Sv: Ehm.. Hej? - Umbra

af **Evelyn** 8/8/2015, 18:49

" Jeg ville ikke kalde det svagt, men klogt. Du ved hvor dine styrker er, så hvorfor i Zeus navn skulle du ikke bruge dem?" I hendes sind var en kujon en der overlod det hele til andre mens de selv sørgede for deres eget skind, hvis han vidste hvordan han bedst kunne klare sig på slagmarken, var det da bare fantastisk. Selv brød hun sig bare ikke om kontakt, hun var pænt ligeglad med sine modstanderes smerte, når det ikke lige var hendes venner eller med halvguder. "Jeg gør lidt det samme selv, holder mig på så lang afstand som muligt, men stadig tæt nok på til at gøre mit. Men det er bare fordi jeg ikke bryder mig om at komme for tæt på folk. Det er også derfor jeg ikke kan finde ud af at blokere et angreb" hun prøvede at muntre ham op, men samtidig vidste hun at hun ikke var spechelt god til den slags. De nærmede sig hospitalsfløjen og hun lagde pludseligt mærke til at hendes finger var følelses løs, men så igen hellere det end at den skulle gøre ondt af Hades til

af **Felix** 8/8/2015, 19:49

"Klogt?" Han løftede sine øjenbryn og tænkte over det. Han følte sig ikke klog, bare svag. Alle andre her kunne jo smadre løs på hinanden, så det at han ikke kunne fik ham til at føle sig ret barnlig og krysteragtig. Han så på hende og lyttede til det hun sagde, og nikkede. Det fik ham dog til at undre sig. Hun havde ikke virket til at have et problem med ham, men på den anden side var det jo træning af en grund. Da de gik ind på hospitalsfløjen så han imod hendes finger. "Er det.. Sådan meget slemt? Jeg er altså super duper ked af det, det var ikke meningen." Han prøvede igen at undskylde og vise hende at det virkelig bare havde været et uheld. Stemmerne rundt o ha fik dog hans opmærksomhed. Der var en del herinde, men det overraskede ham ikke. En eller anden skreg et sted, hvilket fik Felix til at træde et ekstra skridt tættere på Umbra. Han brød sig ikke om skrig,han brød sig ikke om hospitaler og han brød sig ikke om folk der ikke havde det godt. Med et usikkert smil så han ned efter at have skævet til hende. Hvilken stor stærk mand han dog var, bange for skrig. Han sukkede lydløst ned od gulvet.

af **Evelyn** 8/8/2015, 21:29

"Jeg har prøvet det der er værre og jeg kan faktisk ikke mærke den" Hun lagde ikke mærke til stemmerne omkring sig, hun var efterhånden vant til at lukke baggrundslarmen ude, hvis hun ikke gjorde det kunne hun jo ikke tænke. "Da jeg kom her til for fire år siden, var jeg så slem tilredt at jeg besvimede det sekund jeg nåede lejren og vågnede først tre dage senere" hvorfor hun fortalte ham det var hun ikke helt klar over, men det virkede som en god ide. Hun tænkte tilbage på dagen hvor hun vågnede uden at vide hvor hun var eller hvem det var ved at skifte forbindingen på hendes arm. Det havde været utroligt underligt og graneseoverskrizdende for hende at ligge der ude af stand til at bevæge sig mens en eller anden fremmed rørte ved hende, men hun kunne ikke gøre noget ved det.

af **Felix** 11/8/2015, 21:19

Felix smilede lidt og var egentlig ret glad for at hører at hun ikke var i smerte. Det var det sidste han ønskede. Han blev ved med at se nervøst rundt. Han brød sig slet ikke om de her steder med folk der græd eller havde ondt, det var forfærdeligt. I stedet lyttede han til hvad hun sagde og nikkede lidt. "Det lyder ikke sjovt. Jeg har aldrig rigtigt været bevidstløs. Altså... medmindre det er på grund af tæsk. Der er det sket to gange." Felix lo lidt og trak på skuldrene. Han satte sig ned for at vente på at der var tid til at nogen kunne kigge på Umbras finger. Han så dog ned i gulvet for ikke at skulle se på de andre skadede. "Jeg er ked af ikke at være til mere hjælp end jeg er, forresten.." Han mumlede det lavt.

