By the bonfire ~ Alexander

Sted ⇨ Lejrbålet
Tid ⇨ Omkring kl. 20
Omgivelser ⇨ Andre lejrdeltagere
Vejr ⇨ Lunt, som altid
Påklædning ⇨ Dette (uden solbrillerne og tasken)
Emnepartner ⇨ @Alexander <3

Som altid, lå der en lun varme over Halvblodslejren. Den beskyttende kuppel, som holdt uhyrer og dødelige ude fra lejren, holdt ligeså uvejr ude. Inde på Halvblodslejrens område, kunne lejren sådan set selv styre, hvilket vejr de havde. Derfor var det også altid godt vejr, med mindre halvguderne ville have lidt sne om vinteren eller lignende. Men selvom det var lunt, var der stadig adskillige halvguder og -gudinder samlet om lejrbålet, hvis flammer lyste stedet op, selvom mørket så småt var begyndt at falde på. Alyssa nåede frem til lejrbålet og bevægede sig tættere på, som hun ledte efter et bekendt ansigt. Der havde været aftensmad ved spisestedet indtil for en lille times tid siden og så var Alyssa blot gået hjem til Hera-hytten. Der havde dog ikke været noget at lave, så hun havde besluttet sig for at tage hen til lejrbålet og se, om der ikke skete noget lidt mere spændende dér. Om ikke andet, var der altid andre halvguder, som man kunne blive holdt med selskab af. Alyssa kendte en hel del af de andre halvguder i lejren, så der var sikkert mindst ét kendt ansigt. Faktisk kendte hun en hel del af dem meget personligt; intimt. Hun havde for vane at komme vidt omkring. Måske en smule for vidt omkring, men altså.

Det var alt sammen på grund af hendes mor. Mange ville måske finde det ironisk, at hun var datter af gudinden for ægteskab og familie, men ikke kunne finde ud af at holde sig til én person. Men det var jo præcis fordi hun var datter af Hera, at hun var, som hun var. Hun havde altid hadet sin mor, lige siden hun havde været gammel nok til at forstå, hvem denne var. Hvilken mor fik et barn, blot så hun kunne efterlade det igen? Og sikke en gudinde for ægteskab, når hun havde brudt sit eget ægteskab, hvilket havde resulteret i Alyssa. Gudinden for familie var hendes mor, og alligevel havde Alyssa rimelig meget været foruden noget som helst familie, hele hendes liv. Hendes far havde ikke været noget værd og hun havde knap haft noget at gøre med ham, selvom hun havde boet hos ham i de første mange år af sit liv. Han havde været en drukkenbolt, som sjældent havde været hjemme, fordi han havde travlt med at komme i slåskampe på barer og lignende. Til tider, kunne han være væk i flere dage, og det havde været de gode tider. Hun havde været selvstændig hele sit liv, fordi hun havde været nødt til det. Men fordi hun ikke havde nogle gode rollemodeller, havde hun også endt ude i nogle problematiske situationer. Hun havde været sammen med kvinder såvel som mænd, bare for at få en pause fra sit eget liv, sine egne tanker. Og så havde det også været ekstra motiverende, at hendes 'mor' sikkert på ingen måde ville bifalde hendes handlinger, selvom denne selv havde været sin husbond utro med Alyssas far. Og flere dødelige mænd, da Alyssa ikke var det eneste barn af Hera i lejren. Men altså, hun var blevet som hun var, og sådan var det bare. Ligesom alle andre, var hun blot et produkt af sine omstændigheder. Og på trods af sine omstændigheder og lod i livet, syntes hun nu selv, at hun havde klaret sig ganske udmærket. Hun var en intelligent ung kvinde, som forstod, hvordan man skulle klare sig selv. At hun så havde nogle tillidsproblemer og fandt det umuligt at binde sig til en anden person, var en mindre detalje. Eller i hvert fald en detalje, som hun kunne leve med.

