
Sted: Arenaen
Omgivelser: Elever der er ved at pakke sammen og gå.. cirka 6 stykker.
Vejr: Køligt og en smule vind.
Påklædning: lårkort sort nederdel, en hvid tynd trøje, lange støvler med en mindre hæl. Ringbrynje, hjelm, sværd og dolk.

Hjelmen trak smed hun fra sig og hun stod kort og overvejede om ringbrynjen også skulle trækkes af. Efter få sekunders overvejelse trak hun den alligevel af og smed den til resten, den slags var bare alt for tungt og irriterende at bære på, desuden havde hun båret den nok for den dag. Hun havde trænede med et mindre hold, men ingen af dem havde endelig gidet at stå overfor hende i kamp. Hun havde efterhånden vejret i lejeren i et godt stykke tid, og endnu havde hun aldrig tabt en kamp. Om det var hendes evne, eller blot held var der endnu ingen der vidste. Hun elskede at bruge våben, og endnu var der ikke et våben hun ikke havde mestrede. Sværdet var dog alligevel det våben hun foretrak allermest, det føltes bare rigtigt at stå med et sværd.

Vejret var dejligt, ikke for koldt og heller ikke varmt. Hun havde fået en del bevægelse og frøs derfor ikke tiltrods for påklædningen. En sort lårkort nederdel, en hvid tynd trøje og høje støvler. Kun ganske få var så skødesløse at tage den slags på, og hun var helt klart den af pigerne der forstod at bevæge sig i højhælede sko for en del af hendes kampe var blevet taget i den slags påklædning.

I lejeren var hun efterhånden kendt, hvis ikke i egen høje person så ved navn eller omdømme. Hendes navn blev ikke just brugt godt, det skete nu aldrig for folk afskyede hendes hvermåde, rapkæftet mund og onde sind. Eller var hun nu ond? Lærerne mente noget andet, eleverne var i tvivl. Man måtte stå overfor hende, og vurdere selv hvad hun var.

Påklædning:


Eddie var på vej mod arenaen, han gik med hænderne i bukselommerne. Normalt ville hans hænder være i hans jakkelommerne, men han have ikke kunnet finde jakken og var bare gået udenfor i en tynd bluse, der sad nogenlunde stramt om hans store muskuløse overkrop. Han kunne lige klare kulden, have han trænet ville han sikkert ikke lægge mærke til den kølige blæst.
Eddie var et stort brød, han var 186 centimeter høj og meget større muskelmasse end andre på hans alder ville have. Men en af hans evner var også styrke, han var utrolig stærk og tit måtte han passe på at han ikke gjorde skade på andre for de han glemte at passe på. Han havde også stor talent for kamp med våben og kunne gå så voldsomt frem at det kunne gøre ondt i armen at blokere et af hans udfald. Men når det bare var træning, prøvede han så vidt muligt at holde igen med kræfterne.

Han nåede hen til arenaen og lod de svagt lyseblå øjne glide rundt på de folk som var i gang med at pakke sammen og forlade stedet, da han så rundt igen fik han øje på en pige. Han smilede muntert, da de gange han havde været ved arenaen var det altid en pige som stod i arenaen. Hvor var alle drengene?
Han gik roligt i hendes retning, da de andre så ud til at være på vej væk, ville han ikke stoppe dem for at snakke. Han vidste egentlig ikke helt hvorfor han var gået der hen uden våben. Måske havde han satset på lidt nærkamp. "Hey"hilste han med en charmerende mild dyb stemme, da han var tre meter fra hende. Siden hans stemme gik i overgang havde han lydt som en på tyve, så at folk troede at han havde den alder kunne man godt forstå, når han både lød og så ud som en på tyve.

Tamaris hævede blikket da en person hilste. Hendes blik faldt uden besvær på fyren der stod godt tre meter fra hende. Hvorfor ville en som ham snakke med hende? Godt nok så hun selv ud til at være ældre end de 16 år hun var, men han virkede en del ældre... tyve? I hvert fald ikke meget under ville hun tro, men folk her så for det meste ud til at være ældre end hvad de i virkeligheden var. "Hello there" lød hendes svar inden hun bøjede sig elegant ned og samlede det tunge sværd op. Af kropsbygning var hun ret almindelig, skuldrende kunne kaldes spinkle og dog ville man nok være dum hvis man undervurderede hende, især når man så som nu så hende løfte så tungt et våben.

Hun flyttede sig en anelse, ikke tættere på ham men blot længere ind i arenaen og svang sværdet enkelte gange blot for at få varmet armen op igen ganske forsigtigt, det nyttede jo ikke noget at få ødelagt armen blot fordi hun var ivrig efter at komme i gang. "Hvad skyldes æren" lød hendes stemme idet hun vendte blikket mod ham ganske kort, hun havde vidst set ham før, men hvem han helt var var hun ikke helt sikker på.