En mere til samlingen! (Molly)

Hytten var det bedste sted at hænge ud, midt på dagen. Der var få hjemme, da de fleste havde travlt med træning, opgaver eller pligter. Eller også var de sociale med andre.
For Nolan var det noget af det samme, selv om han for det meste snød sig ud af pligter og overtalte folk til at glemme ham, når der blev uddelt opgaver, hvis der endelig var en han måtte komme med ud på. Han var forfærdelig til at slås, til at bruge våben og det gjorde at han sjældent blev valgt til en mission.
Han trådte ind i hytten og lynede op i trøjen, han havde på, før han vrængede den af. Den var fugtig efter den lette regn udenfor, men det var rart det endelig var ved at blive lidt køligere udenfor, efter nogle lidt for varme dage. Hvis man spurgte ham. Trøjen blev smidt over en stol, før han tog trappen med to trin ad gangen. Da han nu var ovenpå, der mest bestod af endnu flere senge, smed han sig på maven, på sin redte seng og trak vejret dybt. Åh ja!
Han var iklædt nogle shorts, hans sko blev vrænget af og faldt på gulvet med et lille bump. En T-shirt. Det brune hår var fugtigt, efter at have været udenfor og hang mere eller mindre ned over hans ansigt. Han lukkede øjnene og trak vejret dybt igen, som han nød fornemmelsen af den bløde seng og duften af den. Han puttede ansigtet ned mod dynen og følte sig godt tilpas. Han havde været ovre for at spise lidt og skyndt sig tilbage, inden nogen kunne forlange han hjalp med noget. Han stak altid af, men det kombineret med at folk ofte mente han var ganske charmerende, gjorde at han hverken var direkte elsket eller hadet. Han mere eller mindre var der bare, lallede lidt rundt, mens alle andre tog det hele lidt for seriøst. Til sidst vendte han sig om på ryggen og lagde armene bag hovedet, som han studerede sine drømmefangere. Alle i forskellige størrelser, med forskellige mønstre og ting. Nogen med fjer, nogen med muslinger, forskellige tråde med forskellige farver. Han elskede drømmefangere. Ved siden af ham sov hans lillebror, Felix. Og eller var huset beboet af mange andre børn af underguderne. Der var flere børn af Eros også.
Hans ene arm gled fri og han rørte let ved halskæden med de 10 perler. Han forstod ikke ideen bag halskæden, men han havde vænnet sig til at have den på.
Til sidst satte han sig op igen, da han hørte et fjernt brag. Tordenvejr! Det var hyggeligt. Mange søgte ind i deres hytter til det drev over, hvilket gav grobund for snak og lege. Også i denne hytte, der normalt var ganske fyldt op. Selv om underguderne ikke blev set som lige så specielle, som de andre guder, betød det ikke de fik færre børn. Faktisk måske tværtimod. Hans blik gled ud af det nærmeste vindue, hvor han kunne se himlen farve sig mørkere ude i horisonten. Der ville sikkert ikke gå så lang tid før tordenvejret ville bevæge sig ind over deres lejr.