You better watch out for your scary lil sis ~ Nathaniel

Adrianna skyndte sig at trække T-shirten over hovedet og fastgjorde det hår, der var undsluppet fletningen, med sin mors perle spænde. Hun havde vænnet sig til at skifte i hytten blandt sine søskende - alle havde alligevel for travlt til at bekymre sig, og alle var ligeglade.
På den her tid af dagen i hverdagene var hytten altid som en stor bikube med en masse travle bier. Normalt var Adria en af dem, men ikke i dag. Til hendes store glæde var hendes næste time blevet aflyst, (hun brød sig alligevel ikke om bueskydning) så der var god tid til at få stenet og måske endda få taget sig en lur, hvis man var så heldig.
Hun gik på bare tæer op til Poseidon-børnenes fælles anlæg og satte hurtigt en Fall Out Boy sang på. Snart ville hun have hytten for sig selv for en gangs skyld så hun kunne ligeså godt gå i gang med sin maxing-relaxing.
Efter hun havde rodet lidt med anlægget, var de fleste halvguder smuttet af sted til hver deres egne gøremål og timer, og hun gik tilbage til sin seng.
Hun udstødte en lyd, der mest lød af en blanding af en gammel, pædofil mands stemme og et eksotisk dyrs brummen.
Adrianna var ofte blevet rådgivet til at blive tjekket for evt. OCD, for hun var altid helt rolig, indtil der var rod omkring hende. Hendes normalt så nydelige seng var nu blevet invaderet af en masse af hendes halvsøskendes ting. Sådan var det altid, når halvblods havde travlt. Enhver tilgængelig overflade var... Tja tilgængelig.
Adrianna kunne ikke vente på at finde synderen og kick'e personens ass.
Hun fik langsomt hevet en lidt for velkendt T-shirt ud fra bunken af rod og herre-deodorant. Hun var næsten ikke i tvivl om, hvor hun havde set den før.
"Nathaniel, you lil piece of shiat," mumlede hun mellem sammenbidte tænder, før hun hurtigt fik lokaliseret sit mål og med målrette skridt gik derhen. Hun kaldte altid ham ved hans hele navn, når hun var pissed på ham.
"Kan du ikke lære at rydde op efter dig selv?" Spurgte Adrianna med en kant af irritation i stemmen og skubbede den sammenrullede T-shirt ind mod Nates muskuløse brystkasse.
Det var lidt svært at virke aggressiv og skræmmende, da hun blev nødt til at kigge op for at møde sin storebrors blik, og han var ti gange mere bredskuldret, end hun var.

Adrianna fik altid lyst til at slå en eller anden meget hårdt, når hun fik at vide, at hun skulle slappe af. Og nej. Hun var ikke voldelig.
Hun lagde armene over kors og løftede det ene øjenbryn af sin smilende halvbror. Hun havde så ufatteligt svært ved at være sur på folk, især når de altid skulle vise sig at være i sine rolige hjørner i lige de sekunder. Hun sukkede højlydt som en anden fem-årig.
"Nej, selvfølgelig er der ikke det. Det er okay. Det er da bare helt okay, at du er et rode hoved," Hendes stemme blev lysere og lysere, mens hun snakkede, og hendes mund var stram og øjnene kolde - dog med et glimt i, for hun var begyndt at falde lidt ned og kunne nu også selv se lidt af komikken i situationen. "Men ved du hvad? Det skal bare være i din del af hytten," sagde hun og prikkede ham på armen.
Hun tog sig til panden og pustede luften ud, som hun havde holdt inde uden at have lagt mærke til det. Det var sært, hvordan hun kunne hidse sig op over så banale ting, men hey. Det var de små ting, der talte, ikk'?
Der var pludselig blevet så stille i hytten. Enten var de alene, eller også gemte nogle af deres søskende sig i hjørnerne.
Hun rankede ryggen og valgte at lade sin irritation falde. "Whatever. Hvordan går det, Nate?"
Det var jo ikke fordi, at de ikke så hinanden hver evigt eneste dag, men ofte når man blev vant til hinandens tilstedeværelse, glemte man at kigge helt efter. Hvis hun skulle være ærlig, kunne hun slet ikke bedømme, om hendes bror faldt til igen.
Og noget, der var meget vigtigt for Adrianna, var at holde sammen - især da de delte en forælder.