Gamle forhold mødes - Alexandra

Sted: New York street
Tid: Middag
Vejr: Skyet
Dag: Fredag
Månede: Maj
Årstid: Forår
Påklædning: Clothes

Cyrus gik i sine egne tanker. Han havde været en tur hjemme i Beverly Hills og var taget tilbage til New York. Han havde nogle indkøb at tage sig af. Han boede også i New York når han ikke var hjemme. Cyrus gik og tænke tilbage til den gang, han var kærester med Alexandra, en pige der var 6 år yngre ham. Han fandt ikke noget underligt i det, men det gjorde mange andre, for de kom sammen da han var 19 og hun var 13 år. Han indrømmede at han tændte på yngre piger, ikke af de små piger, men at en pige var yngre end ham. Han havde taget hendes møgdom, og lige siden dengang, var det slut. Han forstod det ikke helt. Det gik jo så fint, de var tit sammen, og alt det. De var kærester i for en stund, cirka 3 måneder.... Cyrus havde en sort småhullet striktrøje på, og nogle normale grå cowboy bukser, nogle gummi sko. Hans hår sad sjusket og morgen agtigt.
Cyrus gik forbi de mange mennesker, uden om dem, og tænkte tilbage til den gang med Alex, som han også kaldte hende. Alex. Til den gang de var sammen, hun var en lille, og ved at få former, hun mindede aller mest om et bræt, flad. Han forstod ikke helt hvorfor de slog op, men hun slog bare op i hans verden. Af en 13 årige pige, havde hun et meget stort temperament. Et suk kom fra ham, i hans egen verden var hun den dejligste pige, og det virkede nu som om hun hadet ham, eller det følte Cyrus det som.

Hvad gjorde jeg galt? Mumlende han for sig selv, og så ned i jorden. Meget muligt det var 4 år siden at han og hun gik hver fra sit. Men han prøvede sommetider at finde hende. Ikke for at såre hende, men for at snakke med hende, kysse hende, kramme hende, fortælle hende at hun er smuk, lige meget hvad, i hans øjne.
Cyrus så til siden, og stoppede kort op, da der var rødt lys. Der gik ikke meget tid før han gik videre over vejen. Det var underligt at tænke, han havde ikke set hende i et stykke tid, mon det snart blev lavet om? Cyrus lagde hænderne i lommerne og gik i sine egne tanker og undgik at gå ind i fremmede. Han var godt tilfreds med at være hvor han var endt. Digter. Hans drømme om at digte for en pige var muligvis langt væk, men de kom tættere på end hvad Cyrus gik og troede.

Clothes.

Alexandra havde været ude af lejren for en gangs skyld. Hun havde brug for at slappe lidt af og havde derfor valg at tage sig en tur ned af gaderne i New York. Lige nu befandt hun sig på gaden New York Street. Hun kiggede lidt i vinduet med nogle hatte. Der var både store solhatte og små bowlerhatte. Hun overvejede at købe en kasket før eller siden, men det blev ikke i denne butik, nej tak. De havde kun ting med hæslige farver! De farver klædte hende over hovedet ikke! Hun grinede lidt og prøvede en af hattene på. Det var en lille sort bowlerhat. Hun kiggede sig i spejlet. Den var egenligt meget sød, men hun tog den af igen og satte den på plads. Hun skulle have en kasket og ikke en bowlerhat, den kunne komme senere. Hun smilede og gik videre med nogle skridt som vidste hun havde god tid.
Alexandra var iført i en hudfarvet skjorte og nederdel, som egenligt kunne minde lidt om en kjole. Nederdelen var forholdsvis kort, og vesten viste egenligt også meget af kavalergangen. Vesten havde ingen skuldre og med elastik for neden. Nederdelen var egenligt gennemsigtig, men dem der havde lavet nederdelen havde selvfølgelig sørget for, at der var noget i samme farve af stof, som nederdel inden under. Hendes sko var nogle store brune støvler med snørrebånd. Hendes hår sad løst, men var svunget hen over venstre skulder.
Hun havde for en gangs skyld ikke skulle kigge sig over skuldren hvis nogle fulgte efter hende. Hendes parader var langt nede på jorden. Der var så mange mennesker, så folk ville nemt reagere hvis hun blev bortført eller noget i den stil. Hun var så afslappet som hun næsten over hovedet kunne blive. Selvom det var skyet syntes hun det var dejligt her nu.
Alexandra stoppede op, da hun kom til et lyskryds. Der var rødt. Hun kiggede ned på sit armbåndsur. Det var omkring middags tid. Hun fulgte øjnene lidt med sekundviseren og så at den stoppede. Hun rynkede på panden og begyndte at banke sin pegefinger på uret glas. Hun kiggede lidt irriteret på det, men uret begyndte igen. Hun kiggede op og folk begyndte at gå hen over vejen og hun fulgte automatisk med. Normalt gik hun bare over og uden om folk. Men denne gang, kom hun til at ramme ind i en med skuldren. Hun vendte sig hurtigt om. Havde næsten kun lige gået ind i hinanden og hun havde reageret. Hun holdt sine hænder op omkring brystet med håndfladerne mod ham hun gik ind i og med fingrene spredte. Hendes øjne var næsten helt lukkede og hun kunne næsten ikke se hvem det var. Men det hår, sådan som stilluetherne faldt hen over ansigtet fik hende stil at stivne et kort sekund. Hun begyndte at ryste og stramme i musklerne. ”U-undskyld”.

