Tænk. Hvis jeg bare lige tager et par skridt mere, er jeg tilbage i min gamle verden.. Men ønsker jeg det?? - Ann-Sofie xD

af **Annabeth** 6/3/2012, 17:08

Sted: På Halvblodsbakken, ved siden af Thalia's træ.
Tid: Midt på dagen.
Omgivelser: Man kan se de andre halvguder for enden af bakken, men der er ingen lige i nærheden..
Vejr: Ret varmt, med masser af solskin.
Påklædning: http://1.bp.blogspot.com/-4ZTKrblb-q8/TV2B2Q7NBGI/AAAAAAAAAa8/YAFhHC0XvsI/s1600/normal_240433289.jpg + http://www.viecouture.com/wp-content/uploads/2009/04/pucci-patentnetsandals.jpg

Annabeth sad ved Thalia's træ oppe på Halvblodsbakken. Hun kendte endnu ikke hele historien om hvad der egentlig var sket med hende Thalia. Hun satte sig hen til det og lænede sig lidt op ad det. Hun havde brug for at støtte sig op ad noget. Det gjorde hun næsten altid. Specielt når hun sad ned. Hun kiggede ud mod skoven på den anden side af bakken. Hvis hun anstrengte sig en smule, kunne hun sagtens se vejen gennem skoven. Så tæt på. Hvis hun bare lige gik fem skridt eller noget, ville hun være ude. Ude på den anden side. Så ville hun ikke længere være inde i Halvblodslejren. Men det ville hun jo selvfølgelig aldrig få lov til. Og desuden, var det alt for farligt for en Halvgud. I hvert fald for en datter eller søn af nogle af de tolv mægtigste. Selv om uhyrerne tit var ret ligeglade med børn af Afrodite, Demeter og også lidt Apollon. De var nemlig ikke de allervigtigste. Men det var dog stadig sjældent at selv de fik lov tl at forlade lejren. Kun hvis de var på en mission. Men Annabeth vidste også godt at hun ville blive overfaldet af monstre, i det samme øjeblik som hun trådte ud fra lejrens beskyttende skjold. Sådan var det for alle Halvguder. Og det var skam ikke ligefrem særlig fedt. Men hun kunne jo ikke gøre så meget ved det. Annabeth ønskede selv at hun ville få lov til at komme ud på en mission en dag. Men det gjorde de fleste af lejrdeltagerne jo. Så hvorfor skulle det måske lige være hende der blev valgt? Hun vidste godt at det nok ikke ville ske..