af **Evelyn** 12/8/2015, 17:45

Hun trak på skuldrene "Det skal du skam ikke være ked af"[/i] smilede hun, ja det havde gjort ondt, meget, lige da det skete, men nu var det kun synet der afslørede at der var noget galt. En sygeplejerske kom op og talte med dem, spurgte og det basale: hvordan det var sket og om hun kunne bevæge den. Der gik ikke længe før de fik af vide at den var brækket, ikke at det var overraskende. De satte den på plads og lage den i en skinne, hun fik besked på at holde sin hånd i ro og fik også noget smertestilnede med ud af døren. "Jeg er ked af at jeg slæbte dig med der ind, du brød dig ikke så meget om det, gjorde du?" spurgte hun, lettere bekymret, hun brød sig ikke synderligt meget om at se ham utilpas. Måske fordi han selv havde været så venlig mod hende, eller måske bare fordi han havde den der aura omkring sig. "Og forresten, er det muligt at genoptage vores træning, altså når jeg engang må bruge min hånd" spurgte hun, det havde været meget sjovt, lige indtil det med hendes finger, hun brudte virkelig øve sig i at blokere angreb...

af **Felix** 13/8/2015, 11:28

Felix var lettet da de endelig kunne gå og komme væk fra de mange andre. Det var ikke fordi han syntes at folk der var syge eller skadede var klamme eller bange for at få blod eller bakterier på sig, han var bare typen der helst så at alle havde det godt og ikke skulle igennem den slags, slet ikke på grund af træning eller deres venner. Han så på Umbra med et lille smil og rystede på hovedet. "Er det så tydeligt?" Det var ikke noget han var stolt af, han følte sig ikke ligefrem særligt macho over at være en kujon. "Jeg... er bare ikke god til alt det der skade noget. Jeg vil hellere gøre folk glade men det er svært hvis de ligger med armen revet af, så..." Felix trak på skuldrene og så ind i hendes øjne da hun spurgte om de kunne træne når hun måtte igen. Han nikkede med et mere oprigtigt smil. "Ja selvfølgelig! Men.. Please lad vær med at komme til skade næste gang." Han skubbede drillende til hende med et lavt grin. Nu de var væk fra hospitalsfløjen var hans humør meget bedre. "Nu du er lappet sammen, gider du så gå med mig ned i arenaen og hente mine ting?"

af **Evelyn** 13/8/2015, 12:32

Hun smilede tilbage "Jeg skal gøre mit bedste og selvfølgelig, jeg skal også have fat i min kniv"hun var glad for at han lod til at have det bedre. Hun kunne godt forstå det, hvis hun havde valget mellem at tage en tur på skadestuen eller på comedy club, var det ikke lige frem noget hun skulle tænke over. Hun kunne godt lide når hun og hendes venner og halvsøskende grinte eller havde det sjovt, det var en nem måde at glemme alt det skræmmende der var i deres hverdag. Hun havde ikke tal på hvormange gange hun havde ønsket at de øjeblikke skulle vare forevigt, eller i det mindste bare lidt længere, af en eller anden grund var det bare som om at de altid sluttede nogle vigtige øjeblikke for tidligt. Hun havde for vane at forsvinde ind i sine egne tanker, men det var af en eller anden grund ikke sket endnu, hvilket hun var meget taknemlig for, hendes tanker var meget mørke og deprimerene og hun blev kun trist af at tilbringe for meget tid inde i sit hoved.