Det var Cyrus. Hun vendte sig hurtigt mod den vej hun var kommet fra. Løb diskret så hurtigt hun kunne. Hendes hår havde revet sig ned fra hendes skulder og fløj lidt i luften da hun løb. Kiggede sig nogle gange tilbage, men kunne ikke se ham. Måske var han gået videre. Måske kunne han ikke genkende hende? For en sikkerheds skyld, tog hun fat i en stor sommerstråhat med rødt bånd og satte den på hovedet, og lod som om, hun tjekkede priser på nogle af hattene.
Hendes krop rystede stadig. Hun håbede inderligt på han ikke havde registreret hende. Først nu slog det hende hvor dum at hende det havde været at løbe tilbage til hvor hun var kommet fra. Han havde større mulighed for at finde hende på denne måde. Hendes øjne blev store af skræk. Hun håbede ikke at han så hende. Hun stod meget tæt op af en væg, håbede inderligt at man ikke ville lægge mærke til hende på den måde.

Cyrus stod i krydset og ventede på at de måtte gå. Han var i sin egen verden og gik da andre gik. Han mærkede en der ramte ind i ham, han rettede blikket ned og genkendte personen med det samme. Alexandra Litthle. En sød og uskyldige pige, eller i hans verden. Hans ekskæreste. Han så hvilken vej hun løb da hun opdagede det var ham. Han stoppede lidt op, og så hvilekn vej hun løb.
Cyrus tænkte lidt og begyndte at gå den vej hun løb. Han gik lidt hurtigt efter hvilken vej hun løb. Han kunne genkende hendes hår bag fra og havde ikke svært ved at følge efter hende. Han gik roligt og lod lidt som om han ikke vidste hvor han skulle lede, men det vidste han dog. Han kunne lige se over nogle folk og så hun tog en eller anden form på hat på, og gemte sig. Det gjorde det svære, men han kunne lide det. Cyrus kom hættere på hende og drejede så. Han valgte at tage en anden vej, så det lignede han gik sin vej igen. Men han gik bag om en bygning og kunne nuppe hende.
Han gik med lette skridt og nærmede sig gyden ud til hvor hun var. Han gik langt muren og stoppede lige ved kanten. Han kunne lide se hende og tog fat i skulderen på hende, og trak hende op ad muren, stillede sig foran hende, med hænderne på hver siden af hende. "Hej min pus," sagde han og plantede et utroligt blidt kys på hendes panden, som han læber kun lige rørte hendes kud og intet andet..

