Lillesøster! - Molly

S: Spisestedet
T: Middag, frokosttid
O: De andre børn af underguderne ved vores bord
V: Solen skinner

Felix sad og snakkede med en af de andre ved bordet mens de spiste. De talte om forskellige ting, mest træning eller sladder fra hytten. Det var ikke en af hans få søskende, så det var ikke fordi de var specielt tætte, det var bare det typiske snak hen over et måltid når man nu alligevel skulle sidde tæt på hinanden. Han blev dog færdig med sin mad men kunne godt have bare en smule mere hvis han skulle ud og træne senere i dag. Han rejste sig for at få fat i mere mad og overvejede om han ikke bare skulle undgå træning og i stedet skyde på mål med bue og pil i stedet. Der var mindre sandsynlighed for at komme til skade på den måde. Han gik i sine egne tanker da han fik øje på en pige han ikke havde set før. Hun så ud til at være lidt forvirret og alle de tegn kunne godt betyde hun var ny. Han så sig omkring, men der var vist ingen der tog sig af hende. Felix valgte i stedet for at lade hende gå forvirret rundt at gå over til hende og henvende sig, hun stod alligevel ved det bord han hørte til. "Hej, mit navn er Felix. Er du ny?" Han havde en svag fransk accent, men ikke noget der gjorde hans sætning svær at forstå.

Molly vandrede langsomt og yderst forvirret rundt i det, der lignede en form for udendørs spisepavilion. Rundt omkring ved de lange borde sad der mennesker - eller rettere sagt halvguder - og spiste alskens lækkerier, mens de snakkede lystigt med hinanden. De så alle så glade og ubekymret ud, på trods af at de fleste var klædt i kilotunge rustninger fra top til tå, og truslen om en højst smertefuld død ventede lige udenfor grænserne af denne mærkværdige lejer. Molly havde stadig meget svært ved at forstå, alt det hun havde fået fortalt, siden hun vågnede op i infermariet for et par timer siden, efter at have tilbragt tre fuldstændig bevidstløse dage. Det hun havde aller sværest ved at forstå i hele denne messed up situation var, at hun åbenbart var datter af den græske gud Eros, og det eneste og mest fastsættende bevis for dette var, at der åbenbart havde hængt et lysende symbol over hendes hoved, da hun blev fundet ved grænsen af lejren den forgående lejer. Mollys blik vandrede fra den ene ende af det overdækkede spisested til den anden.
Ingen virkede rigtig til at ligge mærke til hende, men hvorfor skulle de dog også det? Der kom sikkert mange nye til lejeren til hver dag, hvis hun altså havde hørt rigtig da de fortalte, at der er et utal af halvguder i verdenen.
Langsom nærmede hun sig midten, hvor der var et stort bål anbragt. Hun rynkede kort på brynene. Hvorfor ville de mon have et stort bål til at stå tændt, når nu det var sommer og solskin udenfor? Det forstod hun ikke ...
Hun gik udenom bålet, og var nu ved nogle af de sidste langborde. Lidt længere fremme stod der er en dreng med blond hår, lidt ligesom hendes eget, og kiggede på hende, før han kom hen til hende. Drengen, der var mindst et halvt hoved højere end hende, præsenterede sig selv som Felix og spurgte, om hun var ny.
"Molly," præsenterede hun sig selv, og smilede så venligt til drengen hun kunne i den givne, usikre situation. "Og ja, jeg er ny, som om det ikke var tydeligt nok. Det lader til at alle kender alle her." Hendes tonefald var venligt og lettere spøgefuldt. Hun ville helst benytte sig af sit normale sarkastiske niveau, i frygt for at fornærme drengen, Felix, der nu havde været så rar at henvende sig til hende.

Felix så lidt undersøgende på pigen med et venligt smil. Hun virkede en smule nervøs og så var det som om der var noget ved hende der virkede bekendt. "Vi slår hinanden halvt ihjel hver dag, man lærer hinanden at kende på den måde. Hvem er du datter af? Jeg kan ikke rigtigt sætte dig sammen med dine søskende hvis jeg ikke ved hvor du hører til." Han holdt fast i den mad han havde i hænderne og lagde hovedet en smule på skrå. Hun var ikke meget yngre end ham selv, men det var tydeligt hun ikke havde holdt sværd eller økser før. Hun havde meget der skulle læres, og på en måde havde Felix lidt ondt af hende. Da han var kommet hertil hvade han selv været spinkel og uden meget muskelmasse, så det havde bestemt ikke været let at blive bare en smule mere halvgude-agtig. Alligevel skulle hun nok falde til. 