Outfit

Det virkede som en fælles ting blandt halvguderne i campen, at deres forældre på den ene eller anden måde havde svigtet dem. Hvis man så også læste de mange beretninger der var, om græske helte og sagn, så var det ikke just imponerende hvordan de var som forældre. Tværtimod. Forældrene var aldrig imponerende i disse historier, så det virkede måske egentlig meget naturligt, at de fleste havde det svært med deres mor eller far. Guder pfft...
Der var ikke meget guddommeligt over Alexanders far, tværtimod.. Så havde han været der en gang i Alexanders liv, hvor så han knap nok sagde hej, inden han tog hans mor med..

Det var dog en helt anden historie end den, som blev delt omkring bålet i aften. Der var blevet delt historier, spillet musik og grint omkring bålet. Røver historier om hvad de andre halvguder havde gjort, til træning og under missioner de enkle havde været på. Nogle var direkte løgnhistorier, men ikke desto mindre end en god historie. Selv havde Alexander deltaget aktivt i snakken omkring, hvem som løg og hvem der snakkede rigtigt.
Det var som altid dejlig varmt, så Alex havde trukket ærmerne op på sin t-shirt, og sad med guitaren i hånden, hvor han hurtigt spillede en lille melodi, som en af andre camp beboer sagde en løgnhistorie.
"Du er så fuld af løgn, det er da helt vildt." lød det grinende, inden han flyttede knæet op, så guitaren kunne hvile på den, inden han spillede lidt melankodisk melodi.

Da Alyssa nåede hen til lejrbålet og havde set sig om lidt, fik hun hurtigt øje på et velkendt ansigt. Halvguden sad med en guitar i hånden, som han spillede på. Alexander. Alyssa havde efterhånden kendt ham i en del tid og han var en af hendes gode venner. De havde ofte rodet sig ud i alverdens problemer sammen, da de begge havde en tendens til at bryde flere regler, end de fulgte. De nød begge en god fest og havde også til tider nydt hinanden, når humøret havde ramt dem. Eller når alkoholen havde ramt dem. Ofte en blanding. Men dette påvirkede sådan set ikke deres venskab, der alligevel altid havde været meget flirtende. Som Alyssa dog havde en tendens til at være med alle. Grundet Alexanders egen flirtende natur, var det måske ikke så underligt, at deres venskab nogle gange blev lidt ekstra… venskabeligt.

Hun bevægede sig hen imod Alexander, som hun kunne se bedre, jo tættere på hun kom. Hun så, hvordan han grinte, inden han satte sig anderledes, med knæet oppe og guitaren hvilende på den. Hans t-shirt gjorde hans tatoveringer meget tydelige, men det var bestemt ikke en dårlig ting. Faktisk, var der absolut intet dårligt ved Alexanders udseende generelt. Hvilket bestemt også bidrog til deres flirtende og ikke helt uskyldige venskab. Hun gik hen og satte sig ned direkte ved siden af ham, inden hun drejede nakken, så hun kunne se direkte på ham og sendte ham et flirtende smil – som egentlig rimelig meget bare var hendes sædvanlige smil. "Hej flotte." Det var en meget almindelig hilsen imellem dem. Sagt med hendes britiske accent, som hun endnu havde, selv efter alle de år i lejren. Hun kiggede lidt omkring, inden hun rettede opmærksomheden tilbage til Alexander, som syntes at se endnu bedre ud i lyset, som lejrbålets flammer kastede over lejrdeltagerne, der sad rundt om det i små grupper.

Siden Alexander nåede alderen, hvor han begyndte at finde det modsatte køn interessant, så havde han elsket at flirte med dem. Det var nok også før det, men nu var det langt mere. Som han havde lært så mange andre ting med alderen, så var det at nyde livet, noget som var kommet nu ældre han var blevet. Det var enormt svært ikke bare at følge ens intuition, bryde regler og bare gøre som man ville. Ansvar var måske ikke hans største kompetence, når det kom til den del af livet..
Alexander havde dog aldrig været i et fast forhold, da han simpelthen ikke kunne se argumenterne for hvorfor man skulle være det? Tværtimod. Så virkede det frie liv, langt mere tiltalende. Der var kvinder nok, og heldigvis havde de en fælles forståelse, med hvad de skulle.. Nyde hinanden..