Alexandra trak vejret forholdsvis hurtigt. Hun skulle samle tankerne. Hun skævede ud fra hattens kant og så han gik forbi. Hun kunne ikke lade være med at holde vejret mens han gik forbi hende, da han gik tæt på hende. Da hun så han var kommet længere frem åndede hun hårdt ud. Hendes hænder søgte hattens kant. Let lod hun hendes fingre glide hen over hattens kant hen på den modsatte side. Hun tog hatten af og holdt den med begge hænder og kiggede ind i den. Den var faktisk behagelig at have på, måske skulle hun købe den? Hun rystede på hovedet og satte den på plads i endnu et suk.
Alexandra mærkede en hånd på hendes skulder og blev skubbet op af en mur med et lille bump. Hun tog hurtigt hænderne op foran brystet i en slags forsvarsposition. Hun kunne høre at nogle hænder blev placeret tæt på hendes ører og kiggede så op, samtidig med hun sænkede paraden.
Så snart hun havde nået at få plantet et blik på personen der havde presset hende op mod muren, spændte hun op i hele sin krop. Cyrus havde narret hende. Hun var alt for nem. Selvfølgelig kunne han genkende hende, selvfølgelig slog hendes tøjvalg og hår ud fra andre. Alexandra ville egenligt krybe ned og løbe væk. Hun nåede ikke længere end at tænke tanken, før hendes pande blidt blev berørt at hans bløde og varme læber. Hun pressede sig selv væk i forskrækkelse, men glemte væggen bag hende og kom kun få centimeter længere væk end før. Hun kom ikke til skade af det, men blev nærmest bare mindet om at der ikke var noget sted at løbe hen.
”Hvad vil du mig” sagde hun og skævede væk, mens hun trak skuldrende op til sig. Hendes tænder gik efter hende rødlige læbe i nervøsitet og bed ret godt til. En lille metallisk smag bredte sig hende mund, men det var så lidt at det nærmest forsvandt lige så hurtigt som det var kommet. Hun var blevet ældre og var nok mere indbydende nu, end sidst de så hinanden. Den gang var hun kun tretten. Nu var hun sytten. Fire år havde givet hende en flot talje, et større bagparti og en pænt formet brystkasse.
Om han var i gang med at sige noget, eller om han var færdig, vidste hun ikke men kom blot med et lille fortabt piv. Hun kiggede ned mod sin skulder og noget af hendes røde hår lagde sig for hendes øje. Ville han ikke bare lade hende være? Lade hende gå og trække vejret?
Alexandra havde set Cyrus nogle enkelte gange, men hun havde altid formået at stikke af eller gemme sig godt nok til at kunne slippe fra ham. Fire år havde hun gået og gemt sig for ham.

Cyrus fandt sig selv rimelig smart, nu hvor han havde hende op mod en mur, samt havde givet hende et rigtig stort chok. Det kunne da ikke være bedre? Han så hvordan hun trak hænderne op,og trak sig op mod væggen da han rørte hende med sine læber. Et smørret smil kom ovr hans læber. Hun var bange. Hun var sød. Cyrus så på hende med bløde øjne, og lagde armene (under armene) op ad muren, så det var svære for hende at stikke af, han stod tæt mod hende. "Alexandra Litthle.. den smukkeste lille blomst jeg nogen siden har set ...nøgen.." sagde han og lagde et kys mod hendes pande igen. Han sukkede let i kroppen, og så ned af hende. Hendes flotte krop. Barm, røv og det hele. Hun var blevet meget smukkere. Nu var hun en kvinde efter hans smag.
Cyrus lagde hovedet en smule på skrå. Hvad ville han? Hmm... "Sige hej til den smukkeste pige.." sagde han og tog den ene hånd og lagde den ved hendes kind og nussede hende svagt med tommel fingeren. Han kunne let bare tage hende og unytte hendes krop. Men nej. Denne gang skulle hun selv være med til det. Han tog hånden og kørte den ned af hendes arm. "Er du bange for mig?" spurgte han og bukkede hovedet ned og kyssede hende blidt på halsen.
Man kunne godt sige at Cyrus stadig var forelsket i hende. Han havde ikke set meget til hende, men han havde nogle ting, og særligt en tind der var hendes dyreste eget. Hendes møgdom. Blodet fra den. Cyrus havde faktisk gemt laget hun blødte op. Og han kunne fakisk bruge det mod hende. Han stillede sig tæt mod hendes krop. Krop mod krop. Han hviskede i hednes øre. "Hvad kan jeg gøre for at gøre dig ...frisk?" spurgte han og lagde et blidt kys mod hendes øre.

