Casual - Masha

Orion trådte ind i Hermes Hytten, som var hans hjem. Han havde boet i lejren i ca. seks år, så han var efterhånden vant til den fyldte, trange og travle hytte, der var det tætteste, han kunne komme på et hjem, da han var helårs elev, eftersom hans mor døde for mange år siden. Lige nu stod han svedende i en hvid t-shirt og en bandana om panden, da han lige havde udfordret sig selv til at tage klatrevæggen, der var fyldt med alverdens svære udfordringer. Det havde været en hård og krævende omgang, men han var nu godt tilfreds med sig selv. Som regel var han nemlig ikke så meget for fysiske opgaver, han stjal bare. Det var det, han var bedst til. Det var faktisk også derfor, at han havde søgt hen til hytten, han skulle nemlig ud på et lille togt udenfor lejren, selvom det var forbudt. Han skulle smugle vare indtil de andre halvblods, og det var noget han elskede. Dog skulle han have et bad først - han badede nede i søen - så han skulle klæde om til badebukser og have sig et håndklæde.
Han grinte og hilste på et par af sine halvsøskende og nogen af de ukategoriserede, mens han styrede hen mod sin køjeseng, han delte med en anden dreng. Orions køje var den nederste og den var fyldt med alverdens ting - tøj, tomme sprutflasker, urer osv., som han havde smuglet ind i lejren. Køjen var ligesom hans hjem. Han havde faktisk lidt ondt af de nye, som skulle sove på gulvet, men det havde han jo også gjort i sin tid..
Han nåede over til sin køje og smed trøjen og shortsene. Han var ikke blufærdig, selvom hans kropsbygning ikke var noget at prale af, - solbrændt og tynd, ikke sporet af nogen muskler. Han tog sine farverige badebukser på, og rodede rundt i sin køje efter en flaske Jack Daniels, som han ville tage med ned til søen. Da han endelig fandt den spildte han dog klodset noget af den udover sin lille dyne, hvilket gjorde, at en lille vrissen undslap hans læber. Typisk. Nu skulle han tørre det op og søger for, at det ikke lugtede af alkohol, når Chiron tjekkede hytterne.

Det var sen eftermiddag på en af Mashas første dage i Halvblodslejren. Hun var endnu ved at komme sig over opdagelsen af denne nye, magiske verden, som hun åbenbart på en måde var blevet født ind i, men som hun ikke havde fået chancen for at opleve før nu.
Og så var der jo også lige det der med hendes far ...
Det havde altid bare været hende og hendes mor, og selvom Antonija altid havde fortalt sin datter historier om Hermes Preston, som han var det navn han var gået under, da han mødte den unge, charmerende Antonija, så havde han altid været et blankt kapitel i Mashas livshistorie - ja, det var så lige indtil hun var kommet til Halvblodslejren, og havde fundet ud af, hvem han i virkeligheden var.
Hun havde stadig meget svært ved at fatte at hun var en halvgud, men folk i lejren havde været rigtig gode til at hjælpe hende og fortælle hende om den verden, hun nu var blevet en del af, så det gik langsomt fremad for hende.
På denne overskyet, men lune eftermiddag havde Masha besluttet sig for at tilbringe i hytten, der tilhørte hendes fars børn, samt alle de børn og unge i lejren, der endnu ikke vidste hvis gudebarn de var.
Der var ikke så mange af dem, men nok til at Masha fik helt ondt af dem. Hun havde været heldig, havde hun fået af vide, for Hermes havde 'claimet' hende allerede indenfor hendes første 2 timer i lejeren, og var derfor sluppet for at skulle spekulere over, hvem hendes forældre var. På den måde havde hendes far været god, men ellers havde hun ikke så meget at sige om ham - endnu.
Hun var blevet tildelt en køjeseng, som hun delte med en af sine halvsøstre - det var også mærkeligt, at hun lige pludselig havde fået en masse halvsøskende, efter at have været enebarn i 16 år - og havde købt nogle af de mest fornødne ting i lejerens butik, som fx shampoo, et håndklæde og noget nyt tøj, da hun ikke havde haft andet med sig end det hun havde på. Hun planlagde dog allerede en ny tur ud af lejeren, for at skaffe sig noget tøj der var lidt mere hendes stil, men for nu gik de sandfarvede shorts og den orange lejr-t-shirt til.
Masha havde vandret lettere restløs rundt i hytten blandt sine halvsøskende og de andre børn, men talte ikke til nogle af dem, da hun pludselig hørte en irriteret vrissen inde fra et af værelserne. I et øjeblik debatterede hun med sig selv, hvorvidt hun skulle nærme sig den vrissende person eller blot ignorere det, og vende tilbage til sin egen lille verden, men besluttede sig for at undersøge hvad der fik personen til at vrisse sådan.
Masha stod i døren ind til et værelse der var meget identisk til hendes eget, bortset fra at det her tilhørte en gruppe drenge, og fik øje på en ung dreng med rodet, brunt hår, der var i færd at tørre noget af sin dyne, der lugtede meget lig Jack Daniels.
"Hej," hilste Masha med et lille, lettere genert smil, og lænede sig op ad dørkarmen.
"Har du brug for hjælp eller noget?"
Hele hendes liv var Masha blevet komplimenteret for hendes åbne, nede-på-jorden personlighed, og hun havde altid været god til at falde i snak med nye mennesker, også selvom hun af og til var en smule genert, hvilket kun gavnede hende i en lejr fyldt med folk hun ikke kendte, men som efter sigenede skulle være hendes familie.

