Work is a pleasure - Autumn

af **Zeth** 20/1/2014, 18:05

Tid: Aften. Omkring 21 tiden.
Sted: Våbenkammeret.
Omgivelser: Våben og beskyttelse. Masser af det.
Vejr: Overskyet.
Dag: Den 21. dag i den 2. måned.
Årstid: Vinter.
Påklædning: En rigtig smedemandskjorte samt tykke handsker og hullet jeans.

Våbenkammeret bugnede af varme samt våben og beskyttelse. Zeth var godt igang med, at smede flere våben som de andre halvguder, måske, ville få brug for.
Smedjen havde altid været hans ven. Som søn af Hefaistos og være immun overfor ild og varme, havde han altid været glad for at være ved en smedje. Han havde også i en tidlig alder lært at svinge hammeren over det glødende metal og havde fra de tidlige teenageår, lavet nær perfekte våben.
Fra da han var ankommet til lejren som 14-15 årig, havde han som regel altid opholdt sig i våbenkammeret da han ellers ville blive alt for urolig, hvis han ikke havde opholdt sig ved en smedje hele dagen. Med årene, havde han dog sluppet sit tag i smedjen og blevet lidt mere social. Men selvom han var blevet mere social, så kunne han godt være lidt social akavet omkring nye mennesker. Men alligevel elskede han at lave våben til sine med-halvguder. Det bragte hans hjerte i ro.

af **Autumn** 20/1/2014, 20:26

Med det lyse hår dansende om ryggen, forlod hun spisestedet og satte kursen mod våbenkammeret. Solen stod ikke længere højt på himmelen, men det gjorde ikke den unge halvgud noget, faktisk kunne hun bedst lige når den ikke var helt fremme, men gerne skjult bag skyerne. Autumn havde ikke fået megen søvn på det sidste, da det meste af hendes tid gik til træning. Det var ikke fordi hun behøvede det, faktisk så var hun et naturtalent til bueskydning, men hun følte at hun blev nød til at træne for ikke at falde bagud. Desuden så var der andre ting hun ikke var fantastisk til. F.eks. havde hun aldrig været særlig god til nærkamp, selvom hun formåede at slippe væk i tide.

Et dybt suk gled over hendes læber, da hun åbnede døren indtil våbenkammeret. Varmen ramte hende som en hård mur, og forbød hende at trække vejret i et kort øjeblik. Derfor kunne hun ikke gøre andet end at stå med lukkede øjne, og vente på at hendes lunger vænnede sig til den varme luft. Autumn havde egentlig planlagt bare at hente en bue, også smutte igen, men lyden af hammer der slog mod jern fangede hendes opmærksomhed. Meget forsigtigt bevægede hun sig længere ind, for at se hvem det var. Et skævt smil formede sig om hendes læber, da hun genkendte personen. ”er du ikke ved at dø af varme, Zeth?” spurgte hun, samtidig med at hun løftede armen for at tørre et par sved drøber væk fra hendes pande med overfladen af hendes hånd. ”Man kan jo knap nok trække vejret.”

af **Zeth** 20/1/2014, 20:42

Da døren blev åbnet og varmen strømmede ud i vintervejret, var det som om han blev vækket. Han stoppede kort med at hamre på det igangværende våben for at se hvem det var. Dele af hans ansigt var smurt ind i sod mens hans skjorte ikke var meget bedre. Da han så hvem det var, begyndte han at smile stort. Det var en smule sjovt at se på, da hans tænder var hvide, mens dele af hans ansigt var fuldkommen sort. "Godaften Autumn." sagde han forsigtet mens han gjorde våbnet færdigt, for så at køle det ned i vandbaljen der var placeret. Da Zeth havde gjort det, tog han sine handsker af og tørrede noget af soden af panden mens han ikke stoppede med at smile "Nu er jeg jo så heldig at være Hefaistos' søn og have den dejlige evne til at modstå og styre min ild i smedjen. Men altså, nu har jeg også levet ved en smed hele mit liv, så jeg har vel bare ladet det blive en del af mit liv"

Han stoppede smedjen en smule, for at det også skulle være muligt for hende at være derinde. "Hvad har du brug for? Eller kom du bare fordi jeg er her?" spurgte han med en drilsk undertone. Zeth havde altid godt kunne lide Autumns selskab, Det havde på en måde, en afslappende effekt på ham.