Cyrus havde lagt sig tæt op af hende. Allerede for tæt. Hans ord startede med at flyde stille og roligt igennem hende, men et ord skar igennem hende. Hun kiggede lige frem for sig. Ordet flåede hende nærmest i stykker. Nøgen. Hun var næsten lammet. Hun gjorde intet ved at han kyssede hende på panden. Hun var nærmest på randen til bare at give op – hvis ikke hun lige havde lagt mærke til hans blik der kørte sig op af hende. Det var som om hans hænder kørte op og ned at hende som koldt vand ned at ryggen. Hun svajede i ryggen ved en fejltagelse, ved hans næste sætning, og lod sin overkrop glide lidt op af hans. Hun fik dog hurtigt tanken om hans hænder, over det hele, væk.
Bare sige hej. Ikke andet? Hendes fingre foldede sig sammen prøvede at beherske sig. Da han lagde sin hånd på hendes kind fik hun revet sig lidt med af kærtegnelsen, halvt om halvt. Hendes ansigt nussede sig lidt ind i hans hånd, men dette fik også hendes hoved til at sige fra og 'skubbe' hans hånd væk ”Heh—Hej” hilste hun en smule grødet og hæst. Det var som en trance hver gang han rørte hende. Han var så blid og så-... Hun klemte øjnene sammen. Nej! Han drak hende fuld og udnyttede hende.
Hans hånd der blidt kørte ned af hendes arm gav hende kuldegysninger. Hun rykkede sig lidt væk fra hans hånd, glemte lidt om at hans anden arm stadig var der. Hendes øjne kørte fortvivlet frem og tilbage i hans øjne. Da han bukkede sig ned, drejede hun hovedet væk så hendes hals blev blottet til ham. Han læber var varme og bløde, ville næsten få hende til at falde på knæ. Han forhindrede det dog selv da han lagde sig helt ind til hende. Hun kunne ikke andet end at indrømme at han var dejlig, men hun ville aldrig kunne tilgive ham, aldrig.
Han hviskede ind i hendes øre. Hårdt og tungt trak hun vejret. Samlede sig kræfter. Hun vidste at hun ikke ville komme helt nemt fra ham. Nå han havde fundet hende, ville han nok være lige som et myggestik, ville ikke gå væk før efter lang tid, og hvis man kradsede for meget på det, ville det kun blive værre og muligvis udvikle sig. Hun sank en klump og holdt vejret. ”Hold... Dig fra mig...” hviskede hun og med lidt besvær hun sine hænder mellem dem. Den ene på hans mave, og den anden på hans brystkasse.
”Vær sød a-... Hold afstand..” sagde hun med en svært behersket åndedrag ”Gå væk..-” hun overvejede et øjeblik hvad hun skulle gøre og trykkede så til på hans brystkasse og mave så der kom noget afstand mellem dem. ”Nu!” peb hun skingert. Enkelte var stoppet kort op og kigget før de var gået igen. Selv på gaden var man ikke sikker længere. Hun slap hans mave og lod sin frie, højre hånd komme med et flyvende fladt slag mod hans kind. Hun håbede virkelig hun ville ramme, ellers ville hun være på den. Hun havde lagt virkelig meget kræft i hånden og håbede ikke den kræft ville gå til spilde ved at ramme forbi.