Irriteret prøvede Orion dumt at tørre sprutten væk med sin bare hånd, men det gjorde bare, at den også lugtede af sprut. Great. Han prøvede at hælde noget vand udover dynen, hvilket gjorde, at den selvfølgelig blev våd, så han var nødt til at fjerne den fra madrassen, så alle hans ejendele ikke blev helt gennemblødte. Dér var det, at han hørte en genert stemme fra døråbningen, hvilket fik ham til at vende hovedet mod lyden, hvor der ganske rigtigt stod en mørkeblond pige.
"Halløj." Svarede han muntert, med sit sædvanlige store, drengede smil på læben. Han rystede dynene endnu engang, så den måske ville tørre hurtigere. Det var ikke fordi, at han var den mest intelligente skikkelse.
"Nej, det går nok" Afslog han hurtigt, for det ville da være uforskammet af ham, at få hende til at hjælpe ham med ulovlige sager, som de var i lejren, og faktisk også i landet, da han kun var seksten år, men whatever. "Bare du ikke, du ved, siger noget." Grinte han og gestikulerede ned mod Jack Daniels flasken, der var halv fuld af gylden væske. Folk plejede ikke at sladre om hinanden i lejren, men han ville bare lige sikre sig, så han ikke kom i alt for mange problemer. Han var ikke ligefrem det mest populære barn hos Hr. D, som flere gange havde haft problemer med Orion og hans regelbryderier.
"Såh, er du ny her?" Spurgte han, stadig smilende. Han havde nemlig ikke set hende i hverken lejren eller hytten før, og han kendte alle. "Hvis du er datter af Hermes, så kan jeg godt love dig for, at din dagligdag bliver skide sjov! Du kan evt. tage med mig ude af lejren og købe varer, som vi smugler ind til de andre lejrdeltagere. Det tjener du ret godt på." Grinte han smørret. Han var blevet oplært af sin ældre halvbror, Julien, så han kendte efterhånden alle de gode steder i New York, som solgte diverse ting til mindeårige.
Da han havde rystet dynen færdig slængede han den over en stoleryg, så den kunne hænge og tørre videre. Måske ville han stjæle én af Afroditebørnenes parfume og sprøjte udover, - det ville helt sikkert fjerne enhver duft af sprut. Det var jo ikke ligefrem milde parfumer, de brugte. Han tog Jack Daniel flasken og skruede låget af, så han kunne sippe en lille slurk i sig.
"Vil du smage?" Spurgte han den fremmede pige foran sig, og rakte flasken frem mod hende. "Det smager pænt godt." Grinte han. At han stadig stod i bar overkrop havde ikke helt ænset hans tanker, - han var ret udadvent. Mange af lejrdeltagerne drak, selvom det var forbudt. Altså, de var ikke alkoholikere eller noget, de var bare teenagere, der godt kunne lide lidt alkohol engang imellem. Sådan var Orion også, selvom det måske ikke var helt sund for hans unge krop.

Masha betragtede med et grinene smil, mens drengen forsøgte at få alkohollen af sin dyne - og ikke på den smarteste facon, vel og mærket. Han havde takket nej til hendes tilbud om hjælp, men bad hende venligt om ikke at fortælle til nogen, at han opbevarede alkohol.
"Min mund er lukket," lo hun, og hævede hænderne som hun havde set folk i film gøre, når det blev arresteret. Det var første gang hun oprigtigt havde grint af noget, siden hendes liv var blevet vendt på hovedet for mindre end 48 timer siden.
Først var hun blevet jagtet hele vejen til Long Island af et uhyre - en furie, havde hun fået af vide - som ikke burde eksistere, og var ved et heldigt uheld løbet direkte gennem barrieren, der omkransede Halvblodslejren, en slags sommerlejr, hvor alle der boede her påstod at være børn af de gamle, græske guder. Dette havde fået Masha til at stille spørgsmål ved selv de mest sikre ting ved menneskenes eksistens, og det hjalp ikke på hendes forvirring, da der pludselig var dukket et grønt symbol op over hendes hoved. Det lille, grønne synbol var åbenbart tyveguden Hermes' symbol, og betød, at han 'claimede' hende som hans datter. Masha havde stadig svært ved at få hovedet omkring, at den far hun kun havde set på ét enkelt billede, men aldrig havde mødt i person, var en gud fra oldtidens Grækenland. Folk i lejeren havde været gode til at tage sig af hende og forklare hende ting, specielt hendes ældre halvbror, Julien, som havde hjulpet hende med at dræbe det uhyre der havde jagtet hende.
Tilbage i nutiden spurgte drengen, som havde en lettere fjoget smil spillende om sin mund, om hun var ny i lejeren. Masha nikkede og præsenterede sig selv.
"Marijana Jokanovic, til tjeneste."
Hun lavede et lille buk, og bad til guderne om, at han forstod refferencen til Peter Jacksons 'Hobbiten'-film.
"Men de fleste kalder mig Masha," tilføjede hun grinene, og rettede sig op i sin fulde højde igen.
Der var en lille pause i deres samtale, hvor drengen med det smørrede grin hængte sin dyne til tørre over en stol, samlede flasken med Jack Daniels op, og tog en slurk af den. Han rakte flasken frem mod hende, og tilbød hende at smage.
Det var ikke ligefrem fordi Masha ikke havde smagt alkohol før, men det havde mest bare været af den milde slags, som Sommersby og andre former for cider. Jack Daniels var en helt anden sag, men ikke desto mindre tog hun imod flasken og tog en forsigtig tår af den gyldne væske.
Den brændte hele vejen ned gennem hendes hals, men som drengen selv havde sagt, så smagte det faktisk ret godt efter den brændende fornemmelse, så hun tog en lille tår til, og rakte den så tilbage til ham med et "Tak."