Abnormal - Daller.

Årstid; Blomstrende forår.
Vejr; Dejligt, lunt forårsvejr. En lille smule vind engang i mellem.
Tid; 15.32
Sted; Jordbærmarkerne.
Omgivelser; Jordbær?
Påklædning; Klik her, du!

Charlie gik for sig selv og smøgede sig. Normalt på diverse skoler og andre samlingssteder for unge, ville alle rygerne samle sig ét sted og dele lightere og nasse cigaretter af hinanden. Men på denne lejr var der absolut ingen andre end hende selv der røg. Hun havde i hvert fald ikke mødt nogen endnu, og de fleste andre halvguder kiggede mistroisk på hende når hun fandt en smøg frem og tændte den. Det var meget uvant for hende at folk ikke røg. Der var ikke så meget at lave i Seattle, så hende og hendes lille gruppe af udskuds-venner sad altid og røg, drak og lavede alt det som de fleste på denne lejr aldrig kunne drømme om. Hvem sagde at alle guder var hellige? Charlie var i hvert fald én stor modsigelse til det.

Charlie havde faktisk aldrig været på jordbærmarkerne før. Hvorfor vidste hun ikke. En jordbærmark var bare ikke specielt tiltalende for Charlie? Hun tog et stort sug af cigaretten. Hendes smøg var nu røget op, og hun smed den på jorden. Hun trådte på den, og tværede den ud så den slukkede. Hun pustede langsomt røgen ud af lungerne igen, og mærkede tilfredsstillelsen af at være afhængig af cigaretter og få et sug. Hun stod ikke inde på selveste markerne endnu. Det virkede mærkeligt at skulle gå imellem noget mad der var ved at blive dyrket? I hvert fald tanken om at hun skulle spise bagefter var ikke så lækker. Hun besluttede sig for ikke at spise jordbærerne fra lejrens jordbærmarker. Man vidste fanme aldrig hvad de unge, dumme, naive halvguder lavede derinde.

Dallas bukkede sig ned for at tage et jordbær fra marken, da røgen nåede hans næse. Han havde altid haft en god lugtesans, og nu hvor han befandt sig mellem planter - ikke så langt væk fra skoven, var alle hans sanser mange gange bedre end normalt. Panikken bredte sig i ham, og han rejste sig med det samme, i frygt for at noget i lejren brændte. Han havde før befundet sig få meter fra en brændende hus i denne lejr, og hans lillesøster var ikke kommet levende ud af det, så bare tanken om ild og røg fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham. Han rettede sig op, og spejtede mod husene, da han i stedet fik øje på en pige ... Der røg. Ikke at han havde noget imod folk det røg, det skulle de bestemt have lov til hvis de lystede, det var jo ikke hans problem, men idet han skulle til at sætte sig på hug blandt jordbærerne, smed hun skoddet på jorden. Lige oven på en af de nye skud på en blomst.

Dallas prøvede at trække vejret og tælle til ti, men han mærkede irritationen røre på sig, da han mærkede hvordan planten havde det. Planter og ild havde det heller ikke så godt sammen, og han kunne allerede føle sygdommen brede sig ud til blomsten, mærke livskraften svække sig i bladene, så han rejste sig arrig op. Hvorfor fattede folk ikke at man bare skulle passe på naturen? Den var jo for dælan skrøbelig! Menneskene havde allerede fjernet al tegn på vildmark - hvilket jo havde dræbt selveste Pan - og det gik ikke an at halvguder bidrog til at slå jorden ihjel. Dallas fortsatte mod pigen, som han kun kunne se ryggen af, og stoppede en meter fra hende, hvor han lænede sig op af et birketræ. "Ved du godt, at den plante er død inden imorgen?" Spurgte han ligeud, og betragtede hende med let skeptiske øjne. Han havde sagt det lettere køligt, men man kunne ikke se han var sur, blot lettere irriteret.