Brushing bruises away - frit for én

t omkring 19.30
s staldene
v det er møgvarmt!
o en masse bevingede heste, og den slags o.O
p sorte lange jeans, sort tanktop og håret sat op i en hestehale. Sandaler af læder, og pandesmykket pryder igen panden.

Noomi stod og striglede en 'pegasus' mens hun nynnede.
Hun havde sine earplugs i, med Stone Sour spillende i. Det var skønt at lukke verdenen ude på den måde.
Hun havde taget samtlige af sine bandager af, nu hvor sårene var healet.

Hun mumlede med på teksten mens hun striglede videre, og håbede at minderne af Anubis ved stranden, i skoven og på verandaen ville forsvinde.

Atka var taget videre, så nu var Noomi igen alene. Både når hun var i skoven, men også i lejren.
Aydan lå med et brækket ben på infirmeriet. Og Atka var væk.
Hun søgte ikke selv Anubis selvskab, da hun vidste hvilken skade han kunne påføre hende.
Dog elskede hun at hun kunne indgyde en hvis frygt på grund af pandesmykket.

Hun mumlede videre, mens hun striglede videre. Hun smilede for sig selv.

Påklædning: Hvid t-shirt og lysebrune shorts, der går til knæene

Darren kom gående ned mod staldene, bag ham lå de mange hytter. Der var én til hver eneste gud og gudinde.
Han strøg hans hår væk fra hans øjne, det var snart ved at irretere ham virkelig meget. At hans pandehår altid faldt ned i hans øjne, måske skulle han følge ham Afrodite drengen's råd at bruge voks? Måske, måske ikke...
Staldene lå for sig selv afsides fra alle hytterne, så stanken ikke generede de sarte Afroditebørn eller fik andre til at miste appetitten når man skulle spise.
Darren slog armene om sig selv, ikke fordi han frøs, det gjorde han aldrig med undtagelse af stærke vintre og så var der jo den lille detalje at der var solskin og virkelig, virkelig varmt.
Han slikkede sine tørre læber og tog hans vandflaske og vædede hans mund med det klare væske.
Staldene var nu lige foran ham, han åbnede den ene sidedør og gik ind, herinde var der endnu mere varmt og de flyvende heste så ud til at svede meget mere end alle halvguderne, med deres tykke pels og store vinger.

Noomi striglede bare videre.
Hun stod bagerst i stalden, så man nok sjældent ville opdage hende.

''I wish i was to dead to cry.. My selfeflection fades.. stones to throw at my creator... masocist to what i cater... you don't need to bother... you don't need to care...'' det var som en messen for hende, hendes egen lille mantra.

Hun havde en guitar stående lidt fra sig, sådan en akustisk en som man tit så i cowboyd-film.
Hun smilede mens hun striglede videre.

Stakkels, stakkels heste. Deres kroppe var helt glinsende af sved, godt det ikke var ham! Det ville have været for meget sved, hvis det havde været ham ville han bogstavelig talt være hoppet i havet.
Han tænkte på hvem hans mor var, Anthea havde de sagt hun hed. Hvem fuck var hun? Altså, hun var jo lydens og varmens gudinde, men ellers vidste han absolut i-n-t-e-t om hende, lidt meget nedern faktisk.
Han sås ig omkring, så vidt han kunne se og høre var der ingen, så han kunne godt synge. Han elskede at synge, men aldrig foran nogen. Aldrig.


Han stoppede da han hørte en guitars klare toner gå igennem stalden, han så sig forfærdet omkring. Var der nogen udover ham? Og havde de hørt ham? Fuck!