Velkommen til min hjemmebane! - Evie

Solen var højt på himlen, og selvom det var lang tid siden Felix havde været hjemme, havde hans krop hurtigt vænnet sig til rytmen og hans jetlag var ikke så slemt. Han var derfor også meget ivrig som han gik gennem gaderne i den lille franske landsby han kom fra. De havde fået en god brunch for et par timer siden ved hans familie, og nu havde de sagt farvel til hans forældre og lillesøster for dagen så han kunne vise sit område frem til hans søster. Det at rejse havde været hendes idé, Felix var ikke typen der kom ud og oplevede. Han elskede at gå i vante rammer og føle sig godt tryg. Frankrig havde derfor været hans bud, da han i hvert fald kendte stedet og det var langt væk fra lejren. 

Kursen var sat imod hans yndlings vej at gå. Der var mange ting han ville vise sin ældre søster. Vinmarkerne, skoven han gik i som yngre, sin gamle skole, søen og så meget mere. Han vendte sig om imod hende med et smil og vinkede hende med. "Kom nu! Der er så meget. Hvad vil du se først?" spurgte han glad mens de gik igennem de smalle gader. Det var sjældent han var så livlig med mindre han var 100% tryg. Med folk der gik forbi og hilste og smil fra gamle venner kunne han ikke mindes at have haft det bedre meget længe, og nu med hans halvgude liv der smeltede sammen med det gamle var alt tæt på perfekt.

Påklædning, klik

---

Selvfølgelig havde Evie forslået at tage ud og rejse, og Frankrig havde hun alligevel ikke rejst til før nu. Der var overnatnings mulighederne i orden, og hun kunne lære noget mere om kulturen her. Evie havde altid elsket et godt eventyr. Felix havde sikkert en masse ideer til, hvad de skulle se - trods alt, så var det hans snit til at møde sit 'game' liv igen. At være halvgud indebar en masse ansvar, men som Evie så tit sagde; Frihed under ansvar. Derfor rejste hun ofte i længere perioder væk fra lejren, bare for at opleve nogle små ting. Men en rejse makker var altid rar at have med sig, så hvad var bedre end hendes lillebror - eller halv lillebror, almost same thing.
Hvad hun ville se først, jamen hun ville elske at se det hele!
"Jeg vil se alt, det ved du. Men du guiden, så du styrer" Svarede hun med et let grin og blinkede kort drillende. De havde samme hår og øjenfarve, de kunne faktisk ligne 'hel'søskende, eller hvad man kaldte dem. Det var nu ret sjovt at tænke på. Evies positive og alt for energieriske personlighed, nød blot at se Felix så livlig. Så fri. Bare være sig selv, ligesom hun altid var.
"Jeg må indrømme, det er rart at se dig så afslappet og glad!" Udbrød hun og strakte armene ud til siden, og drejede rundt om sig selv inden hun forsatte med at gå ved Felixs side. Han vidste hvor livlig og eventyrlysten hun var. Det ville være mærkeligt, hvis han ikke gjorde. Hun var trods alt typen, som kunne stå op midt om natten og gå en tur i skoven - bare fordi, at hun synes det kunne være spændende. Nogle nætter kunne hun finde på at gå ind til Felix eller sine andre halvsøskende, og vække dem for at de skulle gå med hende - det var sket få gange, men det betød blot hun elskede dem jo.
"Så hvad synes du vi skal starte med?"

Felix lo en smule og så lidt forlegent ned. Det var rigtigt nok han sjældent var så sprudlende og glad og nærmest hoppede igennem sin rute. I lejren var han forsigtig, passede sit og turde ikke rigtigt sige noget i frygt for at nogen ville blive stødt og gøre ham noget. Der var et par situationer i lejren der havde gjort ham bange for at tale for højt. Men nu var alt som det skulle være. Han var tilbage i sine rigtige omgivelser med en god blanding af sin menneskelige familie og en af sine guddommelige søskende. Hvis bare verden altid kunne være så let. Men han kendte også til farerne der lurede for halvguder som ham og Evie. Derfor kunne han jo godt drømme. 
"Så kom med her. Jeg tror der er noget du vil finde ret sejt." Han smilede til hende og nikkede med hovedet inden han satte kursen ud af den lille landsby. De skulle ikke ret langt ud før en ruin af en gammel kirke kunne ses, og mens de gik pegede og forklarede Felix spændt. "Det var en kirke der engang husede munke og nonner. Den blev brændt i middelalderen, og er ikke blevet rørt meget siden, ikke engang af arkæologer. Der er blevet hentet de skrifter og smykker der var tilbage, men ellers er de urørt. Det er nu ikke ruinen der er det spændende." sagde han smilende inden han vinkede hende med sig over noget græs og direkte ind til midten af ruinen. Han rodede efter sin telefon i lommen mens han gik og så ned i jorden. Han fiskede den op og tændte lyset så den kunne bruges som lommelygte. "Se det der." sagde han og pegede på en sten der så ud til at have været en del af gulvet. Den kunne nu flyttes, men så ikke ud til at være blevet rørt i noget tid. "Det er lemmen ned til katakomberne under den gamle kirken. Tør du?" drillede han. Hun var ikke bange, det vidste han godt, men han skulle jo spørge. Desuden var det hendes lod som hans søster at tåle hans drillerier.

Der var ingen ord der skulle beskrive, hvor glad hun faktisk for for, at han turde være sig selv med hende. Det var vel altid det man blev mest glad for at se ved sine søskende, når de så var sig selv omkring en selv. Evie var altid sig selv, alt andet ville være kedeligt i følge hende. Hun var bare en person, som elskede at dele sig selv med verden - så hun var noget af en personlighed at have med at gøre.

Evie fulgte Felix og lyttede interesseret til hvad han fortalte. De gik ind i en ruin og Felix tændte lyset. Hun flyttede sine øjne over på stenenen, og flyttede derefter øjnene over på Felix med et kækt smil.
"Selvfølgelig, jeg er altid klar på et lille mysterium." Svarede hun og trådte frem og kiggede nøje på stenenen.
"Lad os få startet dette eventyr." Sagde hun så og vendte hovedet tilbage på Felix.