Cyrus mærkede henedes frygt. Hans blev lagt på hende, og han kunne se noget i hendes øjne. Som at se tilbage i tiden. Han havde aldrig tænkt over det der var sket, kun at han faktisk savnede den gang han kom sammen med en lille pige. Han måtte indrømme, han tændte på små piger.
Han så og mærkede hun skubbede hans hånd væk ved at rykke sit hoved. Han sukkede svagt og så ned. Han begyndte roligt at ind se sine fejl, men de kunne ikke laves om. Hendes hej var overraskende efter hans mening. Cyrus så på hende med et mindre alvorligt blik. Det var tænkte lidt over det, faktisk meget. Hans hånd der havde kørt ned af armen på hende, blev slået op mod væggen ved hendes hoved. Han mærkede hun skubbede ham lidt og han lod sig rykken, han skulle ikke voldtage hende igen. De ord smagte klarmt efter hans smag. Han sank en klump og lod sit blik være på hende. Kun på hende øjne. Som om han prøvede at læse hende, men det kunne han ikke. Hendes ord, han skulle holde sig væk fra hende, han nåede lige at kigge væk for en stund da han vendte blikket mod hende igen, kom en hånd flyvende, han rykkede hovedet lidt væk, hendes finger spidser snittede hans kind. Han drejede hovede og rykkede kæben. Han overvejede. Han fjerdende sine hænder fra hende, og rykkede sig lidt væk fra hende. Cyrus stillede sig med siden til hende. 1..2..3...sekunder og med et for han opad hende igen, gav hende et kys på munden og tog fandt i hende hænder slog dem op mod muren, og holdt hende fast. "Alexandra..Prøv og lyt.." sagde han lavt og hviskede ind mod hendes næsetip. Han lagde hovedet mod hendes og tog vejret roligt. "Jeg dummede..jeg var som ræven der stajl hønens æg, og lod dig leve i frygt for det skulle ske igen.. Jeg er blevet ældre, og du er..giv mig en chance..jeg ved jeg var brutal mod dig, tog den i din unge alder, uden at være bild.. Men tilgiv mig....-" sagde han og sukkede svagt.. "Jeg har altid elsket dig.." sagde han og håbede hun ikke ville sparke efter ham...

Alexandra kunne se at da hun skubbede ham lidt væk at han holdte lidt afstand, tænkte. Slaget var allerede plantet men snittede dog kun. Han var heldig at det ikke var ramt perfekt, så ville der nok havde været en anden reaktion. Var det slag virkelig nok? For han rykkede sig jo lidt væk.
Hun havde haft sine skuldre spændt op og sænkede dem nu, da han stod med siden til. Det tog dog ikke mere end få sekunder før han nærmest overfaldt hende. Hun følte hun blev trykket op af muren. Hans kys var kommet overraskende og uvelkomment. Hun havde spændt op i hele kroppen og faktisk stod lidt på tær med den ene fod, den anden fod havde egenligt prøvet at sparke ud efter ham da han kom farende, men hende ben ramte så meget ved siden af og var endt på den anden side af hans. Noget som særlig kunne virke kærtegnende, hvilket hun virkelig ikke ville have det til. Hendes arme var slået op af muren, selvfølgelig for at hun ikke skulle slå ud efter ham, for det ville hun have gjort. Hans hænder ville sikkert kunne mærke hendes scener og muskler hæve sig lidt, fordi hun spændte i armene for at kunne enten fjerne ham eller slå ham. Hendes håndrygge gjorde ondt, sveg lidt. Der var nok kommet nogle små hudafskrabninger af at være slået så hårdt ind i muren. Hun følte sig krænket og egenligt også ydmyget. Hun kunne ikke få ham til at holde fingrene for sig selv.
Hvorfor skulle hun lytte? Han var så voldsom, men måske også for at hun skulle lytte. Men hun ville ikke! Hendes håndrag var hurtige, lettere irriteret og hårde.
Alexandra tog nogle virkelig hårde åndedrag, før hun havde fået samlet en sætning. ”O-o-og du syntes ikke” sagde hun lidt stammende. Lidt i tvivl om hun turde sige mere. Hun var næsten bange for at det kun ville gøre det værre. ”At... Du er brutal ved mig nu?” Hendes åndedrag var stadig hårde og strenge. Det var meget som om at der var to sider af hende der bare kæmpede mod hinanden. En som syntes han stadig var dejlig at være i nærheden af, og en som bare ville væk så snart det kunne lade sig gøre. Hendes spændinger i kroppen fik hendes arme til at ryste lidt. Hun lukkede øjnene kort. Tænkte over noget mere at sige.
De lyseblå øjne åbnede sig og kiggede skiftevis i hans øjne. Hun var stadig bange for ham selv om han havde sagt alt det med at han havde gjort det forkert. Men selvfølgelig så var det jo af ren lidenskab han havde gjort det... Hun overvejede en sætning, men den ville være for voldsom, særlig nu hvor de var i trængt offentlighed.
”Hvordan skal jeg kunne stole på dig” sagde hun med en mere hård stemme og spændte i skulderene. ”Selv om du tog noget den gang, er der stadig noget at tage – massere at tage,” sagde hun og blev lidt rød i hovedet af sine aggressioner, men også af den stilling hun havde. Hun stod og overvejede sine muligheder. Det var næsten lig nul for at kunne slippe væk fra ham nu. Muligheden for at slippe væk fra ham uden at have noget seksuelt var større. Men muligheden for at få noget seksuelt var lige så stor. Muligheden for at hun kom til skade var nærmest ikke andet end muligt. Muligheden for at hun kunne tale sig ud af det hele, var ligeså stor som hans var.
Alexandra forsøgte lidt igen med at få ham til at give hende mere plads, hun følte sig næsten offentligt voldtaget. En smerte steg op fra hende ene fod af. Krampe. Smerten og stivelsen gik direkte op i hendes ryg. Hun sank lidt sammen, men ikke mere end at hun var blevet lidt mindre end normalt ved at hun havde bukket lidt i knæene.

