I'm really not the fighting type... |Aemilia|

Hvad lavede hun egentlig der? Hun tog det ikke engang seriøst, hun stod bare og snakkede sammen med forskellige, som nok egentlig hellere ville træne end at beskæftige hende. Hun anede det dog ikke selv, hun snakkede bare løs for at undgå at svinge sit sværd. Hun var ikke skabt til at kæmpe, hun var ikke skabt til denne form for livstil. Hun ville meget hellere bare have ro og fred, men hun skulle åbenbart lære at kunne forsvare sig selv.
Hun brugte nu tiden på at tale, i disse former for træninger. Ja selv bueskydning var hun ikke speciel glad for, selvom hun selvfølgelig godt kunne.
Hun kiggede i retningen af en a lærerne, som sendte hende et strengt blik, hun vidste udemærket godt hvorfor. Hun skulle komme igang, hun skulle lade de andre være, så de også kunne komme igang. Tsk, så kunne hun da også bare sidde for sig selv, hun gad altså ikke.
De andre gik, da hun stoppede med at tale. Hun slæbte derefter sit sværd med sig og satte sig på en bænk og kiggede bare på. Imens borede hun spidsen af sværdet ned i sandet, nærmest som når man prøvede at lave ild med pinde. Det var sikkert ikke godt for sværdet, det havde hun ærligtalt ikke rigtig forstand på. Hun havde også haft brug for hjælp, til at få sin rystning på, da hun ikke vidste hvordan den helt skulle sidde.
Hun var virkelig håbløs på det punkt, men hun gik nu heller ikke op i det, så hun var rimelig ligeglad.

En rømmede sig lige foran hende, så hun blev nød til at kigge op. Det var selvfølgelig læreren som var kommet hen til hende. Det var vel ikke pudsigt på nogen måde, Lynie lavede trods alt ikke noget i lærerens fag, så Lynie kunne godt forstå hvis han var frustreret.
Lynie, you need to train, just like anybody else. Get up! sagde han strengt, inden han gik igen for at træne de andre, han holdt dog et vågent blik på hende.
Hun himlede bare med øjne, men rejste sig dog alligevel. Hun begyndte bare at gå lidt rundt, kiggede på de forskellige som kæmpede mod hinanden, eller hjalp hinanden med forskellige kampteknikker. Hun havde ikke helt vendet sig til det hele, selvom hun havde været der i 2 år nu. Det var stadig meget fremmet for hende, hun ville ærligtalt bare gerne hjem igen, til hendes far.