Lidt indput udefra - Matt

Julien trak ud til siden af arenaen mens han tørrede sig over panden. Han havde trænet hårdt med nogle af sine søskende, hvilket der ikke var noget nyt i. Julien var god til sværdkamp, det var fakta. Hans evner hjalp også, og han brugte dem da klart. Hvis han ikke øvede dem, fik han ikke styr på dem. Nu var det ikke et problem, for han trænede tit sine evner ved at smugle ting ind i lejren - alkohol, sodavand, slik, alt. 
Det var ikke fordi Julien var utilfreds med sit liv. Faktisk det modsatte, han var lykkelig. Han havde Elena, de havde en fremtid sammen, og han havde en stilling som lærer i lejren at se frem til. Alt var perfekt. Men det var også planlagt og på rutine. Han stod op, fik mad min hytte 11, trænede med hytte 11, fik frokost, trænede, fik aftensmad, var sammen med Elena og gik i seng. Alt gik i ring og alt var så kedeligt og som det plejede. Faktisk var det eneste der sådan rigtigt glædede ham Elena. Træningen virkede formålsløs. Han var i den bedste form han havde været i nogensinde, han skulle ikke på nogen mission, og han ønskede ikke at gå på nogen mission. Han trænede kun så meget for at være et godt forbillede og gøre noget rigtigt som vejleder for hytte 11. Hvad han trængte til var noget spontant, noget nyt og noget drenge tid. Det var lang tid siden sidst, og sine spontane og vilde ture ville han ikke rive Elena med på mere, ikke i hendes tilstand. Selv var det ikke sjovt, så han var fanget i rutinerne uden at kunne bryde dem. 
Han stod og så på de andre med sit sværd i hånden og overvejede kort om han var klar til det her liv. Klar til ansvar, forpligtigelser og rutiner.