You seem like a cool chick

af **Cinderella** 14/9/2014, 22:36

Tid Den er lidt over eftermiddag
Sted Amfiteatret
Omgivelser Der er faktisk ikke nogen, derudover er da ganske stille og enlig ganske hyggeligt
Vejr Solen skinner smukt og det er enlig et godt vejr
Påklædning This Dress plus this Cardigan, tight and shoes altså hun har ikke selve tøjet på fra sidste billedet, blot cardiganen, skoene og gemagerne
Emnet er tilegnet Evangeline

Solen stod nu ganske højt, og det gjorde også flere valgte at gå ud, i stedet for at sidde inde og stirre ind i en væk. Det i sig selv var nu en ganske fin ting, dog betød det også at der var så mange ude, at man efterhånden ikke kunne finde et eneste sted hvor der ikke var nogen. Som en person der til tider havde brug for at være alene, havde Cinderella det ofte en smule svært omkring alle de folk, det havde det med at gøre hendes irritabel eller hvad man også bare kunne kalde det hendes normale humør bare tilsat mere krydderi. Cinderella var som regel ikke den bedste at være omkring, det var meget få personer som hun rent faktisk kunne udstå at komme tæt nok på, men så til når man endelig kom under huden på hende, var hun en helt anden end man troede... men stadig et røvhul som før. Det var kun nogle som hun kunne kalde familie der kom så tæt på hende, så de rent faktisk så en blødere side, venner fik blot en pænere behandling end fremmede.
Lige nu gik hun hen langs stierne, med den mission at komme til Amfiteatret, hvor hun vel forhåbentligt kunne trække vejret og måske bare slappe en smule af. På trods hun elskede at feste og drikke, så nød hun også stunderne hvor det måske kun var en person hun var sammen med, og ikke flere hundrede. For mange folk i for lang tid gjorde hende stresset, og når hun var stresset så blev hun rigtig hurtig sur og når hun blev sur, blev hun aggressiv. Hvilket aldrig blev særlig kønt, da hun ofte slog fra sig til dem der kom for tæt på hende, uden at tilhører kredsen af dem hun holde af.

Da hun endelig nåede Amfiteatret fik hun hurtigt øje på en ung kvinde der sad helt alene og tegnede. Måske var hun ligesom hende selv, en der havde brug for at komme væk fra alle andre og bare være sig selv. Cinderella lagde nysgerrigt hovedet på skrå og betragtede hende stille, før hun begav sig langsomt imod hende. på trods af hendes fornuft sagde hende at denne pige næppe ville have nogen hen til sig, ignorerede hun det og satte sig ved hendes side, uden dog at side for tæt på. Hun så nysgerrigt mod tegningen og sendte pigen et stort smil, modsat hvad hun normalt ville gøre. Cinderella var ikke en pige der typisk smilede til andre og gjorde hun, var det som regel ikke spor venligt, mere hånligt eller arrogant. Dog denne gang var det faktisk et venligt smil der nåede hendes øjne, måske var det fordi hun kunne fornemme pigen var ligesom hende selv, en der holde stilheden ud "du tegner altså virkelig godt" hun strakte bene ud foran sig, mens de brune øjne fortsat betragtede pigen med en underlig form for blidhed

af **Evangeline** 15/9/2014, 12:34

Påklædning : http://dvdbash.files.wordpress.com/2014/02/the-secret-circle-jessica-parker-kennedy-melissa-glaser-dvdbash-4.jpg

Evangeline blev tit træt af at være i nærheden at alle de andre halvguder og gudinder der fandtes i lejren, ikke fordi de egentlig gjorde noget, men fordi der bare var for mange mennesker hun ikke kendte og ikke snakkede med. På trods af at hun havde været i lejren i flere måneder nu, havde hun ikke ligefrem fået den største vennekreds, men det var nu heller ikke noget nyt. Før hun kom til lejren havde hun kun haft en enkel tæt veninde og nogle få andre hun snakkede med fordi de snakkede med Katelinn. Ingen som var værd sådan at råbe hurra. Der var ingen andre end hendes mor hun savnede hjemmefra, for Katelinn var der jo ikke længere.
Et lille suk forlod hendes læber og hun knugede den blyant hun havde i hånden et øjeblik og holdte en lille pause fra hendes tegning idet hun kiggede op og rundt i amfiteatret. Hun sad på en af bænkene halvvejs oppe skråt over fra indgangen. Hendes skitsebog lå i hendes skød og blyanten snurrede hun rundt mellem hendes fingre uden rigtig at tænke over det inden hun så ned på skitsen. Det var en skitse af deres gamle hund derhjemme. Moppedrengen. Evangeline smilede lidt for sig selv og lagde lidt ekstra detaljer omkring øjnene og var lige ved at lave en kæmpe streg midt over tegningen da der lød en stemme ved hende. Hun havde virkelig været helt væk. "Gheese! Du gav mig et chok!" udbrød Evangeline og kiggede overrasket på pigen inden hun lukkede øjnene kort og smilede undskyldende til pigen, der faktisk var virkelig køn. Hurtigt mærkede hun hvordan hendes kinder blussede op. "Undskyld, je-jeg hørte sle-slet ikke du kom," forklarede hun og mærkede hvordan hun blev rød i hele ansigtet og havde et blidt og forlegent glimt i hendes ravgrønne øjne. Det var så typisk! Hun blev altid så genert og forelgen når der var andre, især når de andre var kønne piger.