Som Alexander så op fra guitaren, gled hans blik over på en bekendt skikkelse, Alyssa datter af Hera. Hun var en af dem i campen, som havde vist samme forståelse for livet, som han havde. De havde et godt venskab, som engang imellem tippede lidt over til den lidt mere intime side, men ellers var det skæg og ballade, samt en god omgang flirten. Ikke noget, som man kunne beklage sig over, tværtimod, så var det noget man kun kunne være glad over.
”hej flotte” lød det flirtende, han drejede hovedet mod hende, som hun satte sig ned ved siden af ham. ”hva så?” spurgte han med et varmt smil, som han lod fingrene spille lidt kort fingerspil.

For Alyssa havde det heller aldrig givet mening med et fast forhold. Hun havde selvfølgelig heller ikke haft i sinde at afprøve det, ud af trods mod sin mor. Men selv, hvis hun ikke nærede sådan en modvilje mod det, som principsag, kunne hun ikke se pointen. Når man kunne nyde selskabet af flere forskellige folk, som alle sammen havde forskellige kvaliteter, var der vel ingen grund til ikke at gøre netop dette. Det syntes hun da i hvert fald ikke. Heldigvis var Alexander af samme holdning, hvilket gjorde det muligt for dem at have et lidt sjovere venskab, end som så.

Han så op fra guitaren, som hun nærmede sig, og drejede hovedet mod hende, da hun havde slået sig ned ved siden af ham. Han lod fingrene glide over guitarens strenge, hvilket Alyssa altid nød. Hun kunne godt lide musik, og der var bare noget over fyre, som kunne spille på et instrument. Og så hjalp det selvfølgelig helt klart også, at han så ud, som han gjorde. Hun gengældte hans smil, inden hun svarede ham. "Ikke så meget. Jeg tænkte at lejrbålet nok var mit bedste bud på et sted med noget interessant selskab. Det ser ud som om jeg havde ret." Hun blinkede til ham. Hun nød nu altid at være i Alexanders selskab, om det var på den ene eller den anden måde. Han var en god ven, som hun altid kunne regne med, hvis hun ville have det sjovt og måske var i humør til at rode sig ud i nogle problemer. Hvilke problemer varierede, men det gik i hvert fald altid ud på brud af lejrens regler. Store som små. Man havde kun den sjov, som man selv lavede, ikke sandt?

At blive en del af denne lejr, havde virkelig hjulpet Alexander til at forstå sig selv bedre. Samtidig hvor meget han gerne ville tage afstand til sin far, mest af alt fordi hans far tog hans mor casual, som om det var det mest normale i verden. Samtidig nød han det sociale aspekt i lejren og hvor mange mennesker der var her. Denne aften var ingen undtagelse, og han kunne ikke undgå at grine lidt, som han hørte Alyssa komplimenterer ham og gruppen – hvor han regnede med at anså at det var et kompliment til ham.
”Så du anser simpelthen mig, som interessant selskab?” spurgte han drillende. Han sendte hende et varmt smil, og lod armen hvile ned over guitaren og fik langsomt lagt den fra sig. Inden han vendte sin fulde opmærksom hed.
”Hvordan har din været datter af Hera” spurgte han meget formelt, og kunne ikke undlade at sende et lettere flirtende blik, samt et ægte tandsmil. Der var ingen tvivl om de havde en sjov måde at omgås hinanden på, men ikke desto mindre var hyggeligt. Han betragtede hende kort, som han lagde hovedet på skrå, lod blikket glide hen over hende og lod hånden fjerne en hår tot fra hendes ansigt.
”Jeg har ikke set dig hele dagen, troede du var på mission?” lød det, da Alexander samtidig kom i tanke om at han ikke havde set hende i et par dage, hvilket nærmest var en sjældenhed.

