Det er vel en date? - Concon <3

Der var meget Felix vidste. Bøger og viden havde altid været hans fortrukne våben. Han kunne mange facts om historie, og mere latin end et normalt menneske, eller halvgud, havde brug for. Men én ting han ikke vidste var hvordan man var på date. Han havde aldrig prøvet det, ikke i lejren, og slet ikke hjemme i Frankrig. Samtidigt vidste han heller ikke hvordan man opførte sig i en storby som New York. Han var vokset op i en lille landsby. Nu stod han og skulle prøve kræfter med begge dele - en date i en storby. 
Det havde ikke været hans idé. Han elskede Connor, meget højt endda, men han var stadig ikke tryg i situationen. De havde været sammen i et stykke tid, så det var kun passende de faktisk tog på en date. Der hvor han kom fra havde det været en skandale det ikke var sket endnu, faktisk. Siden det var Felixs første forhold var han meget usikker og ikke mindst meget forsigtig. Der var intet der gik hurtigt frem med ham, og alle de gode råd han fik af sin storebror om intimt sammenvær med en partner var slet ike relevant for ham. Ikke endnu. 
Han var altså endt i situationen alligevel. Han befandt sig i hvert fald midt i New Yorks gader, hånd i hånd med sin yngre kæreste, og selvom han var i meget utrygge omgivelser, så smilede han. Nej, han brød sig ikke om mange mennesker på en gang, men han havde Connor lige her ved sin side, og så var der ikke meget andet der betød noget. "Så hvad vil du lave? Jeg har aldrig været her før." Han så på Connor, og hans smil blev kun større. Jo, han elskede den her dreng, med alt hvad han havde. Han kunne mærke det i hver celle bare ved at se på ham.

Sikke en dejlig dag, det var. Den morgen var Connor stået op med det bredeste smil på sine læber. Det var nemlig dagen, hvor ham og hans kæreste skulle ind til New York! Connor elskede New York og dets brede muligheder for.. Alt. Han havde aboslut intet imod de mange mennesker, som vrimlede rundt i New Yorks gader. Tværtimod. Han elskede det. Fyldt med liv og glade mennesker. Lige noget for sønnen af Apollon. Og det var ikke bare en hvilken som helst tur ind til New York. Næ, for her gik han, hånd i hånd med Felix. Nemlig, hans kæreste! De to havde været sammen siden August. Det var alligevel et stykke tid siden. Og nu var det december måned! Wow!

Connor drejede hovedet og kiggede smilende på Felix, da han talte til ham. Så bredte et større smil sig på Connors let lyserøde læber og han lænede sig ind for at presse sine læber imod Felix' kind. "Jeg synes, at vi skal købe en kop varm kakao og kigge os lidt omkring," Svarede han smilende, da han, lige nu, ikke havde de bedste idéer. Det var stadig tidligt, og de behøvede først at køre tilbage til aften engang. Så de havde masser af tid! Tid til hinanden. Det var, trods alt, deres første date sammen, og hvor Connor elskede det allerede!

Felix smilede lidt genert da Connor kyssede ham på kinden. Det var ikke fordi han skammede sig eller var pinligt berørt over det, langt fra. Han elskede det. Men det var det at mærke at nogen holdt af ham, han lige skulle vænne sig til. Også efter 4 måneder. Hvis bare Connor elskede Felix halvt så meget som Felix elskede Connor, så kunne sønnen af Eros dø lykkelig. Han var æangt fra vant til det her, det var også hans første forhold trods alt, men Connor formåede virkelig at få det til at føltes naturligt. Nok var Felix ekstremt usikker generelt, men her, tæt på Apollons mest fantastiske søn, her kunne han være sig selv.
Han nikkede accepterende til Connors forslag. Han havde ikke selv noget bedre, og desuden lød noget varmt ikke helt skidt. Han var fra Frankrig, endda en lavt liggende landsby. Det blev sjældent ret koldt hvor han kom fra, og kulden her kom bag på ham. "Du viser vej, du kender trods alt det her kaos af mennesker bedre end mig." Felix var ikke nedladende på nogen måde. Han vidste Connor elskede byen, og den glæde skulle hans egen skræk ikke ødelægge. Han gav slip på Connors hånd, men kun for at lægge sin arm omkring den yngre dreng. Fysisk kontakt og berøring var til gengæld to ting han var meget glad for, og jo tættere han kunne komme på Connor, jo bedre var det. Plus at det var en chance for at vise omverdenen af den nuttede dreng tilhørte ham. Lidt ejerfornemmelser havde Felix.

