Er det en udfordring? - Jayson

Viktor stod rimelig alene i arenaen. Det var ikke som sådan fordi han ikke havde nogen at kæmpe imod, men han stod og observerede. Det var trods alt det han var bedst til. Af natur var han stille, sagde meget lidt, og mere typen der så på fra en afstand, for at lære. Derudover var han en dreng af meget få ord. Normalt havde han sin søster ved sin side, men hun havde andre steder at være lige nu, og så måtte han klare sig selv. Det kunne han sagtens, og han havde valgt at gå herhen for at bruge tiden på noget han kunne lide. 
Han havde ikke specielt meget sikkerhedsudstyr på. Hans overkrop var gemt under et hårdt lag af læder der var spændt fast, og hans underarme var også passet på. Resten af ham var egentlig til fuld fare for at blive beskadet når han på et tidspunkt fandt nogen at kæmpe imod. Viktor var ikke bange af sig, hans mor var gudinde for jagt, han var af natur ret god med våben. Desuden var der ikke mange der udfordrede ham, han havde et ret mystisk og skræmmende ry. Egentlig var han en meget rolig person, men hvis man ikke snakkede løs som alle andre, var man åbenbart sær. Viktor drejede sværdet i sin hånd en omgang og flyttede blikket fra folkene der kæmpede, i håb om at finde en der faktisk kunne træne med ham. 

//Håber det går!