Back in the game - Dallas

Tid :: Søndag eftermiddag
Vejr :: Skyfrit og lunt med let vind
Sted :: Buekydningsbanen
Omgivelser :: Få halvguder, der øver sig med bue og pil.

Michael bøjede let knæene, og kneb det ene øje sammen. Hans fokus var udelukkende centreret om skydeskiven og bevidstheden om sin egen krop og sine egne bevægelser. En lille forkert bevægelse kunne resultere i et komplet fejlskud, og det ville han ikke acceptere. Han skilte sig ud fra de andre halvguder ved bueskydningsbanen på mere end én måde. De fleste af halvguderne omkring ham var tydeligvist enten børn af Artemis eller Apollon, deraf deres gode evner inde for bueskydning. Michael var atypisk på den måde, at han var søn af Hades, og derfor ikke direkte kendt for at kunne skyde med bue og pil. Det kunne han heller ikke, hvilket bare var endnu en måde, han skilte sig ud fra de andre på. Han kunne simpelthen ikke finde ud af bue og pil, og havde hurtigt droppet buen som våben. I stedet havde han tyet til knivkast. Han var slet og ret den eneste på bueskydningsbanen, der brugte et andet våben end bue og pil.
Michael mærkede let vinden, og vidste rent instinktivt, at han skulle vippe kniven lidt hurtigere afsted, så den ikke blev sat ud af kurs af et eventuelt vindstød. Han pustede hun, så skuddet for sig, og lod så kniven hvirvle igennem luften. Et tilfredsstillende dunk lød, da kniven ramte målet.
"Bullseye," mumlede han, og smilede skævt ved synet af kniven, der sad lige i midten af skydeskiven.

Dallas havde brugt næsten to timer i skovkanten, på at perfektionere og finpudse sine skydeevner efter sin hjemkomst. 3 måneder i Vegas gjorde ikke ligefrem underværker, og han havde indtil videre misset hele 10 pile i løbet af sessionen. Det irriterede ham grænseløst. Han sendte hurtigt tre pile afsted efter hinanden, og sørgede for at skyde efter tre forskellige skydeskiver, så han ikke ville falde for meget ind i en bestemt rytme. For en sikkerhedsskyld havde han også stillet skydeskiverne i forskellige afstande fra hinanden, og havde i starten ladt som om de var fjender, der løb mod ham. Derfor havde han skudt den tættest på først, og fortsat tilbage til den bagerste, men det var blevet for let i længden, så nu skød han bare i forskellige mønstre. Vinden blæste let fra højre, så Dallas sendte pilene afsted lidt længere nede, og lidt længere til højre end han normalt ville gøre det. De tre pile ramte plet, men alligevel kneb han utilfreds læberne sammen. Det var gået for langsomt. Normalt kunne han instinktivt sende tre pile igennem luften på få sekunder, men han var tøvet halvvejs igennem, og havde måtte skippe et sekund, før han slap buestrengen. Ærget luntede han rundt og hev alle sine 24 pile ud af skydeskiverne. Alle bortset fra én sad lige i det røde felt i midten af skiven. Han skulede ondt til pilen, og begav sig så tilbage af, lige da en kniv fløj forbi 2-3 meter fra ham. Dallas stivnede paralyseret af det flyvende stål, og spejdede efter dens ejermand.
"Hey!" Udbrød han, og slog ud med hænderne. "Se dig for, makker!"

Først opdagede Michael ikke, at der blev talt til ham, men efter nogle få sekunder fornemmede han, at der var noget, som hans underbevidsthed havde opfanget imens han selv havde stået i tanker om hvordan han kunne udnytte sine evner sammen med knivkast. Endnu et par sekunder gik, hvor han prøvede at finde ud af, hvad der var sket. Så kom han i tanke om, at fyren, der stod lidt til venstre for ham, havde råbt noget.
Michael sendte drengen, der meget tydeligt var søn af enten Apollon eller Artemis, et hævet øjenbryn og et blik totalt uden humor.
"Måske," svarede han igen, "er det heller ikke det smarteste træk i verden, at gå ind foran en anden persons bane, med mindre du har et dødsønske."
Han lagde hovedet på skrå, og betratede fyren med et overbærende blik. Hans øjne vippede også hurtigt hen imod skydeskiverne, der tilhørte drengen - hele 3 skydeskiver så han - og han stoppede ved pilen, der havde ramt midten. Kortvarigt undrede det ham, at fyren ikke havde taget pilen ud af skydeskiven, når nu han havde de andre i de to dusin pile, han rendte rundt med. Så smilede han sukkersødt.
"Hvis det er tilfældet, skulle jeg nok kunne arrangere noget med min far," tilføjede han spydigt.