Alyssa elskede at bo i lejren. Det havde hun faktisk altid gjort. Men hun var selvfølgelig også kommet fra nogle dårlige forhold, så det havde været en kæmpe lettelse at nå frem til lejren. Hun havde et sted at bo, hvor hun ikke behøvede at være alene størstedelen af tiden. Et sted, hvor hun ikke behøvede at leve med en drukkenbolt, som kun kunne finde ud af meget få ting: at sove brandert ud; at drikke til en brandert dukkede op; at gamble sine penge væk og de lejlighedsvise råb og skrig, når han var i selvsamme påvirkede tilstand. Hun kunne kun være glad for at være sluppet væk fra ham. Selvom han aldrig havde misbrugt hende på nogen måde, fysisk, havde det psykiske misbrug været rigeligt. Hun havde intet forhold til sin far den dag i dag og havde ikke haft nogen kontakt til ham, overhovedet, siden hun stak af, som 14-årig. Hun var nået frem til lejren med hjælp fra en satyr, som så mange andre af Halvblodslejrens beboere. Og der boede hun så endnu. Hun så heller ingen grund til at forlade det i den nære fremtid.
Hun ventede til han havde lagt guitaren fra sig, inden hun svarede hans drillende kommentar. "Jamen, selvfølgelig gør jeg da det. Det mest interessante." Hun lænede sig lidt ind imod ham, så hendes toneleje næsten helt hemmelighedsfuldt lavmælt, ved sidste del af svaret. Som om de andre lejrdeltagere ikke måtte vide, at han var den mest interessante af dem. Hendes svar var ledsaget af et drillende smil, som hun trak sig lidt tilbage igen.
Hun smilte over hans formelle tone, som alligevel indeholdt et flirtende element. Og så smilede hun yderligere, da han fjernede en tot af hendes lyse hår fra hendes ansigt. "Den har været rimelig kedelig op til nu. Hvad med din dag, søn af Thanatos?" Hun besvarede ham ligeså formelt og flirtende.
Hun lo en smule af sin lette latter, da han nævnte, at han ikke havde set hende. Hun havde heller ikke set ham i et par dage. "Jeg har såmænd bare været travlt beskæftiget. Det er hårdt at være så populær." Hun skubbede sit hår over skulderen i en overdrevet bevægelse, som skulle understrege hendes drillende tonefald.

Det var egentlig imponerende, hvor god denne sommer havde været. Var det global opvarmning, som atter en gang spillede jorden et puds? Personligt vidste Alexander ikke nok om det emne, men det kunne da snildt være det? Kunne det ikke? Arhh Alexander slog tankerne væk fra emnet global opvarmning, som han egentlig ikke havde noget større forhold til, og lod tankerne blive rettet mod mere interessante emner, så som kvinden der sad foran ham.
Der var ikke lang tid tilbage før solen ville gå ned, og dens stråler kærtegnede Alexanders ansigt, som han smilte let til hende, over hendes kommentar. Alexander bukkede sig ned, så han lige kunne få sin flaske med vand, inden han tog en tår af flasken. Han så lidt tænkende på Alyssa og nikkede anerkende, inden han grinte let.

”Du har ret.. Jeg er ret interessant..” hans øjne så ret stålsat på hende, og hans stemme var fast og anerkende.
Dog gik der ikke lang tid før han fik et smil på læberne, sendte hende et grin og skubbede blidt til hende, som en drillende gestus. Det var altid rart at få noget anerkendelse, specielt fra det noget flottere og sødere modsatte køn. Alexander havde jo trods alt havde haft en interesse for det modsatte køn. De var fascinerende, nogen mere end andre.
Alexander nød den lette flirtende stemme fra Alyssa, din små tegn han kunne genkende når hun flirtede. Han havde et smil på læberne, som han ikke kunne eller gad fjerne.
”Min dag, ja ikke det meste ophidsende. Men det kan jo nås endnu, at der sker noget sjovere..” sagde han i et helt afslappet tonefald, men ordene kunne man jo tydeligt fornemme de flirtende toner i. Alexander kunne ikke undgå at grine, som han hørte hendes kommentar om hun var så populær.
”Så bliver jeg rigtig sat i anden række.” lød det med en drillende tonefald.

