En yndig lille sag? - Alyssa

Påklædning: Klik her!

Det var en dejlig dag idag - ikke for varmt, ikke for koldt. Helt tilpas. Og siden Alyssa ikke havde haft noget bedre at tage sig til, havde hun altså valgt at besøge staldene og måske endda få sig en lille ridetur, eller flyvetur, som måske nok passede bedre. Pegassuserne var i sandhed nogle enestående skabninger. Samme styrker som heste, men oven i det kunne de flyve. Awesome much? I hvert fald nød Alyssa at være i staldene, da det fik hende til at slappe af. Hun følte at hun kunne gøre lige som hun ville i staldene - være sig selv. Hvilket man altså ikke altid kunne her i halvblodslejren, med alle de idioter den besad. Hun gik hen til et af de prægtige dyr og begyndte stille at ae den over manken og på siden af halsen. Hun havde ikke frygteligt meget tøj på, selvom hun godt vidste at man godt kunne komme til at mærke vinden på dage som denne - hun var bare ligeglad. Hun sukkede ved tanken om at skulle tilbage til hytten på et tidspunkt. Mere ’kvalitetstid’ med sine indbildske halvsøskende var altså ikke lige hvad hun længtes allermest. De kunne simpelthen irritere hende så meget nogle gange - og hun kunne slet ikke se hvordan hun passede ind sammen med dem. Jaja, hun vidste godt at hun var smuk, men hun var da slet ikke ligeså selvoptaget som nogle af dem! Hun var måske nok lidt af en flirt, men hvad kunne man gøre? Sådan var hun bare.

Alyssa var stadig igang med at ae det prægtige dyr i båsen foran hende, da hun hørte en lyd et sted bagved sig. Hun vendte sig om med et sæt, vel vidende at man aldrig kunne være forsigtig nok steder som halvblodslejren. Til hendes lettelse var det dog kun en ung fyr. Dem kunne hun sagtens håndtere. Dem var hun ligesom også rimelig vant til at håndtere, efterhånden. Hun kunne godt høre at der var en undertone af noget andet end bare venlighed da han talte til hende, men hun valgte såmænd bare at ignorere det. Det skulle sådan set slet ikke undre hende hvis han var en af de der drenge der elskede alle piger. Og når man var datter af Afrodite var man vant til den slags fyre. Hun havde ikke engang noget imod det længere - for hende var det bare morsomt at se hvor langt de var villige til at gå for at komme i bukserne på hende. Hun tog imod hans hånd og trykte den let, for derefter at slippe den igen. Hun overvejede hans ord lidt. "Indsmugleren? Lyder lovende. Fantastisk at møde dig, Julien." Det gavtyveagtige smil han sendte hende kunne bestemt kun tilhøre en søn af Hermes, ja..

//Det går nok, charming ;-)

Den tænkte hun lige lidt over, inden hun svarede ham. "Ja, det lyder såmænd meget lovende. Jeg skal nok tage dig på ordet, tak." Hun smilte skævt og nikkede lidt bekræftende til det hun sagde. Alyssa var bestemt den festlige type, og hun havde da også tit haft et desperat behov for alkohol. Men det var der, på den anden side, nok heller ikke så mange her i Halvblodslejren der ikke havde prøvet. Nogle gange havde man bare virkelig brug for at slappe lidt af - og alkohol var helt klart en fordel hvis man havde brug for at glemme hverdagen lidt, og lede sine tanker hen på noget andet. Og ja, det havde hun altså også brug for nogle gange. 
Hun smilte svagt, og prøvede at lade være med at reagere på andre måder overfor hans brug af ordet 'skønjomfru'. "Åh ja, det må du undskylde. Alyssa Reid, datter af Afrodite." Hun sendte ham et blændende datter-af-Afrodite-smil og fortsatte så. "Hvad laver du her i staldene? Af en eller anden ukendt grund, virker du bare ikke som typen der rider - eller flyver - pegasusser." Hun blinkede til ham og vendte stille tilbage til at stryge pegasussens manke.