Connor rakte sin frie hånd op og kløede sig i nakken. Han kiggede kort rundt. De befandt sig midt på en åben gade. Og hvad han ikke lige kunne få øje på, var et sted at få varm kakao. Han kendte ellers til mange gode steder, men måske de var længere inde? Okay, helt ærligt; lige nu, så vidste Connor faktisk ikke, hvor henne af de befandt sig. Kun lige i dette øjeblik. Normalt var han god til at finde rundt. Og specielt også nu, hvor han elskede New York. Men selvfølgelig, så nævnte han ingenting for Felix, for han ville vise sig fra sin bedste side af, nu hvor de befandt sig inde i storbyen.

Connor smilede. "Selvfølgelig," Svarede han sin kæreste og gav hans hånd et klem. Lige indtil Felix trak sin hånd til sig, og med sølle øjne, kiggede Connor efter sin kærestes smukke hånd, men der gik ikke længe, før han kunne føle en arm om sig i stedet. Det føltes meget mere betryggende. Han elskede at være tæt op af Felix. Faktisk, så kunne han slet ikke få nok af dette. Og imens de gik ned af gaden, ind mellem folk igen og igen, rumlede sommerfulgene inde i maven på ham. Han var overlykkelig lige nu. Hvis bare han havde Felix ved sin side, så følte han sig uovervindelig!

Felix så kort rundt i menneskemylderet. Han ville aldrig være taget herhen alene. Dengang han var kommet til lejren havde han følt sig så malplaceret og fortabt blandt de mange halvguder der rendte rundt, hvilket havde været et kaos for ham. Hvis ikke hans storebror havde taget sig af ham var han nok aldrig rigtigt kommet nogen steder. Felix kunne lide sine omgivelser trygge, små og ikke fyldt med folk. "Jeg er virkelig glad for jeg har dig lige nu, jeg ville slet ikke kunne det her uden nogen der ved hvad vi laver." Han smilede varmt til Connor da hans øjne flyttede sig fra menneskemængden og ind i de gyldne øjne tilhørende hans kæreste. 
Det var ikke fordi der ikke var nok at kigge på til at fjerne Felixs opmærksomhed på den voksende usikkerhed inden i. For det første var det et helt andet land med helt andre taditioner og normer end der hvor han kom fra, der var rigeligt at sammenligne og lægge mærke til forskelle, men det kunne han ikke gøre hele tiden. Han elskede bestemt også at kigge på butikker, se de mange reklame skærme, mærke menneskenes verden igen, men trygheden i at have sin arm tæt rundt omkring Connor skulle ikke være væk ret længe, før han ville gå i panik. Panik ville han helst undgå, det var ikke ligefrem romantisk. "Hvad plejede du at lave på den her tid af året, inden du kom til lejren?" Felix vidste godt Connor ikke oprindeligt kom fra USA, men han havde trods alt boet i New York i noget tid. At opleve den by han boede i var specielt, og Felix så sit snit til at kunne komme endnu tættere ind på livet af sin kæreste. Han elskede at høre om Cons liv.

De gik med rolige skridt. Trods rigtig mange mennesker i deres omgivelser, bevægede sig snart hurtigere end lynet. Mange farede forbi, stresset, åbenlyst. Men sådan var det jo oftest op til jul. Med et smil, vendte Connor sit blik på sin kæreste, og hans smilede voksede sig blot større. "I lige måde!" Han smilede bare af det sidste. Selvfølgelig vidste han jo, hvad de lavede! Og hvorhenne, de befandt sig. Sådan da. I hvert fald skulle Felix ikke tro andet.

Begge halvguder bevægede sig sammen ned af en gade, og sønnen af Apllon ledte dem ned af en sidegade. En stor én af slagsen, stadig med mange mennesker og butikker. Nu begyndte Connor efterhånden at vide, hvor henne de befandt sig i New York City. Og han begyndte at kende flere og flere steder. "Det skulle gerne ligge hernede, et sted," Mumlede han med sammenkneben øjne, og forholdt sig tæt ind til sin kæreste. Den lille café, som Connor så gerne ville til, blev tydelig for øjnene af dem, "Hvad jeg plejede at lave? Min mor er en af de mennesker, som altid går amok til jul. Og hun har en stor familie. Så vi er snart ude og handle ind hver weekend. I hverdagen gik jeg jo i skole tæt på, hvor jeg boede - eller bor. Ellers besøgte jeg tit denne café." Svarede Connor smilende sin kæreste og tog i stedet fat om Felix' hånd endnu en gang. Som for at lede ham efter sig igennem menneskemyldren hen til den lille café.