af **Autumn** 20/1/2014, 20:54

Autumn slog hurtigt blikket ned i gulvet, for ikke at kigge på den ældre halvgud. Normalt var den unge pige fuld af liv, og meget selvsikker, men så snart hun stødte på Zeth anede hun ikke hvad hun skulle gøre. Heldigvis var det blevet bedre med tiden, men det var stadig svært at være sig selv nogen gange. ”Godaften.” gentog hun med et svagt smil, og løftede igen blikket. Det var uhøfligt at ignorere folk, når de snakkede til en. Autumn trak let på skuldrene, samtidig med at et perlelet grin gled ud over hendes læber. ”Ja, gid jeg havde det sådan. Jeg er kun god med bue og pil.” den sidste del af sætningen blev mumlet, da hun havde fået øje på en bue, som hun ikke havde set før. Tre skridt var det eneste der skulle til, før hun var strøget forbi Zeth, og over til buen for at nær studere mønstret på den. Med sine slanke fingre, fulgte hun rillerne men tog sig selv i det, og vendte sig hastigt om så hun kiggede på Zeth.

”jeg var egentlig på vej over til bueskydningsbanen, men det kan vel vente lidt.” Autumn himlede øjnene af den ældre halvgud, men kunne kvale et grin. ”hvis det giver dig bedre selvtillid, så lad os sige det.” Med et skævt smil studerede hun Zeth’s ansigt. Soden i hans ansigtet der stod i konstrast til hans hvide tænder, gjorde ham ikke mindre attraktiv faktisk omvendt. Med blussende kinder, kiggede hun væk og fik øje på våbenet i spanden. ”Hvad er dit nye projekt?” spurgte hun nysgerrigt, og lavede et hurtigt kast med hovedet.

af **Zeth** 20/1/2014, 21:16

Zeth lyttede til hvad hun sagde omkring hans evne og hendes og kiggede på hende med et lidt løftet øjenbryn "At være så god med bue og pil som du er, er da godt i kamp. Jeg ved hvordan man svinger et sværd og kniv, men begynder jeg på andet så går det helt galt." nogen gange ønskede han at have talent indenfor krig og kamp, men smedjen var nu hans kald. Selvom han trænede ihærdigt efter arbejdet. Han vendte sig om med et lille grin, da hun var strøget lige forbi ham for den bue der var dukket op, få timer før han var trådt ind i våbenkammeret. Han havde ihvertfald ikke haft fingre i den bue. Han gik dog hurtigt hen til et aflangt bord, hvor der lå en klud under de våben der lå der. Kluden brugte han til at fjerne det værste af soden fra hans ansigt.

Da hun fortalte hvor hun skulle hen, begyndte han bare at smile igen "Næsten alt kan vente. Træning skal dog overståes på et tidspunkt" forklarede han og prøvede at lyde streng overfor den lidt yngre halvgud, men det gik ikke særlig godt for ham. Han var bare ikke den type der kunne være streng. Hendes kommentar omkring hans selvtillid, fik han et lidt akavet grin på læberne "Tja det er altid godt at prøve på det." Mens hun spurgte til de 'kasserede' våben i spanden, sukkede han mens han satte sig på sin taburet: "Det er de 'kasserede' våben som ikke har valgt mig. Prøver ihærdigt at lave et, som kan vælge mig." forklarede han, men det var ikke dukket op endnu. Hvornår det ville det, vidste han ikke.

af **Autumn** 20/1/2014, 21:33

Hun fnøs af hans kommentar, samtidig med at hun trak på skuldrene. Det var ikke altid rart at være god til kamp, det betød bare at man var en af de første der blev valgt til at ofre sit liv. ”du skulle bare vide.” mumlede hun, og kørte en hånd gennem håret for at fjerne det fra øjnene. Smilet formede sig, dog hurtigt på hendes læber igen. Hun kunne godt forestille sig at Zeth ville være lettere handicappet når det kom til bueskydning. ”Det handler bare om øvelse, og masser af den.” Det var jo sandt; alle kunne blive mester skytter, bare de øvede sig. Ud af øjenkrogen fulgte hun den ældre halvgud, men fjernede hurtigt sit blik igen. Hun tog en dyb indånding, for at berolige sig selv. Hun var altid nervøs, når han var omkring.

