Bonfire Singing ✝ Alle er velkommen

Det var ikke altid, at Avalanna orkede at tage til lejrbålet og sidde sammen med alle de andre halvguder og halvgudinder, men denne aften besluttede hun sig for, at hun gerne ville. Hun havde ikke noget bedre at tage sig til, og hun havde ærligt talt kedet sig lidt de seneste par dage. Hun havde ikke været sammen med nogle af sine veninder, eftersom de havde haft gang i andre ting, så hun havde sådan set bare været mutters alene. Og det var ikke fordi hun ikke kunne lide at være alene nogle gange, men hun kunne nu også godt lide at være omkring folk. Hun var en people-person. Selvom hun, på den anden side, også kunne være noget af en loner en gang imellem. Det var vel bare en teenager ting. De fleste teenagere havde vel en side af sig selv, som var glad for at være nær andre folk, mens en anden side af dem bare gerne ville lukke verden ude og være alene, væk fra civilisationen. Og sådan havde Avalanna det også. Så nu havde hun ligesom fået tilfredsstillet sin loner-side, så nu var det tid til at skifte til people-pleaseren. Derfor var hun her lige nu. På vej hen til lejrbålet, med et åbent sind og venlighed klar. Hvilket også kunne ses på hendes turkise hår, der denne aften sad oppe i en knold, med en sort sløjfe. Og næsten som var det et tema, bestod hendes sølv og sorte øreringe også af to sløjfer. Det samme gjaldt hendes ring, som var sølv med diamanter. Hendes outfit bestod af en hvid skjorte med sort krave og sorte skinny jeans. Derudover havde hun sorte vans på, da de var behagelige og lette at tage på. Avalanna syntes personligt at hun var en ret så stilrig person, og hun elskede at sætte tøj sammen, shoppe osv., selvom hun sagtens kunne gå ud af en dør uden at have noget som helst makeup på, og bare joggingtøj. Det var meget forskelligt hvor meget hun valgte at gøre ud af sig selv, og det afhang som regel også af lejligheden. Og hendes humør. Men idag var hun som sagt i et godt humør, så derfor havde hun også valgt at gøre bare en smule ud af sig selv. Det kunne hun vel også ligeså godt, eftersom hun ikke havde haft et travlt skema eller noget i den dur.
Hendes skridt nærmede sig bålet langsomt, eftersom hun ikke så nogen grund til at skynde sig med noget. Endelig ankom hun, og satte sig ned på en af de ledige pladser. Der var andre halvguder, men hun var ikke helt sikker på om hun skulle starte en samtale med en af dem. Hun var ikke altid genert, men hun kunne godt være en smule tilbageholdende. Idag var hun godt nok relativt åben, men hun kunne stadig ikke helt finde ud af sit næste træk..

Selvom han havde været ved bålet en time allerede, stod han alligevel for sig selv. Jason var allerede begyndt at overveje om det ikke ville være bedst for ham, bare at vende rundt og finde et andet sted at tilbringe tiden, men lejrbålet havde været det mest oplagte sted, selvom der altid var fyldt, kunne han ligeså let have stød på et venligt ansigt, eller en bekendt, men heldet havde ikke tilsmilet ham denne aften. Han påklædning bestod af en enkelt hvid T-shirt samt et pr lange shorts og så et pr sko. Blikket var rettet fast mod flammerne fra bålet, og over hans skulder var hans pilekogger og bue. Hans hår var blevet markant længere, hans ansigt var der dag gamle skægstubbe, alt sammen noget der fik hans ansigt til at virke ældre og mere hærget selvom tøjet nærmest var ny vasket ligesom ham selv, havde han ikke følt overskud til at tage skægget eller få hans hår klippet, men håret var heller ikke filtret eller usoigneret. Allerede nu var alle de blandede dufte ved at gøre ham irriteret og at der kom flere halvguder gjorde det ikke bedre, der var ikke en velkendt duft der ramte hans næsebor. Ikke en velkendt stemme. Intet han kunne fokusere på og låse hans opmærksomhed fast ved, selvom det var små ting kunne de stadig irritere ham gevaldigt, ikke underligt han var begyndt at bruge så meget tid væk fra andre, ude i skoven hvor han var alene og i fred. Det var da også af den grund at alle dufte og lyde gik ham på, det vidste han da også, al den tid afskåret fra andre lyde og dufte end det man kunne forvente i en skov, ville en flok unge halvguder og gudinder være en for stor omvæltning. Jason burde have valgt en mindre sammenkomst eller begynde så småt at vende sig til at være sammen med andre personer igen, i stedet for den ene han i ny og næ nu stødte på.
Fornemmelsen af endnu en halvgud der var på vej fik ham til at se mod stedet vedkommende kom fra, nej det var ikke en fyr, det var en kvinde han forsøgte at få fat i vedkommendes duft, for at finde ud af om det var en velkendt duft, for at han kunne slippe fra de mange andre der blandede sig med hinanden og irriterede hans næse.