//Tegningen : https://c2.staticflickr.com/4/3274/2673939490_3569cc4961_m.jpg

af **Cinderella** 15/9/2014, 16:49

Hun så en anelse bekymret på pigen da hun med fik et chok. Det havde aldrig været i hendes tanker at give den arme pige et chok, havde hun haft det i tankerne ville selve hendes entre nok havde forløbet en hel del anderledes end hvad den rent faktisk gjorde. Hun sendte hende et undskyldende smil "det må du virkelig undskylde, tro mig det var aldrig min mening at skræmme dig, jeg tror vel bare ikke jeg opfattede hvor dybt du var begravet i din tegning" hun trak på skulderne, som regel var Ella ikke just en der bekymrede sig om hvad andre lavede, eller om de fik et chok når hun kom forbi, med den undtagelse af de få personer hun rent faktisk holde af.
Hun tog sig selv i at betragte pigen, den måde hendes kinder med et blusede op på, eller hendes øjne, de var helt klart det smukkeste ved hende, den måde de godt kunne minde om brune, men alligevel bar noget rav om dem, også samtidig grønt. Hun var mere end sikker på at de bare gemte på hemmeligheder, noget hun debatterede med sig selv om hvorvidt hun ville se nærmere på dem. Hun bed sig ubevidst i læben og hævede øjenbrynet, næsten som for at indikere at hun i den grad kunne lide hvad der var foran hende. Ella havde aldrig været en genret pige, og var heller aldrig typen der var bange for at vise hvad hun mente om andre, om det så var positivt eller negativt.

Hun skar en grimasse og så igen undskyldende på hende "igen undskyld, det må du virkelig undskylde" hun sendte hende nok det første blide smil hun havde lavet hele ugen, hvorpå hun betragtede tegningen. Det gik stille op for hende at denne pige måske hellere ville være alene i stedet for at have en eller anden hængene over sig "altså hvis du gerne vil være alene, så kan jeg godt gå" hun gjorde an til at ville rejse sig. Hun vidste selv hvordan det var med at der konstant var en eller anden irriterende idiot der bare ikke kunne fatte en hentydning, så hun ville gerne være sikker på at denne pige stod helt fast på at hun ikke ville have noget imod noget selvskab

af **Evangeline** 18/9/2014, 20:36

Evangeline kunne ikke lade være med at lade en lille latter undslippe hendes læber da pigen undskylde. "Nej, nej, de-det er helt okay," sagde hun med blussende kinder og et grin på læben. "De-det var bare mi-mig der var lidt væk." Hun smilede forlegent og kiggede ned imens hun rodede sig i håret, hvilket fik det til at dække hendes ansigt lidt. Hun prøvede at skjule sine røde kinder og så så lidt genert på pigen. Hvorfor skulle hun så også lige begynde at stamme? Hun hadede det! Men sådan var det stort set altid hver gang hun snakkede med en ny person, medmindre Evangeline havde drukket ... men det var en helt anden sag! Evangeline tog sig hurtigt sammen, eller prøvede på samme, inden hun prøvede at fange pigens øjne. Hun havde nogle virkelig flotte øjne, brune men også lidt grønne i det. Og lige i det øjeblik var de fyldt med noget der mindede om bekymring, men det var der jo ingen grund til! Evangeline kunne godt få nogle små choks en gang i mellem, men det var typisk fordi hun var så langt væk i sin egen lille verden at hun ikke lagde mærke til andre, en lille ting hun arbejde på at ændre, selvom det faktisk var sværere end det lød til.