Autumn nikkede i enighed, mens hun snakkede. ”jeg træner hver dag, men for mig er det ikke noget der skal overståes. Det er rart at træne, lidt ligesom en fristed.” indrømmede hun, samtidig med at hun beunrede buen. Det var helt vildt hvad nogle mennesker kunne gøre med deres hænder. Endnu engang kunne hun ikke tilbageholde et grin over Zeth’s ærlighed. Autumn lyttede intenst da han forklarede om de kasserede våben, men der var noget hun ikke helt forstod: ”smider du dem så bare ud?” Hun kiggede fuldstændig forbløffet på ham, mest fordi hun ikke kunne forstå at man bare smed tingene ud. Men hun havde heller ikke forstand på våben, så måske smed de dem slet ikke ud? ”det er spild af gode våben jo.” Autumn strakte hals for at få et bedre kig på våbnene, da hun ikke helt vidste om det ville være passende at gå over og tage dem op. Med et lille skuldertræk vendte hun igen blikket mod Zeth. ”Det skal nok ske på et tidspunkt,” forsikrede hun ham om.

af **Zeth** 21/1/2014, 14:22

Zeth kunne godt hører på hendes svar, at hun ikke var helt enig med ham. Han gav et lille suk fra mig, men begyndte at smile igen da hun begyndte at nævne at der bare skulle en masse øvelse til. Den kommentar fik ham dog til at grine. Meget endda. Zeth tørrede en tåre væk fra sit højre øje og havde et smil på sine læber igen, inden han begyndte at snakke igen "Altså når man er så 'boldmongol' til bue og pil som jeg er, så kan jeg ligeså godt holde mig til mit sværd og min kniv. Der har jeg i det mindste en smule talent, hvis man kan kalde det for det!" forklarede han mens han kiggede på hende.

Zeth lyttede til hvordan hun havde det med træning og imens bredte sig et smil over hans læber. Han ventede med at svare, til hun var færdig med at snakke "Nu ser jeg også træning på forskellige måder. Med bue og pil, kan jeg godt se det som træning der bare skal overståes, men med sværdet og min elskede smedje ser jeg nu også som et fristed." den del med hans elskede hviskede han dog, da mange ville grine over, hvordan han havde det med smedjer og våben. Da Autumn så begyndte at spørge ind til de 'kasserede' våben, bredte sig et lidt større, akavet smil på hans læber, hvorefter han så forklarede "Nej nej, de smides skam ikke ud. De kan jo gøre nytte for de andre nye lejrboere. Våben er ikke noget jeg kan smide ud. Smeder jeg et nyt våben, er det som en del af mig. Og ja, du må godt tage et af dem op hvis du vil" forsikrede han hende om. Da hun sagde det nok skulle ske, sukkede han endnu engang og tog hænderne til hovedet "Måske er det bare ikke meningen at jeg skal have et våben. Måske jeg bare skal holde mig til at smede våben til andre." det var virkelig noget som gik ham på.

af **Autumn** 21/1/2014, 19:59

Hun kiggede overrasket på ham, da han fik et grineanfald. Begge øjenbryn skød i vejret, og hendes instinkter slog til. Autumn var ikke van til at hun fik folk til at grine, så det første hun gjorde var at halvløbe over til ham. Men da hun ikke helt vidste hvad hun skulle gjorde, stod hun bare og hoppede nervøst. ”Er du okay? Hvorfor græder du?” Autumn kørte en bekymret hånd gennem hår, men trådte væk fra ham igen da han rettede sig op. Pinligt berørt var hun, hvilket også gjorde at hun meget bevidst undgik hans blik. Den unge halvgud kunne ikke lade være med at grin lavtmælt over den måde Zeth sammenlignede det at være dårlig til bue, som det at være boldmongol. ”Men hvis du forholder dig til et specielt våben, så har dine fjender en fordel hvis de har nær studeret dig. Det er godt at man kan flere ting.” Sagde hun med en ligegyldig stemme. Autumn havde læst meget om angrebsteori, og var derfor meget bevidst på sine egne fejl og mangler.

Et lille smil formede sig om hendes læber, da Zeth snakkede om smedjen. Der var ikke unormalt at gude børnene fik et særligt bånd med hver deres objekt, så det var ikke nogen overraskelse at en søn af Hefaistos var meget glad for en smedje. Hendes opmærksomhed blev dog hurtigt afledt, og hun kastede endnu engang et blik på spanden. Autumn kunne ikke dy sig, og hun løb næsten hen til spanden, da hun fik lov til at kigge bedre på dem. Det var som om hendes øjne lyste en smule op, og hun fandt hurtigt en lille kniv der lå perfekt i hånden på hende. ”Den her er flot.” komplimenterede hun, og vendte den engang. Den lignede et helt normalt våben, men hvis den blev brugt på den rigtige måde, så kunne den være et dødbringende våben. ”Sådan må du slet ikke tænke, Zeth!” sagde hun lidt for højt, hvilket fik hendes kinder til at blusse let. ”du skal nok finde dit våben, bare vent og se.” forsikrede hun ham om, endnu engang.

af Sponsoreret inhold

Work is a pleasure - Autumn

Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn

Sv: Work is a pleasure - Autumn