The Headhouse - Richard

Sted: Hovedbygningen
Tid: Omkring middagstid
O: Et par halvguder der venter på at komme ind og snakke med hr. D
V: Solskin og skyfri himmel
P: Et par jeans, en rød skovmandskjorte og et par ballerinasko

Niko hørte hvordan døren bag hende blev smækket hårdt i.
Hun så irriteret op i loftet og forsøgte at modstå trængen til at smadre et eller andet.
Hun havde lige været ind og snakke med sin far, hvilket som altid var endt med et kæmpe skænderi.
Nogle af de andre halvguder ville måske mene at Dionysosungerne var heldige, fordi de til en hver tid kunne snakke med deres far, men for Niko var det mere en forbandelse end en velsignelse.
Hun hadede sin far mere end noget andet – mere end uhyrerne – og kunne ikke finde noget skældsord på hverken engelsk, bulgarsk eller oldgræsk der beskrev hendes had mod sin far.
Niko sukkede dybt og gik lidt rundt i indgangssalen for at falde lidt ned.
Hun havde et utroligt stort temperament, noget hun åbenbart havde arvet fra ham, og det hjalp aldrig nogensinde på det når hun havde tømmermænd.
Hun lagde armene overkors mens hun gik frem og tilbage med sine øjne fast rettet mod loftet.
Hvorfor kunne hun ikke være ligesom alle andre halvguder, med sin gudeforældre 100 og-hvem-ved kilometer borte?

//Håber det er okay at starte ud med ^^ //

Richard var lige tag af sted fra hytten og skulle op, efter og ha hørte det for at hjælpe en anden halvgud med noget når hun havde talte med ham. Hvilket gjorde Richard gal, hvorfor kunne hun lige tale med sin far og se ham, det kunne han jo ikke selv normalt. Han fnøs og gik så videre mod stedet han ville bare hilse på hende og følges lidt med hende til hun nåede hendes hytte. Efter det ville han selv skride han ville ikke ha noget med dem her og gøre, den eneste han overhoved kunne lige var to eller 3 halvguder resten hadet han af dem han havde mødt. Han kigge ned i jorden og gik så op mod   hovedbygningen, han ville ikke snakke med hende her med mindre han skulle han stoppe op lidt fra døren og gik så ind. Han sukke inden han trådte ind i selve indgang han kigge omkring, efter den halvgud der skulle være her som han skulle tag med men der var kun en det var nok en joke så. Richard gik hen mod hende han ville ikke virke sur men han kunne ikke kontrollere sin vred så nu når han skulle tale ville det været højt og lyde vredt. Han kigge på hende og begynde så en hilsen, "hej hva laver du her" sagde han mens hans stemme lød meget sur selv om han bare var provoker over det her som var en joke nogen havde brugt. 
//fint nok håber mit kan bruges//