En pegasus? Nej ~ Marianna

Tid: Ca. ved 16-tiden.
Sted: Staldene.
Omgivelser: Ikke mange, mest pegasusser, men få folk.
Vejr: Solen skinner udenfor og der er køligt.
Årstid: Vinter.
Udseende: En hvid hættetrøje, der er aalt for stor, et par mørkeblå cowboy jeans og sorte Converse sko, hvor snørebåndene ikke er bundet, som altid. Et gråt, løst halstørklæde om halsen. Et par sorte handsker uden fingre. Håret som på avataret.

Connor trådte ind i den ene stald. Hans hænder var omringet af et par sorte handsker, hvor der ingen fingre var i. Så meget frøs han dem heller ikke, det var mest hans hals. Han mente, han var ved, at blive syg og det gad han ikke være. Han blev utrolig syg hver vinter, han brød sig ikke om kulden, derfor gik han 'ned', når det blev vinter.
Han kiggede rundt. Han havde aldrig rigtig været i staldene før. Han var ikke så glad for heste, så var han nok heller ikke så glad en pegasusser. Han begravede hænderne godt i lommerne, idet han trådte længere ind. Han lukkede forsigtigt porten i efter sig, så lydløst som muligt. Han ville ikke have, der var nogen, der bemærkede ham. Han elskede opmærksomhed, ingen tvivl, men af pegasusserne. Han skulle i hvert fald ikke nyde noget som helst.

Marianna stod helt inde i en af staldene, hun var der ikke så meget for pegasusserne. Hun havde et problem med at holde fingrene for sig selv. Hun var kleptoman hvilket ville sige at hun havde det med at tage ting som ikke var hende, hun havde været i problemer med det et par gange, men var faktisk rigtig godt til at tage tingene når ingen kiggede. Marianna var ikke en led eller ond pige, hun havde bare det ene problem. Ellers var hun faktisk meget flink og kunne godt lide at have det sjovt sammen med andre. Før hun var kommet til lejren var hun gået meget i byen med hendes tre veninder. Dog havde hun det svært med venner på grund af hendes problem med at kende grænsen for dit og mit. Oftest var det ikke engang fordi hun ville have tingene, hun kunne bare ikke modstå fristelsen for at stikke det ned i lommen.
Men nu var hun i hvert fald ved at gennemse stalden, hun havde været en runde rundt for at se på dyrene, og havde dog hurtigt fået øje på alle redskaberne. Hun elskede ting der skinnede og var det samtidigt flot, endte det som regel i hendes lommer. Men hun prøvede dog at få styr på det, selvom det var meget svært.

Marianna vende sig om i det en dreng kom ind i stalden, hun kneb de grønne øjne sammen og trak en hånd gennem håret for at får det væk fra hendes ansigt. Hun blev stående og ventede på at han selv skulle opdage hende, hun stod ikke i skjul så der ville sikkert ikke gå lang tid. Men det kom an på hvor opmærksom han var.

Connor kneb øjnene sammen. Han overvejede meget stærkt, at smutte igen, da han virkelig ikke vidste hvad, han lavede i stalden. Han bed sig lidt i sin underlæbe og spejdede rundt. Pegasusser. Staldting. Halm. En pige. Loftet. En pige?
Han kiggede på pigen, der ikke stod særlig langt fra ham. Han kiggede lidt på hende med sine gyldne, sammenknebne øjne. Hvem var hun? Han havde vidst ikke rigtig set hende før, måske en enkelt gang, men ellers ikke. Han havde faktisk altid været nysgerrig på, hvem hun var. Det var han med så mange, men der var et eller andet over denne pige, der gjorde hende så interessant.
Han trådte langsomt hen imod hende. Han bed sig i sin underlæben samtidig. Han trådte forsigtigt ind foran hende og kiggede på hende. Han stod bare stille og kiggede på hende, som om han regnede med, at hun ikke kunne tale eller sådan noget.