Sommeren var altid god i Halvblodslejren. Selv vintrene var varme. I hvert fald, hvis lejren valgte at have det sådan. Fordelen ved det beskyttende skjold af magi, som omringede lejren. Dette skjold var også et skjold imod dårligt vejr, med mindre de intentionelt lukkede det dårlige vejr ind i lejren. Men de behøvede ikke at blive ramt af dette. De fleste halvguder i lejren, havde ikke den fjerneste idé om, hvordan vejret var udenfor lejrens grænser. De havde jo heller ikke den store grund til at vide dette, når nu det ikke berørte dem i lejren. Og det var de færreste halvguder, som rent faktisk forlod lejren. Nogle gjorde måske en gang i mellem, men det var som regel noget sjældent, da der lurede alt for mange farer udenfor lejrens beskyttende grænse.

Hun betragtede ham, som han drak en tår vand, for derefter at se på hende med en lidt tænksom mine. Han nikkede så anerkendende og grinede. Hvilket bragte et smil til hendes læber. Hun trak på skuldrene med påtaget seriøsitet, som hun løftede øjenbrynene. "Eller måske kan jeg bare kun lide dig på grund af dit udseende." Og da røg den påtagede seriøsitet dog igen, som hun blinkede til ham og lo lidt selv. Hun kunne bestemt godt lide hans udseende – rigtig godt, endda – men hun nød nu også hans selskab i sig selv. Hun kunne altid slappe af og have det sjovt med Alexander. Og den slags venskaber var vigtige at have. Nogen, som man kunne rode sig ud i problemer med fra tid til anden, og vide at man aldrig havde hinandens ryg.
Det næste han sagde, blev sagt helt afslappet, men hun kunne sagtens genkende de flirtende undertoner i ordene. Der kunne sagtens ske noget sjovere imellem dem. Det kunne der altid. Det gjorde der egentlig også oftere, end man skulle tro, på deres tætte venskab. De færreste kunne finde ud af at være så tætte venner uden romantiske følelser indblandet, når de samtidig havde 'sjov' fra tid til anden. Hun nikkede blot, med et flirtende smil om læberne. "Åh ja, det er aldrig for sent til lidt sjov." Hun lagde lidt ekstra tryk på det sidste ord, for at understrege den underlæggende betydning.
"Mon ikke jeg kan finde en måde at undskylde for det?" Hun hentydede selvfølgelig til hans drillende kommentar, om at være blevet sat i anden række. Kommentaren blev fulgt af et blink.

Alexander vidste udmærket godt, at han var en mand der havde udseendet med sig. Han var glad for den måde han var endt ud, han havde været langt mere spinkel som knægt, men siden han var ankommet til halvblodslejren, så var der også begyndt at komme muskler. Det var ikke fordi han var på størrelse, med nogle af de rigtige muskelbundter. Dog ville han antage at han var hurtigere end de fleste, samtidig så var han også den mest velklædte kontra de andre halvguder.

”Jeg er også ret pæn, så ville da give mening..” lød det selvtilfreds, med et charmerendesmil til følge, han var bestemt ikke bange for at sige det. ”Samtidig så ved jeg jo, at jeg er en charmerende satan, så mon ikke det spiller lidt ind?” spurgte han, og skubbede blidt og drillende til hende.

De havde det sjovt, det var der ingen tvivl om. Samtidig så vidste de fleste på stedet også, at Alexander var en mand som nød kvinders selskab, han havde aldrig haft et forhold – men nød dog kvindeligt selskab. Han havde ofte flere af gangen, men det skræmte som regel ikke folk væk. Alexander havde flere gange tænkt om han skulle prøve det der med, at holde sig til bare en enkel. Det virkede dog så kedeligt, men samtidig så ville kvinden nok også blive mere glad? Han vidste det ikke, de så som regel ret tilfredse ud efter en tid med ham, og der var han også godt tilfreds med hans egne evner.