//woop, ikke så langt :/

"Ja, det kan jeg forstå på det hele," sagde Molly og nikkede stille, da Felix fortalte hvordan folk i lejeren slog hinanden halvt ihjel hver dag, og at de på den måde lærte hinanden at kende. "Folk ser også ud til, at være rimelig vant til at blive slået halvt ihjel hver dag. Det er ret skræmmende," sagde hun, og gjorde en lille gestus mod nogle af de spisende, leende halvguder der sad rundt omkring i spisepavilionnen.
Felix spurgte hvem hun var datter af, og helt automatisk var hun ved at svare det hun altid havde gjort, når folk havde spurgt ind til hendes forældre. Navnet på hendes højtelskede mor Lori Raeken hvilede et milisekund på hendes læber, før hun tænkte sig om og usikkert svarede "Eros." Hun var en smule i tvivl om udtalen af hendes fars navn, da Græsk Mytologi ikke ligefrem var det hun havde beskæftiget sig mest med i sit liv. Ikke før nu, anyway. "Han er vidst gud for erotik eller sådan noget ..."

// Det er mit heller ikke ...

Felix så rundt på halvguderne og vippede en smule med hovedet. "Skræmmende... Altså du får det jo lært hen af vejen, vi lægger ikke ud med at skubbe dig ind i armene på en trænet søn af Ares." Han lo lidt og trak på skuldrene. Han havde også syntes at det var uhyggeligt at skulle slås med store våben og skarpe knive, men nu havde han været så tæt på diverse våben at han ikke tænkte sådan over det. 
Hans hoved drejede i et ryk da hun sagde navnet på hans far. Hans øjne blev store og hans åbnede munden. Uden at tænke over det smed han sin mad på jorden og tog hendes hænder for at snurre rundt. "Vi er søskende! Kom med, kom med!" Han lo lidt og trak hende med sig hen til bordet hvor de andre sad og satte sig med hende ved sin side. "Jeg vil vide alt om dig! Hvor du kommer fra, dine evner. Vi vil bo sammen, i samme hytte. Jeg kan starte ud med at træne med dig, og senere kan du træne med de andre. Ej fortæl!!" Han smilede stort til hende og var meget interesseret.

Mollys så forskrækket til, da Felix pludselig tabte al hans mad på gulvet foran dem.
I et øjeblik troede hun at hun havde sagt noget forkert, eller at han havde fået et hjertestop eller noget, men så greb Felix fat i hendes hænder og udbrød højlydt
"Vi er søskende!"
Rundt omkring ved de andre borde sad folk og kiggede på dem, og nogle få smilede endda over situationen, men knap havde Molly nået at tænke så meget som en enkelt tanke omkring de andres stirren, før Felix havde trukket hende med hen til det bord der tilhørte Eros' børn, og havde fået hende placeret hos hendes andre såkaldte 'søskende', mens han jublende forlangte at vide alting omkring hende.
"Wow, wow, wow, sæt lige farten ned kammerat!" sagde Molly, da han begyndte at snakke noget om træning, og holdt en hånd op for at stoppe Felix' talestrøm.
"Nu skal jeg lige have noget på plads. Du er min halvbror, fordi du er en af Eros' sønner, og vi skal bo i en hytte sammen med resten af vores halvsøskende eller hvad?" Hun kunne mærke Felix' ivrige blik på hende, men sørgede alligevel for at tale langsomt, hvilket var mere for hendes egen skyld end nogen andens.
"Og hvad pokker mener du med evner?" Det var alt sammen meget forvirrende for Molly, og hun brød sig bestemt ikke om at være forvirret, men forhåbentlig kunne Felix komme med nogle lidt mere uddybende forklaringer omkring ... tjah, alting!

Felix så overrasket på hende da hun stoppede hans spørgsmål og snak med han lod hende og lagde i stedet hovedet på skrå for at lytte til hvad hun havde at sige. Han havde selv været heldig nok til at blive modtaget af en af sine halvsøskende, og havde syntes at det var meget nemmere når nu de havde ting til fælles.
Han smilede stort til Molly og nikkede. "Jaer, jeg er søn af Eros. Så halvsøskende, ja. Og nej det er ikke kun vores søskende der bor der. Alle de andre underguders børn bor der også. Selene, Janus, Lyssa, alle deres børn bor i vores hytte også. Der er lidt trængt, men vi er gode ved hinanden så det går." Han trak på skuldrene med et let smil og så ivrigt på hende. Han elskede nye mennesker og specielt nye søskende. Han var efterhånden overrasket over hvor mange de var. 
Han lænede sig over bordet i hendes retning da hun spurgte om evner. "Ser du, vi har forskellige evner, typisk noget der har med vores gudommelige forældre at gøre. Jeg har kun opdaget en indtil videre. Jeg rammer altid plet med bue og pil og løber ikke tør for pile. En af vores brødre har noget med overtalelse. Der er sådan forskellige ting. Har du lagt mærke til noget specielt som du kan? Det er altid sjovt at udforske sine evner." Han smilede spændt og håbede hun havde en evne at fortælle om.