Cyrus tænkte ikke meget over om det gjorde ondt på hendes hænder, han kunne blot mærke nogle scener og muskler spænde sig, han vidste hun havde mange flere muskler end hvad hun viste ham lige nu. Han mærkede benet om sig, han undrede sig lidt, men havde på fornemmelsen at det ikke var hvad hun ønskede, blot hednes uheldige dag.
Cyrus trak lidt på skuldrene og så kort væk. Han så på hende, hun stammede. Det var ikke et godt tegn, det havde det jo aldrig været. Hun fik fuldt ført sin sætning og det kom ikke bag på ham. Han var en smule brutal, men det var for at få hende til at lytte, det var, efter hans mening, den eneste måde at få hende til at forstå han savnede hende og havde såret hende ved at tage hendes uskyld. "Jo, men Alexandra..Jeg vil jo ikke skade dig.." sagde han og så lidt ned mod jorden. Han tøvede en smule og vendte blikket mod hende igen, hendes øjne var lukket, han sank en klump og blev en smule usikker, men da hun åbnede de to blå øjne igen, gemte han usikkerheden borte og lyttede til hvad hun sagde. Han så lidt bange på hende med blikket, men ikke at han selv vidste det. Hans øjne rykkede sig hele tiden at den bange anelse. "Fordi jeg elsker dig...Du den eneste røde roser der har torne og.." han stoppede sig selv og så lidt væk fra hende. Han var måsle digter og sangskriver, man at udtrykke sine følelser uden nogen skrevet tekst fra sig selv, gjorde det, det meget svært for Cyrus at udtrykke sine følelser for Alexandra.
"Hvis jeg kunne give dig den tilbage, gjorde jeg det gerne..." sagde han og så ned mod jorden som et tegn for fortrydelse. Han sukkede svagt for sig selv, og så kort efter på hende igen. Hun sank lidt sammen, han vente blikket mod hendes fod, som krampede sig. Han overvejede at gøre noget, men valgte blot at slippe hendes hænder og løfte hende op som hun var nygift med ham, han havde bosat sig lidt i New York, det var den eneste mulighed for ham at komme væk fra Lejren for en kort stund end at tage hjem. Han holdte hende ind til sig, kun for at sikre sig ha ikke tabte hende. Han gik med nogle hurtige og lange skridt. Godt for ham, at hans hotel værelse var lige i nærheden. Han sagde ikke noget, hen så faktisk heller ikke på hende, han gik med blikket frem ad, ned ad stien, forbi en bager og der var det. Yorker hotellet, han åbnede døren og gik hen til elevatoren, en mand trykkede på knappen for ham, og ind gik de to, og Alexandra blev ikke slippet før om kort tid. Der stod de. I en elevator, mens de ventede på den kom op til hans værelse. Der gik nogle korte minutter og der var de, Cyrus gik ud med hende, og gik hen til døren, han lagde hende kort over sin skulder og låste døren op og gik der efter ind på værelse, lukkede døren og gik hen til sengen, han lagde hende og gik væk der fra, han satte sig i en stol lidt der fra og kiggede på hende. Hvad skulle han sige, hvad skulle han gøre for hende?