Alexander lyttede interessant til hende, som hun begyndte at referer til sjov og måde at undskylde for. Hans hoved rykkede lidt tættere på hendes, og han vidste med en blid stemme.
”Hvilken form for sjov undskyldning tænker du?” lød det drillende, inden han satte sig på plads igen. Det var nu et meget sjovt spil de havde kørende, da de begge morerede sig med hvad de gjorde.

Alyssa havde aldrig været usikker på sit udseende. Men hendes selvsikkerhed var nok også hjulpet en del på vej af det faktum, at hun aldrig havde manglet opmærksomhed. I starten havde opmærksomheden mest kommet fra det modsatte køn, men med tiden havde hun også tilegnet sig opmærksomhed fra sit eget køn. Som hun selv havde fået øjnene op for, hvor stor tiltrækning der ligeså kunne være til hendes eget køn, var opmærksomheden fra piger og kvinder også blot vokset. Ja, egentlig også opmærksomheden fra fyre, som sjældent havde det mindste imod hendes seksualitet. Af en eller anden grund var det snarere stik modsat.

Hun rullede lidt på øjnene over hans selvsikre ord, men havde et smil om munden imens. Hun kunne jo heller ikke sige ham imod. Desuden kunne selv virke en smule arrogant til tider, så hun var ikke spor bedre selv. Hun mærkede hans blide skub og gengældte det med ét af samme slags. "Pas på, love. Guderne bryder sig ikke om alt den hybris, som du udviser." Bruget af 'love' var langt fra usædvanligt for hende. Et af hendes mere britiske træk. Hendes ledsagende smil var drillende. Men selvom hun drillede ham, var der nu også noget sandhed i hendes ord. Guderne havde en tendens til at gøre det deres mål at pille halvguder med for meget hybris en smule ned, en gang i mellem. Ikke, at hun personligt lod sig gå på eller holde tilbage af dette, men det var nu altså sandheden.

Hun lænede instinktivt sit eget ansigt tættere på hans, da han begyndte at gøre dette. Hun holdt øjenkontakten med ham, mens han spurgte ind til hendes form for undskyldning. Inden han nåede at trække sig væk, lagde hun dog en hånd i hans nakke, så han ikke kom for langt væk. Så lænede hun sig flirtende ind mod hans øre og hviskede næsten. "Hvilken form for undskyldning vil være tilfredsstillende, synes du?" For god ordens skyld placerede hun et let kys på hans kind, inden hun trak sig væk fra ham og rettede sig op igen. Hendes læber var spredt i et smil, der var både drilagtigt og flirtende.

At guderne aldrig havde brudt sig om hybris, var intet nyt. Dog havde han bestemt ingen intentioner om, at feje sin egne evner ned. Han nød at tale godt om sig selv, det var ikke ofte han gjorde det så ekstremt, men folk var ikke i tvivl.
Alexander havde aldrig været nervøs for guderne, de havde aldrig gjort noget for ham eller mod ham. Så han regnede bestemt heller ikke med, at de ville starte nu. De virkede faktisk en anelse ligeglad med ham, en ting var hvad de andre guder mente om ham, men hans egen far var også ligeglad. Han havde ikke kontaktet ham siden han tog Alexanders mor med sig.. en værre idiot tanken røg kort igennem Alexanders hoved, inden han så på hende og grinte med et smil.
”Narh, forhåbentlig har de bedre ting at tage sig af, end at se efter hvad jeg siger.” lød det roligt.