Påklædning
Hår

Det var en relativ lun aften, hvilket Baja selvfølgelig nød.
Ikke at det ikke var varmt om dagen i denne mærkværdige lejer, men af og til blev det for varmt, og derfor fortrak hun hellere de lune aftner.
Hun var ny i halvblodslejren, hvis ikke det var åbenlyst nok på den måde hun vandrede forvirret rundt på, og forsøgte at falde til i denne nye og eventyrlige verden hun var blevet kastet ind i.
Ingen vidste hvilken gud eller gudinde Baja "tilhørte", så derfor var hun blevet bosat i hytte 11 som tilhørte børnene af Hermes - gud for tyve, rejsende og sikkert også mange andre ligegyldige ting - og nogle af dem havde fortalt hende om lejerbålsafterne, der plejede at være der en eller to gange om måneden.
Selvom Baja langt fra følte sig tryg i de nye omgivelser, hvor ordet umuligt ikke lod til at eksisterer, så havde hun alligevel besluttet sig for at tjekke en af disse lejerbålsaftener ud.
Da hun ankom var der allerede omkring 20-30 halvguder samlet omkring bålet, og hyggede sig og ristede skumfiduser.
Flammerne var enorme og det var lidt som om, at jo flere der kom og sluttede sig til den hyggelige cirkel rundt omkring bålet, jo højere og større blev den.
Baja holdt sig lidt i baggrunden og kom til at kaste et blik ned ad sig selv.
Hendes påklædning var utrolig simpelt, bestående af et par lyse denimshorts, en sort t-shirt, en rød flannelskjorte og et par sorte Vans.
Hendes brune hår var blevet flettet til en simpel men elegant side-fletning.
Baja lod sit blik hvile på nogle af halvguderne samlet ved bålet.
De fleste var, ligesom hende selv, klædt i ganske normalt og casualt tøj, mens nogle havde nattøj på og andre stadig var klædt i deres kamprustninger.
Hun så smilende til mens folk lo, sang og havde det sjovt, og ønskede lidt at hun selv kunne være en del af det.
Hvem vidste, måske ville det også ske for hende en dag, når hun engang fandt ud af hvem hendes gudeforældre var.

Avalanna besluttede sig hurtigt for, at hun ikke bare kunne sidde og lade folk komme til hende. Hvis hun ville mingle lidt, så var hun nødt til at arbejde for det. Derfor rejste hun sig også. Hun smilte venligt til de folk hvis blikke hvilede på hende, og så prøvede hun at bestemme sig for hvem hun skulle indlede en samtale med. Der var jo sådan set rigeligt med valg, kunne man jo sige. Og så fik hun øje på en havgudinde der kom gående i netop det øjeblik, og så ud som om hun følte sig en smule udenfor, eller malplaceret. Avalanna syntes heller ikke rigtig hun havde set hende før, hvilket måtte betyde at hun var en nytilkommer. Og dette kunne godt betyde, at hun endnu ikke havde fundet ud af hvem hendes gudeforælder var, eftersom guderne nogle gange ikke vedkendte sig deres børn lige med det samme. Der kunne faktisk godt gå noget tid, hvor en halvgud eller halvgudinde ikke anede hvem hans/hendes gudelige forælder var. Avalanna selv havde det ikke rigtig betydet så meget for, eftersom hun havde boet i Halvblodslejren siden hun var et lille spædbarn, men der var andre, lidt ældre, lejrdeltagere der naturligvis gerne ville vide hvem deres forældre var, så de kunne blive placeret i den hytte de hørte til i. Dette havde Avalanna sådan set også fuld forståelse for. Hun kunne sagtens sætte sig i deres sted, selvom hun ikke personligt havde været der. Men dette var i hvert fald også grunden til, at hun nu bevægede sig hen til nytilkommeren, og smilte imødekommende og venligt til hende. Det kunne være svært at være nye steder, når man ikke kendte nogen og/eller ikke havde nogle venner. Derfor ville Avalanna med glæde hjælpe denne unge pige igennem det. Hun satte sig ned ved siden af hende, og håbede på at hun ikke havde noget imod selskabet. Det var jo selvfølgelig ikke alle der nød at være i andres selskab. Men så ville hun måske nok ikke have dukket på der, for det var ret åbenlyst at der ville være en masse folk ved lejrbålet. Og desuden var hun jo tilsyneladende ny, så der var ikke rigtig nogen der kunne hjælpe hende igennem overgangen. Det virkede da i hvert fald ikke umiddelbart sådan. "Hey. Er du ny her? Jeg synes ikke rigtig jeg har set dig før," sagde hun så med en venlig stemme, der på ingen måde var skræmmende eller intimiderende.