Alexandra stirrede på ham. Svarede ikke på noget han sagde. Man kunne bare se hendes tanker kørte i frit gear og ikke ville stoppe. Nogle gange var tankerne vrede, andre gange bange og deprimeret, og nogle af dem var helt tændte og fristede.
Hun kunne dog ikke lade være med at blive lidt glad over hans få ord. Men var også glad for han stoppede. Han formulerede sig kringlet. Men han forstod da at hun var en rødhåret kvinde med temperament. Eller det var i hvert fald det hun tog det som.
Alexandra fik slet ikke sagt noget før hun lå i hans arme. De første sekunder var hun lettere overrasket og en smule paralyseret. Det tog dog kun lidt tid, før hun begyndte at komme til sig selv.
”Cyrus...” sagde hun i en lettere streng tone. Hvad ville han med hende? Da han gik ind på et hotel begyndet hendes krop at spænde. Men kramperne gjorde det ulideligt så hun strakte sin fod på i luften, for at strække musklen lidt ud. Da elevatordøren blev åbnet sænkede hun benet igen. Det var ikke så slemt mere, gjorde stadig lidt ondt, men ikke nok til at hun ville jamre. Mens de stod i elevatoren kiggede hun på ham. Prøvede at læse hans blik. Men det var svært. Desuden var hun ikke med front til ham, så hun ville ikke kunne læse det ordenligt. Da dørene så åbnede kunne hun ikke holde noget hysteri i sig og begyndte at prøve at rude sig ud fra hans greb. Men på en eller anden måde så fik han hende hen over skulderen og hun kunne hører han åbnede døren. I mellem tiden, mens hun lå hen over hans skulder, havde hendes fingre fået fat i remmene i hans buskser til et bælte, og hev så lidt i dem, for at måske kunne hive sig ned fra hans skulder. Men det tog ikke lang tid, før hun lå oven på en seng. Hun syntes det hele var gået hurtigt og at hun var blevet lagt voldsomt ned, selvom det måske var meget stille og roligt. Så snart hun fik orden på hvad der var omkring hende, krympede hun sig lidt sammen. Dog synet af at han satte sig ned i en stol lidt fra sengen fik hende til at sætte sig op.
Hvorfor havde han taget hende her op? Havde han måske håbet på at hun lige pludselig ville smide alle hendes tanker om ham og glemme alt fra fortiden og så bare give sig til ham? Hun var i hvert fald ikke så nem længere.
Hun krydsede sine ben og lagde armene over kors og kiggede lidt mut og olmt på ham. ”Hvorfor tog du mig her op?” spurgte hun og truttede surt med munden.

Cyrus så lettede fortabt på hende. Han gad ikke være hjemme, han gad ikke lejren, hvad gad han overhovedet! Han så alligevel utrolig roligt på hende, fra stolen og hen til hende. Hvis han rørte hende kunne hun uden tvivl give ham eb på øjet, men hvis han blev borte følte han selv smerte. Hans fejltrin af at misbruge hende var kommet efter ham, og han følte det, brutalt i sind. Hendes hårde tone fik ham til at se lyttende til hende. Han hverken sagde eller jorden nogen anden form på tegn at han ville afbryde hende. Ikke endnu.
Han lænede sig en smule frem i stolen og så mod hende. "Hvad?" Spurgte han, og efter han spurgte, svarede hun. Ja, hvorfor gjorde han det? "Jeg er ikke sikker på jeg ved det.. Jeg ville have dig tilbage, jeg ved ikke hvad jeg skal sige?" Sagde han og rejste sig svagt. Han tog sig til hovedet og bukkede svagt frem over. "Hvad skal jeg sige?!" Spurgte han vredt mod hende. Chris var som i bur, og hun var den eneste der Kuben tæmme ham og slippe ham fri for den skyld.