Men...Altså...Jamen? (Aegeus)

S: Lejren, det store hus
T: midt på dagen
V: Udenfor er der koldt og en let frost dækker jorden.

@Aegeus

Han havde prøvet. Han havde prøvet i lang tid nu, mente han nok. Han havde faktisk deltaget i nogle af de timer der var der, som skulle lære en om den farlige verden de nu alle var en del af. Især dem der omhandlede monstre, var han blevet interesseret i, efter hans tur sammen med Litsa, et af Afrodites børn. De var blevet angrebet af en kimære i skoven og begge havde kun lige overlevet. Det var efterhånden et stykke tid siden, men stik mod sandheden troede hele lejren at Litsa havde reddet ham fra at dø, selv om det utroligt nok var omvendt. Kun to personer på hele lejren kendte sandheden...Ja, ud over Litsa og ham selv altså. Men det var også lige meget nu, han var aldrig blevet kendt for at være en helt, så der var ingen grund til at lade som om man var en! 

Men det havde alligevel motiveret ham til at træne noget mere og deltage mere i nogle timer. Ellers var han typen der undgik alle former for pligter og skæld ud gennem sin evne til at manipulere med folks tanker. Og nu havde han tilmed opdaget en ny evne! Jamen dog...

Han gned sin pande. Vejret var koldt, frosten gav græsset en ret bleg farve og fik visne blade til at knase endnu mere under ens sko. Den gjorde også samtlige kinder og næser røde og kolde. 

For Nolan var vinteren den værste tid. Der var færre fester og man kunne ikke rende rundt i lejren med kun det absolut mest nødvendige tøj på. I stedet pakkede man sig ind, som gaver, og trillede rundt i lejren som en snemand. Stædigt havde han holdt ved sine kondisko, almindelige jeans og en T-shirt - selv om han alligevel havde en god, varm jakke over sig. Lynet, ikke mindre. 

Så han var jo nærmest blevet en mønster-student nu. Trænede, studerede...Hvis ikke det var fordi han gang på gang rodede sig ud i et eller andet. Enten lokkede han Felix i fordærv eller også sørgede han for at de andre hytter jagtede ham i et par dage over et eller andet. Sidst var det gået ud over Afrodites hytte, hvor Felix havde stjålet noget undertøj, fordi han havde tabt et væddemål med Nolan. Det havde været sjovt at se dem prøve at kravle op i et træ bagefter, for at få det tilbage. 

Men nu hvor alle gemte sig inde i deres varme hytter og huse, måtte han finde på noget andet. Han burde deltage i timen, der handlede om...Et eller andet. Han vidste faktisk ikke engang hvad timen handlede om. Det var også lige meget. 

I dag var han sammen med en anden dreng i sine udfoldelser, men det forhindrede ham ikke i at genbruge klassikerne. Ja, nogen ville nok kalde ham voksen, men voksede man nogensinde fra disse ting? Det mente han ikke. Det var ikke uden et lille smil han havde placeret en spand med iskoldt vand, så den næste der åbnede døren ville få vandet lige i hovedet. Det var simpelt...Men folk opdagede det sjældent, når de gik ud af døren. Simpelt og sjovt. Især fordi han på forhånd havde undersøgt at nogle af pigerne bar hvide trøjer i dag. Her i det store hus var der varmt, så der var ikke behov for at bære rundt på sin jakke hele tiden - Selv om Nolan havde sin på. 

Han havde lige nået at flytte pedelens stige væk fra døren - selv om han ikke nåede meget længere - da folkene inde i rummet fik tidligere fri end normalt. Han mærkede straks hvordan spændingen blev skiftet ud med panik, da han hørte stolene skrabe mod gulvet og folk kom mod døren...

Pludselig tog nogen i døren, der i forvejen havde været åbnet på klem for spandens skyld, og den trillede ned med et brag, foruden vandet væltede ud over læreren - og ikke pigerne han havde håbet på. Hans kammerat havde vendt ham ryggen og styrten væk...Selv stod han ret overrasket tilbage...Og havde minimal mulighed for at flygte. Især fordi han var kendt for at være ballademager. 

"Nolan!" udbrød den utilfredse lærer. Ja...Denne gang var der vidst ingen vej udenom...