Story of Mira(lille historie ;3 )

af Gæst 13/7/2012, 04:27

Mira stod i skovens bund og kiggede på de endnu ikke udvokset blomster, som sikkert nok snart skulle springe ud til foråret, hun lod blikket op mod himlen og lukkede øjne kort, og mærkede brisen falde over skovens område og hendes blik vendte nu tilbage til den lille hytte hun boede i, på trods af hendes lille størelse på knap 10 cm gjorde det hende vanskligt at leve i naturen, selv om det ikke generte hende, hun var jo opvokset med naturen som var den hendes hjem, og skoven var hendes have som hun elskede at være i, hun begyndte roligt at lade sig gå langs den lille å som gik mod skovens sø, hendes liv var som et eventyr, altid nye ting at opleve, spicielt når mennesket havde været i hendes skov, hendes forældre gik bort sidste vinter og nu måtte hun klare sig alene, selv om hun savnede selskab havde hun sin skygge i solens varme stråler og hun mærkede at
tiden snart var kommet til at blomsterne sprang ud og solens varme stråler ville varme hendes lille krop, og natten før denne havde det regnet, så muligheden for at opsamle regnvand var stor, og opleve de små ælinger ved søen som var klækket ud af deres æg mens hun i skjul lå og kiggede på mens de rappede efter deres mor, en af de ting som mira elskede af hele sit hjerte, men aligevel savnede hun tiden med hendes far hvor de tog på besøg hos en ældre frue som boede i udkanten af skoven, mira havde ikke taget så store tanker om at se hende da hun viste at hun sikkert bare ville være farlig, og hvad hendes far fortalte hende var det ikke sikkert at gå alene, da hun havde et kæmpe bæst af et kæledyr som hed mishére som var deres hus kat, men livet i skoven havde sine gode tider og sine dårlige, men mira fortrak foråret hvor hun rigtig kunne nyde livets små glæder som det første regnvand som skyllede til de første dråbber af vinterens sne som smeltede, foråret var noget som hun nyd meget af. Hendes blik blev lagt vidre da hun havde fået nok af at se på de små ællinger som var klækket lod hun sig nu videre mod sit lille træ hus som hun havde boet siden hun var barn, hendes liv var ret småt men at bo i dette lille hus var bedre end ingen ting, syntes hun selv, hun fortrak skovens stilhed og varme istedet for byens larm og maskiner som larmede, men natten drog på og mira måtte se at hente det sidste drikke vand for at lave aftens mad som bestod af en varm skål suppe og en kop te for at sikre hun ville holde varmen når natten drog på, mens hun nu lod sig stille ligge sig til at sove og nattens mørke tæppe blev lagt. . . .

(Continue. . . )