I'm back! I think...?

Adrianna bed tænderne sammen. Nu hvor hun bare skulle sidde ned, og hendes adrenalin stoppede med at pumpe, kunne hun kun mærke smerten dunke gennem hele hendes krop.
Hun skar tænder og klynkede lidt. Det gjorde det ikke bedre, at blodet væltede ud og farvede hendes kjole, hånd og bilsædet. Hun regnede ikke med, at Apollon ville blive ellevild med, at hans dyre sæder i hans dyre sportsvogn af en sol blev blodplettede.
Pludselig krængede bilen til siden, og Adrianna mærkede, hvordan hun ramte døren med sin skadede side. Hun græd af smerte, da hendes sår blev ramt, og hun var skrækslagen for højder og især at styrte i døden.
Adri nød vinden; den mindede hende om at være ude ved havet, og det havde en helende virkning i sig selv. Hendes hår flagrede omkring hendes ansigt, og på grund af hendes blodmangel følte hun sig så svævende og let.
Adrianna tvang et falsk smil frem for Mel og mumlede mellem sammenbidte tænder: "Bare hold øje. Jeg klarer mig! Har du noget imod, at jeg snupper din nektar?"
Hun rodede sløvt Mels backpack igennem for at finde sit mål og bællede det, da hun fandt det.

Langsomt svævede de ned og landede på en guldplatform. Det var lidt sløret for Adrianna, men hun kunne se, at der var et kæmpe rige for an hende, og luften var tynd så de måtte være højt oppe. Pludselig gik det op for hende, at de jo var landet på Olympen! Adris mund formede et "O". Det var fantastisk! Hun skulle møde sin far igen! Hvis hun altså overlevede vejen derhen.
"Apollon! Zeus bad mig spørge, hvorfor i Tartaros du tog af sted på endnu en tur. S-så h-hvorfor?" Spurgte en nervøs stemme. Adrianna kunne ikke se hvor stemmen kom fra indtil at vognen landede fuldstændig.
"Hva' i Hades...?" Spurgte en toga klædt mand med guld på skuldrene, bevingede sko og en laurbærskrans på hovedet, som Adrianna genkendte som Hermes. Han pustede sig op, da han tilsyneladende opdagede, at han ikke snakkede til en gud. 
"...Tænk at I er så heldige! Hvis I ikke blev mødt af den mest barmhjertige gud, ville i blive dræbt på stedet for tyveri og ulovlig indtrængen på Olympen, men jeg vil lade jer snakke jer ud af det for an Zeus," sagde Hermes højtideligt og med en snert af selvgladhed i stemmen og fortsatte så bagefter, mens han stirrede forbløffet på den sårede halvgudinde, "og komme på lazarrettet."