af **Felix** 14/8/2015, 00:45

"Perfekt!" Han smilede til hende og gik lidt hurtigere imor arenaen. Det var ikke fordi de skulle skynde sig men han var bare glad og letter og tilbage til sit mere hyperaktive jeg. Han havde det bedst med det sådan her, gå og snakke i ro og mag og ikke skulle hverken træne eller pleje skader. Halvgudejobbet var slet ikke noget for ham, men han havde ikke et valg. Det gjaldt trods alt hans liv. Han så på Umbra med et smil. "Hvad ville du egentlig inden du kom hertil? Hvad drømte du om at blive og være? Selv var jeg typen der gerne ville være sanger eller parterapeut. Sådan.. ret store ting. For mennesker." Han lo lidt og trak på skuldrene. Sanger delen var mest fordi han gerne ville være som de sangere han havde set op til og været forelsket i i sine teenage år. Parterapeut var mest fordi hans moster var det og han elskede jobbet med at hjælpe to mennesker med at genfinde kærligheden. Han vidste godt hvor dét kom fra.

af **Evelyn** 15/8/2015, 12:22

Hun tænkte lidt over det, inden hun svarede: "Det ved jeg faktisk ikke, jeg kom her til da jeg var 14. Det er ikke lige frem der man laver de bedste livs planer" hun trak kort på skuldrene, det var ikke noget hun normalt tænkte over, men emnet var interessant. "Men det med sanger lyder spændene. Hvor stor er chancen for at jeg kommer til at høre dig synge?" spurgte hun mens hun satte farten lidt op for at holde trit med ham, hvilket ikke var så nemt med hendes korte ben. Hun undrede sig lidt over hvad han mente med 'inden' og 'drømte' bare fordi de var halvguder betød det da ikke at de ikke stadig kunne drømme og chancen for at han blev parterapeut var da ikke helt væk- han kunne da blive parterapeut for halvguder, *eller noget i den stil* tænkte hun, men det kunne hun jo ikke bestemme.

af **Felix** 15/8/2015, 12:34

Felix trak lidt på skuldrene. "Jeg var 15 da jeg kom. Jeg havde en del drømme. Men alt det her gude halløj ændrede end del." Han lo lidt og prøvede ikke at gå for hurtigt da han lagde mærke til hun måtte sætte farten op. Han tænkte ikke altid over at alle ikke gik med så meget energi som ham. "Synge? Smid mig i nærheden af Hr. Ds unger og så går der nok ikke længe. Normalt synger jeg ikke. Du ved, engelsk er ikke mit modersmål. Og de færreste her ville forstå sange på fransk, så." Han smilede på en mere usikker måde. Hans sprog var blevet langt bedre på de 2 år han havde været her, men hans accent ville jo aldrig helt forsvinde. Han så på de andre da de gik ind i arenaen igen og imod deres ting. "Jeg fatter ikke de kan blive ved..." Han tænkte mest højt end det var en egentlig sætning rettet imod Umbra.

af **Evelyn** 15/8/2015, 12:51

Hun så på de andre "Det gør jeg, nogle gange er det den nemmeste måde at aflede sig selv på" Hun havde selv gjort det samme de første mange måneder efter hun var ankommet, fraværene gled hendes hånd op til hendes halsklæde, et af hendes eneste beviser på at hun havde eksisteret de sidste fire år. Hun kunne ikke ladevære det var bare noget hun gjorde når hun ikke var opmærksom. Kniven lå stadig hvor hun havde smidt den, i nogle hurtige små skridt var hun over ved den, samlede den op og satte den på plads i skeden der var fastgjordt til hendes ben. Hun kastede igen et blik på de kæmpede, nogle bekendte ansigter dukkede op, nogle fra hendes hytte her og der og et par stykker af Ares' sønner og døtre, hun havde ondt af dem de kæmpede i mod, hun vidste selv alt for godt hvordan det ville ende "Gad vide om det er muligt at få et klippekort til skade stuen" tænkte hun højt, uden rigtigt at registrere hvad hun selv sagde

af Sponsoreret inhold