Han mærkede hendes hånd omkring hans nakke, de silkebløde læber på hans kind, samt ordene hun formede. Et smil på til syne på Alexanders læber, som han løftede et øjenbryn. Som huntrak sig væk fra ham, svarede han.
”Uha..”Alexander samlede hænderne med et stort smil. ”Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg kunne finde på noget. Dig, mig..” han rykkede hovedet atter tæt på og hviskede det til hende, imens han bed let ud i luften foran hendes øre. ”Lidt væk fra alle disse nysgerrige blikke.” han grinte, inden han trak sig væk fra hende.

Guderne og guderne var som regel travlt beskæftiget. Selv, hvis de ikke havde travlt med vigtige gudepligter, havde de alt for meget indbyrdes drama til at tage sig af dramaet, der omringede deres børn, ligeså. Men dette gjorde nu ikke Alyssa så meget længere. Hun havde lært at acceptere, at guderne var selvoptagede. Det var ikke fordi denne accept gjorde hende mere begejstret for sin mor eller de andre, men hun gad bare ikke bruge sin tid på at tænke for meget på dem. Hvis de ville sidde oppe på Olympen og være hævede over alle andre, passede det Alyssa fint. Hun var forbi den alder, hvor hun havde desperat brug for en mor. Hera havde ikke været for hende på daværende tidspunkt, så hun ville heller ikke være der for hende på noget andet tidspunkt. Og dette ville Alyssa sådan set slet ikke have, heller. Hun skulle holde sig langt væk, så var alt som det skulle være. Hun nikkede til Alexanders kommentar og trak lidt på skuldrene, stadig med et smil om læberne. "Forhåbentligt."

Da hun havde trukket sig væk fra ham igen, efter at have efterladt et blødt kys på hans kind og nogle stærkt antydende ord i hans øre, fæstnede hun sit blik på ham. Et smil havde straks spredt sig på hans læber, mens hans ene øjenbryn var røget en smule i vejret. Da han så begyndte at tale, samlede han sine hænder foran sig, hvilket fik hendes smil til at blive en smule bredere. Smilet blev skævt og øjnene blev knebet en smule sammen, da hun hørte hans ord og mærkede ham rykke tættere på sig. Da han havde talt ud og trukket sig væk fra hende igen, besvarede hun dette. "Det kan helt sikkert arrangeres." Hun blinkede flirtende og drillende til ham.

Alexander nikkede til hendes kommentar, hvor han grinte let og så ind i bålet. Han følte altid han så mange flere ting i ilden, end han burde. Man skulle tro at Hefaistos prøvede at sende ham noget igennem ilden, men Alexander havde intet med Hefaistos at gøre. Så vidt han vidste så havde hans farmor Styx mange børn, hvilket var normalt for de græske guder. Så desuden.. Hvorfor skulle Alexander ikke bare gøre det samme, som resten af guderne gjorde. Han var trods alt halv gud?¨

Alexander kunne ikke undgå at have et smil på læben, han rømmede sig.. Satte sig til rette, han lagde hovedet på skrå og sendte flirtende blikke til hende.
”Det lyder passende, jeg tænker vi godt kan hygge lidt her inden. Eller vil du gå nu?” spurgte han drillende. Det kunne jo sagtens være at Alyssa havde idéen om, at de skulle gå med det samme? Hun var ligeså svær at læse, i hvert fald ligeså svær at læse som Alexander ville mene han selv var.
”Så må du os fortælle hvilket humør du er i.” lød det, som han tog en tår af flasken.

Som Alexander nikkede til hendes kommentar, grinte let og derefter vendte sin opmærksomhed mod ilden, gjorde Alyssa det samme. Hun elskede synet af ild. Varmen kunne selvfølgelig være praktisk og nærmest beroligende til tider, men varme var der som regel ikke underskud af i Halvblodslejren. Så det var mere det æstetisk behagelige, som Alyssa som regel fokuserede på. Ild var smukt, syntes hun selv. Måden flammerne syntes at danse op ad hinanden. Hun havde altid været fascineret af dette, hvilket måske nok fik hende til at lyde lidt for meget som en pyroman. Men whatever, hun var nu engang fascineret.