Felix så smilende og lod ham finde vej i fred og ville ikke til at spørge ind til om han nu også kunne finde vej eller om han nu var sikker. Connor havde sikkert styr på det. Det viste han også da han de drejede ind på en sidegade og han så ud til at få øje på stedet. Felix kunne nu ikke se noget i mængden, andet end alt for mange folk. Man skulle nok vær vant til at rende rundt her i byen for at kunne have noget der mindede om overblik. 
Han lyttede interesseret til Connor da han fortalte om havd han plejede lavede. Felix smilede lidt. Det var kun hans anden jul i lejren, men det var første gang han ikke skulle hjem til Frankrig, så han prøvede at få lidt opmuntring og julestemning ved at høre om Connors normale traditioner. "Det lyder hyggeligt. Som en hyggelig familie jul." kommenterede han med et smil. Nu havde Connor jo ikke den største familie, men han kunne jo sagtens hygge sig med sin mor alligevel. 
Helt naturligt lod Felix sine fingre glide ind imellem Connors. Det føltes bare bedre og mere rigtigt på den måde, som om det var meningen de skulle være så tætte på hinanden som muligt. Felix var dog ikke lige så elegant igennem folkemængden som Connor og stødte ind i et par folk på vejen. Han fik smilet og sagt et lille undskyld til de fleste og savnede næsten lejren lige nu, de fleste gav i det mindste plads så man kunne komme igennem. Felix tog sig selv i kort at tænker, at hvis bare de her folk vidste hvad han var og hvad han kunne ville de flytte sig. Den tanke rystede han dog hurtigt af. Sådan var han jo ikke.
"Jeg tror virkelig jeg skulle vænne mig til noget så.. grand, som det her. Jeg kommer fra en ret lille by." Felix smilede lidt til Connor og håbede lidt at den café han kunne se nu var den de gik efter. Nu kunne han godt tænke sig at slippe for at sno sig ind og ud mellem fremmede folk.

Begge unge drenge fortsatte ned til den lille café, og der var heldigvis stadig leder pladser derinde. God plads til det søde kærestepar. Smilende, trak Connor sin kæreste med sig indenfor, og han kiggede rundt. Der var mindst 5 borde ledige, så Connor vendte sig smilende imod sin kæreste og rakte en arm ud. "Vælg et sted, vi skal sidde," Sagde han smilende og kiggede rundt i rummet, før han endnu en gang kiggede på Felix, "Jeg vil virkelig gerne møde din familie engang. Opleve, hvor du kommer fra. Ligesom du nu oplever her, hvor jeg er vokset op. Dog, så vil jeg også gerne tage dig med til England," Connor smilede til sin kæreste, og ventede på respons. Han ville gerne have, at Felix bestemte, hvorhenne de skulle sidde. Om de skulle sidde ved vinduet, bagerst, tættest på disken eller andet. Det skulle være op til Felix.

// OMG, undskyld for kort svar!

Felix så lidt rundt i cafeen og kunne faktisk rigtig godt lide det. Stedet var hyggeligt, og folk stirrede ikke helt så meget da de kom ind som han måske havde frygtet. Alligevel holdt han sig tæt op af Connor. Ja, Felix var den ældste, men han var ikke den modigste overhovedet. "Ehm, hernede." Felix gik forsigtigt ned til at bord nede bagved. Det var ikke kun for at gemme sig, det var lige så meget for at få lidt tid sammen med Connor uden at blive forstyrret af folk omkring dem. Han kyssede kort Connor på kinden inden han gav slip på ham for at sætte sig ned ved bordet.
Da Connor snakked eom han gerne ville møde hans familie smilede Felix lidt. Hans familie havde kun mødt en af hans søstre. Han ville virkelig gerne have hans forældre og søster skullde møde Connor. "Min familie vil elske dig. Specielt min lillesøster. Vi kan altid besøge dem efter jul? Det er første gang jeg ikke holder jul med min søster, og jeg har det en smule dårligt med det, for hun forstår ikke hvorfor jeg er her. Og så savner jeg hende selvfølgelig." Felix smilede lidt til sin kæreste. Normalt snakkede han ikke så meget om sin søster, for hun betød ret meget for ham og hun skulle ikke blandes ind i den her overnaturlige verden. Men alligevel skulle hun møde Connor, det var trods alt den halvgud der betød alt for ham. "Jeg kender også et par hyggelige steder i Paris, hvis det er?" Nu boede Felix jo ikke i Paris, men han havde været der en helt del gange. Han var sikker på Connor ville elske det. 