Evangeline gengældte pigens smil med en lille trækning i mundvigen. "Du behø-øver altså ikke undskylde," sagde hun med et lille forlegent grin. Pigens smil lyste nærmest hele hendes ansigt op og gjorde hende endnu kønnere og det kløede nærmest i Evangelines fingre for at tegne hende, men hun syntes det ville være for mærkeligt at spørge om. De havde lige mødt hinanden og de havde kun udvekslet få sætninger, hun ville ikke skræmme en mulig veninde væk ... for dem havde Evangeline ikke ligefrem mange af, mere ingen. "Nej, nej, bare bliv, je-jeg har i-ikke noget imod noget se-selskab," sagde hun og smilede lidt til pigen og mærkede hvordan kinderne stadig blussede. "Du er mere end velkommen til at blive," sagde hun med en mere fast stemme og sendte pigen et lille, genert smil.

af **Cinderella** 19/9/2014, 16:57

Hun hævede øjenbrynet og forstod ikke just hvorfor pigen stammede, det var ikke ofte hun kom omkring nogle der direkte stammede, hvilket i den grad vækkede hendes nysgerrighed omkring hvem mon denne pige var og hvad pokker hendes historie var, siden hun agerede så generet omkring fremmede. Selvom hun selv ikke var super glad for fremmede, havde hun aldrig direkte stammet. Da pigen rystede til hår ned foran sit ansigt, rystede hun blot på hovedet og ganske blidt fjernede hun det, ved at køre den om bag hendes øre "så nu ser det bedre ud" hun sendte hende et skævt smil.
Hun var vant til at kunne have det på sin måde, så da hun havde set pigen ryste håret ned foran hendes ellers så kønne ansigt, så havde hun fået en pludselig lyst til at fjerne det. Det var underligt, for selvom hun plejede at gøre hvad hun ville, var det ikke ofte hun ligefrem gik så lang som dette.

Da det grønne lys blev givet, blev hun blot siddende, denne gang gjorde hun sig mere behagelig tilpas "jamen så bliver jeg da" hun kørte hånden igennem håret, og sukkede. Det var enlig rart med den ro der var omkring stedet, på trods af hun ikke var alene, så var der en dejlig ro, i stedet for det kaos der var ude for Amfiteatret. Hun smilede blidt "forresten mit navn er Cinderella" hun rakte hende sin hånd med et smil

af **Evangeline** 7/10/2014, 20:51

Evangeline hadede det at hun stammede, men hun kunne virkelig ikke gøre for det, det skete bare og hun arbejdede faktisk lidt på at stoppe med det, men det var lettere sagt end gjort. Hun havde gjort det så længe hun kunne huske og det var kun overfor hendes mor og Katelinn hun ikke rigtig stammede længere ... eller når hun drak, men dét var en anden sag! Hun kunne jo ikke drikke hver dag for at snakke ordentligt, folk ville kunne lugte det langt væk og hun ville være en anelse snøvlet i sin udtalelse og opførsel, og hun ville ikke blive smidt ud nu, hun var næsten lige kommet der, hun ville helst godt blive. Da pigen strøg noget kørte hendes hår bag hendes øre, stivnede hun og mærkede hvordan hendes kinder blev rubinrøde, eller så tæt på de nu kunne blive. Og af en eller anden grund kunne hun ikke lade være med at grine lidt. "Hvor-hvorfor gø-gør alle de-det?" spurgte hun med et lidt forfjamsket grin og så på pigen med et genert blik.

Evangeline nikkede bare lidt til pigen og tog lidt genert hendes hånd da pigen, Cinderella, gav hende den. "Hej," sagde hun lidt genert. "Evangeline." Hun smilede lidt genert til pigen og gav Cinderella et fast håndtryk, som man måske ikke lige skulle regne med fra sådan en genert pige. Man kunne let mærke på Evangelines hænder, især hendes håndflader, at hun var vant til at bruge hænderne da hendes hud var lidt hård og ru i det. "Men hvad fik dig til at komme herover?" spurgte hun så med et lille, venligt smil.

//Sorry tiden! Har haft for mange ting at se til ^^'

af Sponsoreret inhold

You seem like a cool chick

You seem like a cool chick

Sv: You seem like a cool chick

Sv: You seem like a cool chick

Sv: You seem like a cool chick

Sv: You seem like a cool chick

Sv: You seem like a cool chick

Sv: You seem like a cool chick