Hun rettede opmærksomheden tilbage på Alexander, da han rømmede sig. Hun så ham sætte sig til rette, hvilket fik hende til at rette lidt på sin egen stilling, per automatik. Hun gengældte de flirtende blikke og lyttede til hans ord med et voksende smil på sine læber. Hun lod ham hænge lidt, som hun blot betragtede ham. Så rystede hun på hovedet med et drillende smil om læberne, der passede til det ligeså drillende glimt i hendes øjne. "Jeg har ikke travlt. Desuden… Gode ting kommer til de, som venter." Hun brugte et velkendt talesprog til at understrege sin pointe. Hun behøvede næppe at uddybe, hvilke gode ting der ville være at finde, i dette tilfælde.

Alexander vidste udmærket godt, hvad Alyssa forventede senere. Eller han antog han vidste det, men det kunne de fleste vel regne ud? Det var jo ikke fordi, det var svært at se de flirtede. Dog var det altid lidt sjovere, når man var et mere privat sted. Dog havde han selv givet forslaget, at de lige ventede 5-10 minutter, før de elegant ville forsvinde fra dette sted.

”Jeg ser allerede frem til det, har du ellers haft en god dag?” spurgte han med et smil, inden han foldede hænderne i skødet og betragtede ilden, som han lyttede til Alyssa. Han nød skam hendes selskab, da de var meget enig om hvordan livet skulle vide. På den måde var det en vidunderlig veninde at have, da den ene dag kunne de være bedste venner og dagen efter kunne de ligge og være intime. De nød blot hinandens selskab og kroppe, som man naturligt ville gøre.
Alexander var bestemt heller ikke flov over det, tværtimod så nød han det virkeligt.

Det var ikke ligefrem en hemmelighed, at de nød hinandens kroppe, ligeså vel som de nød hinandens selskab. De lagde ikke skjul på det imellem dem, og Alyssa skammede sig ikke over det. Det var en gensidigt fordelagtig situation, som de begge fik noget ud af. Og dette kunne hun ærligt talt ikke se den mindste smule galt med. Hun var ikke interesseret i Alexander på et romantisk plan, men var bestemt interesseret på et rent fysisk plan. Og det samme gjaldt den anden vej rundt, i hvert fald så vidt hun var klar over. Og hvis dette nogensinde skulle ændre sig for den af dem, ville de jo sagtens kunne stoppe deres fysiske forhold. Måske det ville ændre på deres forhold, men personligt så hun nu heller ingen fare for, at dette skulle ændre sig i den nærmeste fremtid. Måske de i virkeligheden også mindede for meget om hinanden, til nogensinde at kunne indlede et reelt forhold. Alyssa var ikke interesseret i et forhold overhovedet, men det ville nok også gøre dette en del mindre spændende, hvis personen mindede for meget om én selv. Og Alexander mindede om hende på for mange punkter. Hvilket nok var grunden til, at deres nuværende forhold og… arrangement fungerede så godt. Men samtidig også grunden til, at et forhold aldrig ville fungere.

Hun smilede blot over den første del af hans kommentar, men reagerede ellers ikke på den. Hun så også frem til det, men det var jo ikke noget nyt. Hun behøvede ikke at lægge skjul på, at hun nød den del af deres venskab. Ellers ville hun jo heller ikke lade det fortsætte. Og det havde efterhånden stået på i et godt stykke tid. Til den anden halvdel af hans kommentar, måtte hun komme med en kort latter, som han syntes at have glemt, at han allerede havde spurgt hende om dette. "Det har vi allerede været ovre, love. Ligegyldigt hvad, er den meget bedre i dit selskab, som altid." Hun lænede sig lidt ind mod ham. Det var skam også kun sandheden. Hun nød altid hans selskab, selv når de lavede helt uskyldige ting. Okay, måske de rimelig meget aldrig lavede helt uskyldige ting, men det var kun fordi de elskede at bryde reglerne i lejren.