//helt ok! <3

Connor kiggede sig kort omkring inde på caféen. Et hyggeligt, lille sted, trods alt. Han kiggede på Felix igen og smilede bredt til ham. Specielt da Felix sagde "hernede".
"Alrighty,"
Svarede Connor med det brede smil og fulgte med efter Felix ned til bordet. Han modtog et kindkys, hvilket fik ham til at smile bare endnu mere, hvis dette da kunne lades sig gøre. Åh, hvor han glædede sig til at tilbringe hele dagen sammen med sin skønne og smukke kæreste. Som han holdt så meget af. Connor satte sig ned ligeledes overfor. Det var nu et hyggeligt sted, som Felix valgte, netop fordi de kunne være mere alene her. Og så ved han jo godt, hvordan Felix havde det i store menneskemængder. Han kiggede på Felix, da han begynder at tale. Omkring sin familie og om hvordan, de ville elske Connor - hvilket gør ham pisse glad indeni. For han ville jo sygt gerne møde sin kærestes familie. Og endda i Frankrig, ikke dårligt! Måske han ville kunne komme til at høre Felix snakke mere fransk? Det var ret nu så sexet. Bare Felix' accent, men specielt også når end han talte franske sætninger eller bare franske ord. Connor hvilede en albue på bordet og med hovedet i hånden. Han smilede bredt over til sin kæreste.
"Selvfølgelig. Det er tydeligt at mærke, hvor meget du holder af din søster. Hvor gammel er hun?"
Spurgte han smilende. Felix var sådan et kærligt og omsorgsfulgt menneske. Som Connor virkelig elskede. Meget endda. Connor tiltede hovedet lidt på skrå, imens øjnene fortsat hvilede på smukke Felix med det lækre, lange og lyse hår.
"Selvfølgelig! Årh, jeg ville elske at tage med dig til Frankrig og Paris!"

Felix smilede lidt til ham, glad for Connor ikke havde noget imod at snakkede så meget om sin familie. Felix var bygget til familie og hygge, han var slet ik bygget til al den spænding og fare deres liv medbragte ved at være halvguder. Derfor var han også glad for Connor, for selvom han var meget mere hardcore end Felix, var han stadig lige så meget til hygge, hvilket Felix virkelig havde brug for. 
"Ponine er kun 10. Hun aner intet og jeg frygter lidt hun er sur på mig over jeg ikke kommer hjem. Jeg forstår hende godt, men.. Jeg ville bare ønske jeg kunne forklarer hende det hele. Mine forældre synes ikke det er en god ide endnu, så." Felix trak lidt på skuldrene. Han gjorde altid som han fik besked på, så hvis han forældre bad ham om noget, gjorde han det. Også i det her tilfælde, selvom det pinte ham. Han havde altid været ret tæt med sin søster, indtil han blev sendt af sted til lejren. 
Han lyste bare en smule op da Connor virkede ret interesseret i at se både Paris og den by Felix selv var vokset op i. Det ville betyde meget for ham at hans kæreste så de steder der betød så meget for ham, plus han ville være meget mere selvsikker hjemme i Frankrig hvor han forstod sproget og snakkede det uden at skulle overveje grammatik, som når han talte engelsk. Selvom han snakkede engelsk hver dag, var det stadig ikke helt så flydende som han gerne ville havde det, desværre. 
"Du vil elske Paris! Det er så hyggeligt, og der er så meget at se, virkelig. Man keder sig i hvert fald aldrig." Han smilede stort over til Connor, og prøvede at forestille sig dem begge i Frankrig. Nu var det også kærlighedens by, Paris, det var perfekt. Det var i hvert fald først på listen over steder han gerne ville have Connor med. Han rakte over for at tage Connors hånd. Han brød sig ikke om at være adskilt fra ham, han ville allerhelst have en eller anden form for kontakt med ham hele tiden.